Indlæg fra læserne 7. januar: A’propos grænsekontrol # Fake news # Generobring af Spanien

A’propos grænsekontrol

Af Niels Elming

 

TV viser ofte indslag fra vor landegrænse mod mod Tyskland.

 

Grænsen er markeret med et stort “cirkustelt” flankeret af en stor autotrailer påsat diverse skilte. Her ved vintertide går vore kontrollanter i form af kadetter, politi og hjemmeværn frysende rundt og kontrollerer. Det minder til forveksling om nedslidte østeuropæiske landes grænsekontroller!

 

Det ser jo forfærdeligt ud.

 

På grænsen mod Tyskland har tyskerne bibeholdt den murstensrøde bygning, som kendes fra tidligere, og hvor der permanent holder indtil flere politikøretøjer.

 

Skal Danmark have grænsebevogtning må vi opgradere “cirkusteltet” eller få en aftale med Tyskland om at bruge tyskernes faciliteter!

 

Vi kan ganske enkelt ikke være nuværende “løsning” bekendt!


 

Fake news

Af Michael Nedersøe, byrådsmedlem – Horsens og folketingskandidat i Favrskov (Østjyllands storkreds)

 

Fredag ankom jeg og min familie til Danmark efter at have holdt juleferie hos min svigerfar i Grimsby.

 

På ferien havde jeg fornøjelsen af at tale med flere britiske borgere og benyttede selvfølgelig lejligheden til, at spørge ind til brexit. Der var ingen tvivl om, hvad briterne ønsker og uanset hvad den danske presses dækning viser, er der stadig opbakning til at forlade det centraliserede pampervælde i Bruxelles.

 

Vi var også ude at se en nyfortolkning af “Skønheden og Udyret” i Grimsby Auditorium. Salen var stuvende fuld og jeg vil anslå, at der var plads til omkring tusind mennesker. I selve stykket blev den britiske premiereminister Theresa May’s navn nævnt og hele salen brød ud i et stort buh, ligesom salen brød ud i jubel, samt tommelfingeren i vejret, de gange brexit blev nævnt. Jeg tror, det er at tage munden for fuld, hvis man påstår, at den danske presseseance har en skjult agenda, men at de bidrager med fake news, er vel ingen overdrivelse.


 

Generobring af Spanien

Af Tove Due

Det er umuligt for mig at forstå, at Spanien lukker op for den ene migrantbåd efter den anden, hvor f.eks. Italien og Malta har sagt nej tak.

I 700 år var Spanien under muslimsk herredømme indtil 1492, og det gentager sig åbenbart.

Har de da ingenting lært? Muslimerne benytter sig jo af den socialistiske regerings politiske korrekthed. Det er ikke tilfældigt, at de kommer.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…