Pas på tonen
Af Jens Peder Nicolaisen
Det var voldsom i Aftenshowet d. 8. maj, hvor Mimi Jacobsen beskyldte Rasmus Paludan for at have nazistiske tilbøjeligheder, og Rasmus Paludan returnerede og kaldte Mimi Jacobsen for nazisvin, så var niveauet ligesom lagt af begge parter.
Jeg er egentlig ikke ganske klar over, hvordan svinet hører hjemme i denne sammenhæng. Svinehunden bliver fra tid til anden trukket ud af grisestien for at blive luftet, og det trænger den sikkert også til, så det er jo dejligt. Nu er det godt nok sådan, at jeg i mine unge år har muget ud i mangen en grisesti – men alligevel kan jeg godt komme i tvivl, hvad udtrykket betyder.
Vi kan nok hurtigt blive enige om, at grise ikke er de mest renlige dyr, og de er i hvert fald ikke stuerene og bliver det nokheller aldrig, og når de går der og roder med snuden i skidtet, er de faktisk nogle svin.
Nu er det faktisk sådan, at jeg ikke helt er klar over, hvad svinehunden er for en størrelse, men jeg er ikke så sikker på, at det er noget pænt.
Jeg har lagt mærke til, at det er de gode og rettroende, der bruger udtrykket om andre, der nok ikke er gode og rettroende. Spørgsmålet er, hvordan de rettroende kan vide, hvad svinehunden er for en størrelse, det har jeg tænkt meget over.
Dem, der bruger udtrykket, må jo kende til svinehunden, ellers giver det jo ikke rigtig nogen mening at benævne medmennesker på denne måde, og hvis man nu er indehaver af sådan et dyr, tror man selvfølgelig, at alle andre også har en, men jeg ved ikke, om det er tilfældet.
De rettroende barsler ofte med sofistikerede debatformer, når de kommer til at boble over med mærkværdige udtryk, der jo skal fortælle os andre om, hvad der er rent, og hvad der er møgbeskidt, og hvem der er klamme skimlede kældermennesker, og hvem der er stuerene og ikke stuerene, lede lutheraner, white trash, nazist og fascist og så videre og så videre. Vi bliver også indimellem belært om, at det er meget vigtigt at bruge et pænt og rent og sobert sprog og passe på tonen og tale pænt om andre, og det er jo godt, vi har nogen til det.
Det må jo ikke være særligt rart at gå og gemme på sådan en størrelse, og jeg kunne forestille mig, at bliver det indestængt og ulmer for længe, ender det jo med at vokse sig stor og fylde for meget og kommer nemt til at skvulpe over og forurener tilværelsen for mange.
Jeg kan huske, at det heldigvis er sådan, at når man går midt i skidtet, bliver sanserne mere og mindre bedøvede, og det er jo vældig rart, men den friske luft uden den beklumrede stank var nu at foretrække.
Hvad bliver vores TV-licens egentlig brugt til?
Af Pernille Birkler
Jeg har netop skimmet DR TV (ser aldrig TV-2) for at se, hvad de kunne berige os med i dag, om der dog ikke for en gangs skyld var f.eks. en god engelsk film, der var af nogenlunde ny dato.
Så slog det mig endnu engang, hvad i alverden vores licens egentlig bliver brugt til, for der har da aldrig nogensinde været så mange genudsendelser, sågar film helt tilbage fra 1966. Og flere af genudsendelserne kører i båndsløjfe og bliver gentaget i det uendelige.
Efterhånden er det næsten også kun TV-avisen, der er egenproduktion plus et par pjatprogrammer, hvor kendte personer leger med hinanden. Og TV-avisen bliver mest brugt til politisk manipulation af vi arme seere, skønt DR bryster sig af at være en public service kanal.
Hvorfor i alverden bliver vi afkrævet licens for et støt stigende antal genudsendelser? Afskaf nu al mediestøtte og lad falde, hvad ikke kan stå. Og det kan for øvrigt ikke være en opgave for landets borgere at holde liv i en reklamekanal for den politiske venstrefløj.
DR´s årsrapport for 2018 viser et økonomisk resultat på omkring 200 millioner kroner. Af årsrapporten fremgår det også, at DR havde indtægter på lige knap 4,4 milliarder kroner, og 2018-overskuddet sender egenkapitalen op på 855 millioner kroner mod 649 millioner kroner i 2017.
Det store millionspørgsmål er så, hvor alle de penge bliver af − knap 4,4 milliarder kroner. De bliver tilsyneladende ikke brugt på indkøb af nye TV-programmer.
Junkmediet over dem alle
Af Michael Thestrup
Dagbladet Politiken giver meget plads på at bringe kritik af hvad de kalder ’junkmedier’. På visse punkter er kritikken givetvis berettiget, men i stedet for udelukkende at pege fingre ad 24Nyt, Den Korte Avis, NewSpeek og Folkets Avis burde Politiken også kigge indad.
Netop Politiken har jo gennem tre årtier bragt nyheds- og meningsstof om, at muslimsk indvandring er en økonomisk gevinst for Danmark, at antallet af muslimske indvandrere ikke betyder noget, at islam er fredens religion, at islam intet har med terrorisme at gøre, og at grænsekontrol ikke virker på antallet af asylsøgere.
Danmarks Statistiks tal viser entydigt, at disse påstande har været falske fra ende til anden. Derfor er der mere end nogen sinde behov for nye medier som kan være en modvægt til den åbenlyst falske fortælling om indvandringen som Politiken er bannerfører for.