Alle borgere i Danmark er lige, men politikerne mener at de er mere lige end andre
Af Thure Barsøe-Carnfeldt, ingeniør, fhv.MF, kandidat for Dansk Samling
Lagde du mærke til de kæmpestore annoncer som Mette Frederiksen den seneste tid har indrykket i medierne?
Vidste du, at det er skatteyderne der betaler partiforeningernes annoncer?
Da det kneb med at få kontingenter fra medlemmerne, besluttede alle folketingsmedlemmerne i enighed, at lave en lov hvor de indimellem kan hæve 100 millioner kroner til sig selv og vennerne rundt i landet for at køre valgkamp imod hinanden.
Mange borgere betragter dette som korruption. Når du ser de store eksklusive annoncer så tænk på, at det er dine penge som politikerne bruger til at fremhæve sig selv og til at kæmpe imod de andre partier.
Du kan selv vurdere om det er overgreb, snyderi eller korruption.
Himmelråbende sammenhæng
Af Karsten Søberg
Jeg har onsdag et læserbrev i Berlingske, Danmarks snart eneste tilbageværende anstændige papiravis.
Berlingske havde bragt en artikel om blandt andet den udviste Mustafa og hans familie på kone og tre børn. De nægter at rejse hjem og bor derfor på Sjælsmark. Desværre gemmer Berlingske deres læserbrev bag utallige besværlige kliks, så jeg tvivler på, at ret mange ser mit budskab.
Jeg sammenlignede kort fortalt Mustafas træk på de danske resurser med antallet af plejehjemspladser. Berlingske ønskede fair nok ikke at bringe tal på hvor mange plejehjemspladser, der kunne drives for den årlige udgift til Mustafa og hans familie og nøjedes med at skrive “adskillige”. Men her er tallene: en plads på Sjælsmark koster 475.000 årligt. Dvs. at Mustafa og familie på 5 koster Danmark 2 millioner og 375.000 årligt. En plejehjemsplads koster, netto, efter at beboeren har betalt omkring 10.000 kr. månedligt, ca. 200.000 årligt.
Dvs. der kan drives mindst 10 plejehjemspladser for hver gang der underholdes 5 udviste asylansøgere, som Mustafa og hans familie. Eller en hel demensafdeling! Mustafa er garanteret ligeglad. Men jeg tror de fleste danskere, hvis de vidste dette, ville kalde det rablende sindsyge.