Vælgere som gidsler
Af Visti Christensen
”Kend din kandidat! – Hvilken folketingskandidat er mest enig med dig? – Tag testen her.” – Det lyder venligt, tilforladeligt og næsten som om vi var vigtige i det politiske magtspils lettere ferske valgflæsk.
Selvfølgelig er der noget godt at sige om alle opstillede og storsmilende kandidater. Lige med undtagelse af Rasmus Paludan, som pressen kun synes at ville finde negative ting frem om.
Men de mange gode forslag og meninger er langt fra altid gangbar mønt i kandidatens eget parti. Og selv i Regeringen, så vi eksempler på, at MF’ere ændrede mening fra hhv. før og efter valget.
Og dårligt nok var valget udskrevet, før Statsministeren talte om V-politik, og de to regeringspartnere, LA og Konservative, undsagde ham. Altså kan samarbejde være kunstigt fremdrevet eller pilråddent.
På Christiansborg hersker nemlig Jungleloven. Trods alle smil og tilsyneladende venskabeligheder, siger Marcus Knuth. Medmindre man er pot og pande med 3 – 4 partispidser og deres spindoktorer.
Men nu hænger kandidaternes kontrafej så i lygtepælene på manipulerede ungdomsportrætplakater. Og en god ven, som konsekvent har nægtet at stemme i mange år – betroede mig forleden dette:
”Efter at have studeret de mange plakater i lygtepælene, har jeg nu besluttet mig for alligevel at ville stemme. Det bliver på Cirkus Arena,”
Og grundene var disse: ”De offentliggør et konkret program, de gennemfører det, prisen er passende, de rydder pænt op efter sig, og de kalder en klovn for en klovn!”
Vi vælgere bliver på flere niveauer bondefanget. Enhver stemme er nemlig penge værd. Hvert kryds på et parti udløser over 30 kroner om året. Altså godt 120 kr. hvis valgperioden er 4 år.
Altså betaler lydige, demokratiske vælgere meget af den reklame, partierne velsigner os med. Et kryds giver både partierne indflydelse, og det udløser kontante tilskud fra staten hvert år.
Denne partistøtte er støt stigende. Ved seneste valg stemte 3,5 millioner. Og Indenrigsministeriet oplyser, at der i 2014 blev udbetalt 107.539.170 kr. i partistøtte. Dog mener nogle, at penge ikke flytter stemmer.
Men er det ikke ”partidiktatur”? Kunstigt åndedræt til et system, hvor Grundlovens tale om folkevalgtes bundethed alene af deres samvittighed, desavoueres? Ordet parti forekommer nemlig ikke i Grundloven.
Ser man sådan på det, kan man frit blive borte fra valgurnerne, hvorved man altså både tilkendegiver utilfredshed med det politiske partivældesystem og med måden det finansieres på.
Partilederne ønsker forståeligt nok, at vi går hen og stemmer. For at udøve vor demokratiske ret, hedder det. Men vi har nu ikke stemmepligt. Kun stemmeret. Det er en del af vor demokratiske frihed.
I næste måned lanceres Donald Trumps fredsplan for Mellemøsten
I Danmark har kvinderne forlængst opnået ligestilling og mere til
Af Martin Søby
Men alligevel er kvindesagskvinderne, feministerne og rødstrømperne ikke tilfredse og mener, at kampen for ligestilling i samfundet langtfra er afsluttet. De vil blive ved med, at lyve, jamre, anklage og konspirere mod mændene, indtil mændene er feminiserede, har mistet al værdighed, er retsløse og undskylder for, at de eksisterer og giver dem alle deres penge, alle deres jobfunktioner og al deres medbestemmelse..
Man kan roligt sige, at feministerne og rødstrømperne har sejret af hekkenfeldt til.
Plakatskoven og dens sjove dyr
Af Jørgen Casse
Midt i denne tids meget alvorlige politiske magtkamps tid, må det måske være mig tilladt at komme med nogle humoristiske bemærkninger, og en enkelt alvorlig ditto, til det der udgør plakatskoven og som skæmmer som ukrudt rundt omkring i de danske bybilleder.
Socialdemokratiet har meget store plakater ophængt på de københavnske s-togs stationer med teksten ”Tænk hvad vi kan gøre, hvis vi får en ny regering” dertil kan svaret være, Ja! det er også meget bekymrende at tænke på, så den køber jeg ikke!
Andre steder hænger der plakater med Margrete Augen SF der ikke mener, at klimaet ikke har brug for mere varm luft! Ja men kære Margrete Augen, hvorfor holder du og SF så ikke mund og dermed bidrager til reduktionen af varm luft??
Så er der Alternativet der er så ÅÅÅÅÅÅÅ! Udover at være en vittighed i sig selv, påstår det, at 310.000 danskere lider af stress, nuvel det kan jo behandles, men hvad gør vi ved de hen ved 5 millioner danskere der er ved at DØ af grin over partiet, det er jo en uigenkaldelig situation, og væsentlig mere alvorlig.
Ydermere påstår partiet at X antal arter er forsvundet fra Danmark, underforsået døde antagelig vis, ja sikkert af grin! Men det kunne jo også være på grund af at de har fundet andre græsgange, her er der tale om manipulation af vælgerne, specielt de yngre u-funderede sjæle. ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ altså!
Fornylig fremkom der en ny plakat med acronymet ”JFK21” troede at det drejede sig on John F. Kennedy, men ved opslag på google blev det opklaret at JFK21 stod for ”Jorden Frihed Kundskab”! Man blev så opfordret til at stemme på en M. Palsvig. Mig bekendt er dette parti ikke opstillingsberettiget, og har dermed ikke ret til at opsætte plakater der opfordre til at stemme på sig, da det ikke findes på stemmesedlen. Det er en meget dårlig form for vittighed, og en undergravning af demokratiet. Det har ingen gang på Jorden. De har ikke Frihed dertil, og deres Kundskaber rækker åbenbart ikke til at vide at det næppe er lovligt.
Der er mange flere ’skæve’ valgplakater, hvor man ikke har tænkt sig særligt godt om inden man lod den trykke og ophænge.
Tag de spøjse briller på og gå ud i plakatskoven, efter 5. Juni visner dens blade og falder af, find andre fjollede meddelelser til de stakkels uforberedte vælgere. Først og fremmest GRIN!!!
Nogen vil måske mene at dette er lidt barnligt, det er det sikkert også, men det er affødt af nogen
der er endnu mere barnlige, nemlig politikerne!
Den alvorlige del
Man skal ikke lade være med at stemme, fordi man har politiker lede, det har jeg også, men jeg stemmer alligevel, det er min ret, og jeg vil udnytte denne min ret, gør man ikke det risikerer vi at miste retten, og det er værre end politiker lede, det er demokratiets endeligt!
I 1849 fik vi demokratiet foræret af en enevældskonge, der var mere optaget af en balletdanser, dog ikke i grønt tylsskørt, vi havde ikke behov for at tilkæmpe os demokratiet, som i andre europæiske lande, det var en fredelig overgang, den danske model.
I dag er situationen en ganske anden, vi er nød til at kæmpe for at beholde demokratiet, kæmpe mod de sorte mænd både indenfor Danmarks grænser, men også udenfor disse f.eks. i EU, der vil det til livs. Det er en hård, men nødvendig kamp. Her er der ikke noget at grine af.
Klima og henrivende børn
Af Chang C. Lembirk
Af Henning Holm Sørensen