Indlæg fra læserne 30. september: Taletid # I mit næste liv vil jeg eje et pizzaria i Danmark

Danmark vil formentlig være det land i verden, som får mest taletid

Af Morten Dreyer

 

Danmark vil formentlig være det land i verden, som får mest taletid ved FNs stort anlagte
klimatopmøde, som afholdes i New York mandag. I 12 minutter skal danskere indtage talerstolen, som
kun er tilgængelig i tre minutter ad gangen.
Absolut spændende.

 

Men hvordan løser det Arnes og hans mange kollegaers problemer med en tilbage trækning ?
Ved valget garanterede Mette Frederiksen, at netop Arnes situation havde absolut første prioritet.

 

Vil Mettes optræden på de bonede gulve på nogen måde forsinke Arnes sag?
Fra New York gentager Mette igen og igen, at vi skal se på sagerne i sammenhæng. Jeg har personlig
svært ved at se, at 350 milliarder i grønne investering frem til året 2030, hjælper Arne, når han
til næste år måske kan trække sig tilbage.

 


 

I mit næste liv vil jeg eje et pizzaria i Danmark

Af Lone Eriksen

 

Så vil jeg leje mig ind i min fætters ejendom i en sidegade i en mellemstor provinsby, hvor der ligger mindst 20 andre pizzariaer. Jeg har meget lidt at lave, da der er langt mellem kunderne, men jeg vil nyde min nye store mørkeblå BMW, der holder omme i gården og skinner. Vi er ansat omkring 4-5 mand, så der er masser af tid til at bruge tiden til at snakke.

Jeg vil ikke bo i byen hvor butikken ligger, men i den nærmeste storby, hvor konen går hjemme og passer børnene. Hvorfor skulle hun dog arbejde ? – det går jo godt med den understøttelse hun modtager fra kommunen. Jeg vil ansætte en ung mand, der kan udbringe de pizzaer, der trods alt, bliver bestilt over telefonen og han behøver ikke at komme på hygiejnekursus. Maden er jo i en pose. Det skal jo gå stærkt med udbringningen i den hvide varebil, så han har meget svært ved at overholde færdselsreglerne.

Han fortæller, at andre biler nærmest holder i vejen for hans vigtige arbejde, så han kører helt tæt på de forankørende, så han kan komme ud med den ”varme mad” inden den bliver kold. Han glemmer for det meste at bruge blinklyset når han skal dreje om hjørner og hastigheden i byen bestemmer han selv. Fødevarestyrelsens ansatte er flinke folk – har jeg hørt. Jeg ser dem meget sjældent, da de har meget travlt og er alt for få.

 

Der er dog en lille barriere for min plan for ”mit næste liv”. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg ikke tror på flere liv her på jorden, så min plan bliver ikke til noget. Det er bare nogle tanker, der er opstået ved at iagttage livet omkring mig, når jeg færdes rundt i byen hvor jeg bor.

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…