Indlæg fra læserne 4. juni: SVO regering # Halal-mærkning

En SVO regering?

Af Morten Dreyer, medlem af Dragør Byråd for DF

 

Det koncept er godt afprøvet i Dragør Kommune i de sidste valg perioder.

I Dragør har vi 5 partigrupper med 15 medlemmer. Hvilke kræver, at der mindst skal være 3 partier i
et flertal.

 

For DF er det essentielt, at den situation kræver et fast budgetflertal. Erfaringer viser, at ved
skiftende partnere, så er det altid let at skaffe flertal for udgifter, hvorimod indtægterne ofte
mangler flertal. Hvilket fører til ruin.

Erfaringerne gennem årene i Dragør har vist, at trods Vores forskelligheder, så evner vi 3
forskellige partier at holde sammen. Der kan godt stå gnister imellem især A og V. Men så er det
godt, at DF kan mægle.

 

Thi trods deres uenigheder, så forsvinder virkeligheden ikke. Der skal lægges budget og budgetterne
skal holdes.

 

Det sker fordi vi alle erkender at opgaverne skal løses. Vi elsker måske ikke altid hinanden. Men
vi finder konsensus.

Det samme vil ske ved en SVO regering.
S slipper helt med fortrædelighederne med EL, RV, SF og Alternativet. Og Løkke med NB og Paludan.
En solid blok på midten.


 

Halal-mærkning

Af Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens og folketingskandidat i Østjylland

 

Halal er i mange danskers øjne forbundet med en barbarisk slagtemetode, hvor halsen skæres over på det levende dyr alt imens, der blive bedt nogle religiøse bønner over dyret. For at tilfredsstille muslimske kredse i Danmark udføres også halal-slagtning her i landet. Dette dog kun i en light udgave, men sideløbende importeres også ægte halal. Mange velmenende borgere tror dog kun, at det er selve slagtemetoden, der er halal og når der nu ikke er nogen smagsforskel, betyder det vel ikke så meget. Men jo det gør det faktisk!

 

Hvad mange ikke ved er, at halal ikke kun er slagtet dyrekød og andre fødevarer og, at der på verdensplan omsættes varer med halal afgifter for et estimeret beløb på op i mod 9.000. mia. kr. årligt på verdensplan. Disse afgifter betales bl.a. af danske forbrugere, der uden at vide det bidrager til ultra-konservative muslimske kræfter i bl.a. Saudi Arabien i form af World Muslim League. Til de, der ikke kender denne organisation, kan det oplyses, at de åbent arbejder for en udbredelse af islam og den islamiske lov Sharia og alle de lyksaligheder, der følger med så som kvindeundertrykkelse, stening, had mod jøder og homoseksuelle osv.

 

Fint at der er nogle borgere, hvor dette ikke betyder så meget, men jeg mener, borgeren skal have ret til at vælge. Derfor skal der arbejdes for en obligatorisk mærkningsordning til forbrugerne og dette skal selvfølgelig være på nationalt producerede varer såvel som importerede varer. Mon ikke producenterne får øjnene op for det store marked, der er for religiøst neutrale produkter heriblandt fødevarer?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…