Kvinder skal gemmes af vejen
Af Visti Christensen
Man ved ikke, om man skal le eller græde. Den iranske musiktjeneste lider også af shariasyge. Selv covere, hvorpå der er billeder af kvinder, skal retoucheres væk.
Det skriver Berlinske Tidende, som samtidig leverer en række eksempler herpå.
Hvis der så bare havde været en grund til det, ville det have været i orden. Men det er der ikke. Billederne er særdeles gode, men har altså blot den fejl, at kvinder ikke må ses.
Nej, kvinder skal gemmes af vejen, eftersom de jo alt for nemt kan friste alle andre end Allahs rene, rettroende og paradis-klare mandkøn, som kun må kaste sig frit over utildækkede kvinder.
Hvad synes regeringens støttepartier fra den yderste venstrefløj mon om dette?
Finanstilsyn på retræte
Af Jørgen Mejrup
Det kunne til forveksling ligne en dårlig vittighed, men man spøger ikke med andres penge.
Når grinet er forstummet, kunne man som borger og offer undre sig over, at ingen i den finansielle sektor så fejlen i tide og fik den rettet.
Balladen omkring stramningen af ”reglerne” for boliglån til pensionister og formodede fattigrøve, burde vel så være endt med tjenstlige reprimander til nøglepersoner i Erhvervsministeriet samt Finanstilsynet. Men nej…
Når misforståelser først begynder at brede sig – som ringe i vandet – er de svære at stoppe.
70 pensionister har ifølge ejendomsmæglerne haft problemer med at opnå boliglån.
Der er kun en vej ud: At landets erhvervsminister Simon Kollerup nu bestemmer, at bolig-låne-stramningerne blødes op, så loven giver lige ret for alle – fattig som for rig.
Så længe, at der er rimelig sikkerhed i låntagerens værdier, bør der ikke gøres forskel. Loven dekreterer lige ret for alle i dette land!
Det handler om kravet, at man som pensionist ikke må have en såkaldt gælds-faktor på over to gange husstandsindkomsten.
Finanstilsynet har i deres v e j l e d n i n g antydet, at de ”nye” regler nærmest er et must. Misforståelse er dog blødt op, så de kan fraviges ud fra en samlet vurdering af den enkelte lånansøgers økonomiske potentiale.
Men den information er ikke trængt igennem, hverken overfor låntagerne eller låne-udbyderne.
Pengevæsenets vagthund – Finanstilsynet læner sig dermed op af en overtrædelse af branchens egne etiske regler:
”En boligkreditgivers eller boligkreditformidlers handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillings-form eller på anden måde v i l d l e d e eller k u n n e f o r v e n t e s a t v i l d l e d e gennemsnits-forbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.