Indlæg fra læserne 28. november: Kirken

Kirkens ”bæredygtighed”

Af Visti Christensen

 

De store kirkesamfund har det godt i verden. De er gennemgående respekteret. Anderledes er det med de enkelte kristne. De forfølges flere steder. 

 

Det forudsagde kristendommens grundlægger nu også. Men det er nok glemt, fordi kristne som regel indordner sig under ethvert lands levevilkår. 

 

Herhjemme i vor indtil videre fredelige andedam, tager vi det med ro. Udfylder de traditionelle kirkelige rammer, men putter nye aktiviteter i dem. 

 

Flere sogne tænker f. eks. i grøn miljøbevidsthed, og moderne kulturkristne overtager pladserne i kirkens råd fra de lidt mere gammeldags troende. 

 

Man holder temagudstjenester om bæredygtighed, for jorden er en gave fra Gud, som vi kan passe på, bl. a. ved genbrug og loppemarkeder. 

 

Kirken synes at adoptere ideer, der overvejende er groet i verdslige, politiske haver, men som ikke har med det Luthers ’Åndelige Regimente’ at gøre.

 

Men når kun mellem ½ og 1 % af en gennemsnitligt sognebefolkning kommer til kirkens gudstjenester, er der jo god plads til nye, synlige tiltag.  

 

Fortalerne for de nye ideer har delvist ret. Troen afsløres i gerninger. Men gerninger uden tro – og vise verse – kan begge være ukristeligt hykleri.

 

”Kirken var fyldt til bristepunktet!” hedder det ofte. Men kun hvis det er kirkekoncert med popkunstnere, verdslige foredrag eller kendisbegravelser. 

 

Men kirker blev oprindelig bygget til gudsdyrkelse, hvor man kunne høre evangeliet udlagt af én, der i præsteløftet havde lovet at forkynde ret.  

 

Det sker stadigvæk. Men i dag går præsters tid mest med ting, der ikke har med troen at gøre. Antallet af folk, der ønsker sjælesorg, er forsvindende lille. 

 

Også debatten om kirkekunst viser det. Mange moderne kunstnere er ikke bekendt med evangeliets og kirkens kontekst eller egentlige opgave. 

 

Erik Hagens billede i Skovlunde Kirke er efter hans eget udsagn politisk inspireret af Inger Støjbergs indvandrer- og flygtningepolitik. 

 

At ”eksperter”, kunstkendere, og menighedsråd så efterfølgende opfinder tolkninger, der prøver at tage den værste brod af tingene, er uærligt. 

 

Men det sorte barn, der sparkes ud fra et hjem, er langt fra et enestående tilfælde. I Uggeløse kirke ved Lynge er opsat et nyt altertavlebillede.

 

Billedet er associationsløst. Det forestiller en nedslidt kælderetage i en taverne sydpå, hvor en grøn plante skyder op langs vægge og mure. 

 

Efter placeringen har man også her, med ord og evner, forsøgt at lægge tolkninger ind. F. eks. at det skulle være et billede på opstandelsen.

 

Det er trist, og det holder gamle, garvede kirkegængere fra kirken. Uggeløse kirke er fra Middelalderen, og alterbilledet er et respektløst stilbrud. 

 

I Oldkirkens dage lød en kendt bøn således: ”Gud, lad dit Rige komme, og denne verdens riger forgå.” – Men de blev jo også forfulgt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…