Indlæg fra læserne 3. januar: Junckers efterfølger # Fejlagtig populisme-kritik # Alkohol og juletragedierne # Danmark skal tage forbehold # Nu igen! # Foredrag om Spanien

Finder du, at EU kommissionens formand, Jean-Claude Juncker vil gøre os en tjeneste, når han snart træder tilbage?

Af Morten Dreyer

 

Så bør du frygte hans afløser. Favorit til posten er Junckers højrehånd, Franz Timmermans fra
Nederlandene. Juncker har trods alt visse grænser. Det har Timmermans ikke.

 

Timmermans ønskedrøm er at knuse alle konservative partier i EU, at få væltet Ungarns og Polens
lovlige regeringers indflydelse i EU. Han finder, at det er skæbnebestemt, at Europa og Afrika skal
sluttes sammen, og som et første træk har Europa behov for mellem 100 og 200 millioner afrikanske
immigranter indenfor få år.

 

Timmermans holdning er, at Afrika og Europa sidder i samme båd, og at Europa skal løse Afrikas
bevidste selvmord ved uhæmmet befolkningstilvækst, ved at åbne grænserne og Europas statskasser for
dem.

Tidligere er EU topposterne i lukkede rum blevet fordelt i sene nattemøder blandt folk med “de
rette meninger”.
Men på den anden side. Hvornår har vi sidst haft en offentlig drøftelse i Danmark om hvilke
udenlandske personer det er, vi ønsker skal besidde en sådan totalmagt over dansk velfærd ?

 


Fejlagtig populisme-kritik

Af Peter Neerup Buhl

 

Hovedanklagen mod den såkaldte populisme er, at den overdrevent forenkler komplicerede problemer. Men denne kritik sammenblander to forskellige kategorier. Én ting er jo at have en klar og for så vidt enkel vision om fremtiden, noget andet er den detaljerede, konkrete udførelse af en plan for at opnå denne vision. En sådan udførelse er altid ”kompliceret”, uanset hvilken politisk fraktion, det drejer sig om. Men alle politiske lejre har et ret enkelt generelt billede af den ønskede retning for samfundet. De dygtige administrative teknokrater, der i dag har hånden på rorpinden, ledes i sidste ende også af (over)forsimplede ideer om rettigheder og sociale behov – eller værre: de har slet ikke nogen (bevidst) holdning bag de tiltag, de så talentfuldt implementerer.

 

For at et samfund skal have retning og modstandskraft, må det virkelig grundlæggende motiveres af nogle få, meget enkle idéer, som alle milepæle i historien jo også kan sammenfattes i. Fra slagord som ”frihed, lighed, broderskab” og til sentenser som ”spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land”. Står man frem med den slags i dag, sættes man i kassen ”populist”, men derved nedvurderer man bare alt det, der kunne blive drivkraft bag en kursændring, fordi man fra starten vil være åh-så ”nuanceret” og se en sag fra alle sider, skønt dette burde er en sekundær opgave for bureaukrater, ikke for politikere af format.

 

Men fejlslutningen begås både af den såkaldte populismes fjender, der vil fratage den legitimitet, og af nogle af dens forvirrende venner. Populismens ”forsimplede” ledestjerne kan vel i dansk sammenhæng formuleres som et ønske om at bevare et lige så trygt og dansk hjem for børn og børnebørn, som man selv kendte. Så er det efter en politisk sejr teknokraternes opgave at i detaljer udtænke det nødvendige for at realisere dette.


 

Alkohol og juletragedierne

Af Mogens Moos, Alkoholrådgiver

 

Statistisk har 10 % af landets befolkning et ret ufornuftigt drikkemønster i en eller udgave. Det gælder i alle samfundsklasser. Uanset social status, indkomst, titel, kvinde, mand, grever og baroner.

 

Statistisk har 2 ministre og 18 folketingsmedlemmer udfordringer med alkohol. Kan det være årsagen til, at der fokuseres ekstremt meget mere på tobak end på alkohol? Og det til trods for at alkohol koster samfundet 5 gange så meget som tobak. Det er en dobbeltmoral, der svømmer.

 

I Danmark hygger vi os. Jo mere alkohol. Jo mere hygger vi. Og til jul og nytår bliver hyggen til uhygge. Danskerne er et af de mest tørstige folkefærd i verden. De hundredtusindvis af børne- og familietragedier skyldes alkohol. Og ikke tobak.

 

Er der politikere, der har format til at gøre noget effektivt ved Danmarks suverænt største menneskelige og dyreste samfundsproblem? Alkohol.

 

Er der ansvarlige politikere, der vil bruge lige så meget energi på at dæmonisere alkohol som tobak? Gid der var nogen, der turde.

 

Så ville børne- og familietragedierne blive betragteligt mindre. De ansvarlige magthavere har jo ikke selv noget imod årgangsvine, vellagret spiritus og kvalitetsøl!


 

Danmark skal tage forbehold

Af Jørgen Mejrup

 

Menneskerettigheder er en god ting. De må blot ikke fortolkes så dynamisk, at de kommer i modstrid med den danske Grundlov.

 

Loven blev i sin tid født i en demokratisk valgt forsamling i Danmark, og den danner fortsat grundlaget for al dansk lovgivning.

 

Det er den valgte regering, der lovgiver med retsvirkning i Danmark – ikke de overnationale domstole.

 

Heldigvis er Menneskerettighederne mest i overensstemmelse med Grundlovens ordlyd og ånd. Derfor kan det næppe gå helt så galt.

 

Problemerne opstår, når Menneskerettighederne og andre internationale vedtagelser fortolkes strammere, end der egentlig er dækning for i national lovgivning.

 

En tilslutning til internationale konventioner har desværre en tendens til at udvikle sig til lidt af en spændetrøje for de lande, der “sover i timen,” når lovteksten udlægges.

 

Det regelsæt, som de medvirkende lande i sin tid nikkede ja til at respektere, har måske udviklet sig på en måde, som slet ikke var oprindeligt tiltænkt.

 

Danmark SKAL derfor nu og i fremtiden konsekvent betinge sig, at landets implementering i alle former for overnationalt lovsamarbejde, kun har juridisk gyldighed, hvis de overnationale love, konventioner, forordninger, aftaler m.m. er i f u l d overensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov.

 

Højesteret i Danmark skal derfor alene have beføjelse til som sidste retsinstans af afgøre sager om fortolkningstvivl! Det skal i k k e overlades til overnationale domstole. De kan pænt bede om lov, hvis de har “noget på hjerte.”

 

DER trænges i øvrigt til en revision/modernisering af Grundloven, så den er gearet til at håndtere de nye kæmpe udfordringer, som Danmark og hele den vestlige verden står overfor.


 

Nu igen!

Af Simon Ø. Simonsen (V) folketingskandidat Østjyllands Storkreds

 

Sidst Mette Frederiksen sat i S-regering som beskæftigelses minister, fjernede hun det gamle kontanthjælpsloft og antallet af borgere på offentlig forsørgelse steg med godt 21.000 mennesker.

 

Siden Venstre regeringen overtog nøglerne i statsministeriet, er nu over 31.000 på passiv kontanthjælp atter kommet i arbejde og er nu en del af det meningsfyldte fællesskab, der går på arbejde hver dag. Det er godt for den enkelte, der får en bedre økonomi, men det er også godt for fællesskabets kasse.

 

Nu bebuder Socialdemokraterne, at hvis de atter kommer i regering, vil de igen fjerne kontanthjælpsloftet. Dermed er der en overhængende risiko for, at flere havner på passiv forsørgelse, som er skidt for den enkelte og skidt for samfundet.

 

I Venstre mener vi at det er en forkert vej at gå. Vi vil at flest muligt er i arbejde, eventuelt yder det man kan, til glæde for den enkelte og samfundet.


 

Spanienskenderen Torben Snarup Hansen fra Demografisk Tænketank fortæller om nogle af de politiske udfordringer, spanierne må tage stilling til i disse tider.

 

Foredraget er gratis og foregår på Biblioteket i Vangede tirsdag d 8 januar kl 19. Addr er Vangede Bygade 45, et par hundrede meter syd for IKEA

 

Italien afviser i den senere tid flere illegale immigranter, som i stedet invaderer Spanien. Gang på gang lander pramme og gummibåde på de sydspanske strande med hovedsageligt unge mænde fra så forskellige steder som Pakistan, Nigeria og Algeriet. Invasionen medfører utilfredshed og uro i den indfødte befolkning, og hovedstadens politikere er vildt uenige og forvirrede. En konsekvens er fremkomsten af et nyt nationalt orienteret parti, der hedder VOX = “stemme”. Ved regionalvalget i Andalusien fik det nye parti 12 mandater i parlamentet (ud af 118). VOX ønsker selvfølgelig også at komme i las Cortes – Spaniens parlament i Madrid.

 

Hvis der bliver tid, kommer yderligere to andre emner på dagsordenen: Den catalanske løsrivelsesbevægelse og striden om Francos grav i Cuelgamuros / Valle de los Caídos.

 

Denne invitation blev også udsendt for nogle uger siden til tænketankens medlemmer. Nu sender vi så til nogle flere opvakte deltagere og beder om du i denne uge kan fortælle om du kommer. Besked med returmail til undertegnede eller – hvis du hellere vil det, så til Torben Snarup H.

På gensyn Torben Cároc Tlf 2822 8090   [email protected]

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…