Indlæg fra læserne 27. november: Deadline # Det økonomiske råderum # Skatte- og afgiftssvindel # Identitet

Deadline

Af P.B.Hemmingsen

 

Deadline her til aften(25/11-19). Videnskabelig afhandling om, at personer af forskellig politisk
opfattelse ikke vil have en nabo, der ikke er af samme opfattelse som en selv.

 

Forskeren belyste, at der var flest på den yderste venstrefløj, til venstre for S, der ikke kunne lide at naboen var “anderledes”!

 

“Højrefløjen” har ikke de store problemer med en “anderledes” nabo jævnfør afhandlingen.

 

Problemstillingen blev behændigt vandet ud af Deadlines vært og det blev ikke nævnt, at det er
venstrefløjen der har svært ved anderledes tænkende. Totalt til grin og sørgeligt på samme tid


 

Det økonomiske råderum

Af Ole Schmidt

 

Det økonomiske råderum bliver stadigt omtalt af adskillige politikere og beløbet skulle andrage ca. 38 milliarder. Dette teoretisk udregnede beløb skulle således antyde, at der i statens regnskab er plads til ekstra udgiftsbevillinger i nogle år fremover.

 

Men en sådan budgetfremskrivning er kun noget værd, såfremt der rent faktisk enten er, eller vil komme de budgetterede skatteindtægter i statens kasse. Og hvis vi ser lidt på de seneste års skatteindbetalinger, ser det jo mildest talt sørgeligt ud

 

Den danske stat mangler p.t. at få indkasseret ca. kr. 123 milliarder i skat, og ud af denne manko kan vi vel højst forvente ad åre at få indkasseret ca. 25 % og sandsynligvis vil der gå mange år før der kommer ca. 30 milliarder kr. i statskassen. I realiteten kan beløbet jo bliver langt mindre. !

 

Det økonomiske råderum er en fiktion, for man kan ikke have et reelt råderum på 38 milliarder eller mere, når staten p.t. mangler et skatteprovenu på ca. 123 milliarder. Er teoretisk råderum er jo ganske uinteressant, når den virkelige verden – altså regnskab kontra budget – viser at virkeligheden er aldeles anderledes end teoriens forunderlige og flyvske verden.

 

Men råderummet kan måske teoretisk være korrekt, hvis tidligere budgetter var skruet sådan sammen, at statens regnskab hang sammen, hvis blot den opståede manko ikke oversteg de manglende kr. 123 milliarder, og man med en vis rimelighed kunne forvente at fremtidige skatteindbetalinger bliver betalt som budgetteret. Men kun en tåbe kan vel forestille sig, at begge forudsætninger er/bliver opfyldt.

 

Derfor bør regeringen og diverse folketingsmedlemmer undlade at tale om et fremtidigt økonomisk råderum, ydermere når vi i dag med sikkerhed ved, at skattevæsenet i mange år fremover ikke aner, hvorledes de skal få opkrævet og inddrevet de korrekte skatter.

 

Det er simpelthen at stikke befolkningen blår i øjnene, at ”reklamere” med positive budgettal, som aldrig nogensinde blot vil komme i nærheden af det faktiske regnskab. Men i politik er det blevet budgettal, der drøftes og fremhæves, hvorimod de efterfølgende negative faktiske regnskabstal så vidt muligt fortrænges. Tænk hvis virksomheder blev drevet efter samme princip.


 

Skatte- og afgiftssvindel

Af Visti Christensen


Fem ting er vedtaget i Danmark på det skattepolitiske område: Momslovens indførelse, hvor man undlod at gøre staten til privilegeret fordringshaver. 

 

Toldvæsenets momskontrol blev nedlagt og overdraget SKAT. Momsen blev en indtægtsskat, fremfor et finanspolitisk instrument. Og satsen er 25 %.   

 

”Myndighederne har svært ved at dæmme op for de mange ton slik, der langes over disken uden moms og afgifter!” meddelte Ritzau i marts 2019.

 

Fødevarestyrelsen har altid haft vanskeligt ved at stoppe ”sort slikhandel”. Derfor bad de om værktøjer til at afsløre den, oplyste Jyllandsposten. 

 

Det fik de, i form af et krav om, at sælgere skulle føre logbog over indkomne varer. Men det har Miljø- og Fødevareklagenævnet sat en stopper for.

 

Årsagen var, at man manglede sporbarhed, som vanskeliggjorde svindlens afsløring, samt at butikkerne ofte blev drevet af Stråmænd.  

 

Fødevarestyrelsens seneste mulighed for at forbyde ejerskab og karantæne, kom aldrig i brug. Stråmænd skiftes blot ud, og ejere forsvinder til Irak.  

Danskernes moms- og skattesnyd koster statskassen ca. 600 mio. årligt, mener Jyllandsposten, under henvisning til en analyse fra Dansk Erhverv.

 

Men heri tales kun om de 420.000 danskere, der køber sodavand, slik og cigaretter i Tyskland, og som videresælger det uden moms og afgifter.

 

600 mio. er peanuts sammenlignet med de milliarder, statskassen er lænset for i udbytteskat. Men hvad med moms-snyderiet generelt?

 

Dansk Erhverv har tilløb til at få fat i nældens rod, når de udtaler, at problemet med illegal handel kunne løses med lavere afgifter i Danmark. 

 

Ved en afgiftssænkning ville man reducere incitamentet til illegal handel og snyd, hedder det, og så ville man delvist komme denne til livs. 

 

Men snyd via grænsehandel er en bagatel. Momslovens snydemuligheder er ikke nævnt, selvom momsen er landets største afgiftsindtægtskilde. 

 

At momsloven oprindelig blev indført som et finanspolitisk instrument, der kunne sættes op og ned i takt med tidernes gunst og ugunst, er glemt.

 

Momssatsen er forhøjet 8 gange. Fra 9 % i 1967 til nu 25 %. Den har altid givet en milliard pr. procent, men burde give mere. De 25 % indførtes i 1992.

 

Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken lader vente på sig. Hvad med nytænkning om momssatsen, en mindre sats og mere virksomhedskontrol?

 

Det ville betyde skattelettelse for alle, og gevinsten kunne opvejes af mindre momsunddragelse, som i sig selv og afledt ville betyde mere indtægt.

 

Men SKAT mangler styr på egne IT-problemer og kontrol med interne arbejdsgange, før de tør anbefale nye satser og konkret momsregnskabskontrol.


 

Identitet

Af Jørgen V. Casse

 

Identitet, identitet og atter identitet, er blevet løsnet i vore dage, alle vil have identitet helst en personlig, men en kollektiv identitet kan også gøre det.

 

Identitet, evindelig identitet, kvinderes, mænds, børns, flygtninges, migranters, bøssers, og lesbiskes, veganere, der er ingen ende på rækken af identitets søgende. Jo der én grænse, nemlig at ingen søger en fælles identitet. Eller skal vi kalde det en national identitet, en fælles samhørighed, en fælles identitetsfølelse, det at tilhøre en nation, en større identitet, for eksempel Danmark.

 

Denne individuelle elller gruppevise søgen og fastholden af sær identitet, er ved at splitte, ikke blot Danmark, men hele Europa, Europa sprænges til atomer indefra, måske det er det EU arbejder hen imod. Identitetsgrupperne rotter sig sammen indad til, rykker tæt sammen, en slags falanks. Og så må vi jo ikke glemme de gamle grupperinger nemlig fagforeningerne, der også er identitets skabende.

 

Det sker i meget iøjenfaldende parallelsamfund, som det er næsten umuligt at opløse, det er specielt ikke vestlige grupperinger, men også indenfor disse parallelsamfund er der identitets grupperinger, for eksempel mellem palæstinensere, iraner, iraqer, og syrer, der alle prøver at profilere sig, både overfor hinanden, men også overfor det omgivende samfund. Disse grupperinger indenfor gruppen, oplever vi som bandekrige.

 

Eller på det personlige plan, som for eksempel i sexuelle grupperinger af alle observanser. På den måde opstår der en berøringsangst identitetsgrupperne indbyrdes og overfor samfundet som helhed. Der er usynlige hegn der ikke kan eller vil gennembrydes, alle forskanser sig bag disse usynlige barrierer. Den individuellle/kollektive egoismes totale sejr. Men det er en pyrrussejr, sejren er de facto et nederlag, deri at den har medvirket til, skal vi kalde dem ‘onde kræfter’ har fået let adgang til nedbrydning af samfundet, der er ikke mere noget tæt sammenhold en ubrydelighed tilstede.

 

Desværre får disse nedbrydende identitetsgrupper en hjælpende hånd fra de andre identitets søgende grupper, fordi de er personlig identitets søgende. De ser ikke at deres handlinger er med til at sprænge samfundet indefra. Det er nok ikke deres intension, men det er resultatet af deres handlinger. De kan måske kaldes ufrivillige hjælpere, men hjælpere er de.

 

Det der holder et samfund sammen er en fælles identitet på tværs af de mere personlige af slagsen. Et fælles sprog, en fælles religion, en fælles kultur, herunder fælles mad kultur, en fælles etnicitet, en fælles oplevelse at vi alle har et tilfælles, julen, som jo netop står for døren, er et godt eksempel her på en fælles identitet. Men også den indledes der nu angreb på, julen er blevet til vinterfest. Vi er danske, norske, svenske, tyske, franske, belgiske, hollandske etc. med et ønske om at bevare vores nationale identiteter.

 

Egoist identitets kulturen duer ikke mere, hvis den får lov til at overskygge den egentlige identitet. De efterhånden få af os som kan huske tilbage til besættelsen vil erindre, at man for at få det danske folk til at stå sammen mod den udenvælds fjende, tyskerne og den indre med for den sags skyld,, måtte igennem en noget særpræget identitetsskabende fase, nemlig algang og alsang for at finde det rette fodslaw, der førte til 29. august 1943. først da kunne vi finde vores egentlige identitet og stå sted, samarbejdspolitikken brød sammen, og et enigt folk opstod, det blev os mod dem, tyskerne og de få danskere der ikke ville fællesskabet.

 

Måske danskerne skulle begynde at gå algang, på de danske motorveje med politi eskorte, syngende af vores lungers fulde kraft: ”I Danmark er jeg født, der har jeg rod, derfra min verden går, Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når, du danske friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg, dig elsker jeg, DANMARK MIT FÆDRELAND.” (tekst, H.C. Andersen)

 Se det er identitet.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…