Indlæg fra læserne 18. august: Den svenske syge # Trafikudspil # Jeg anklager # EU = Europas Undergang # Pop politik # Et studie i rødt magtbegær

Den svenske syge

Af Lone Eriksen

 

Min bedstefars onkel kæmpede i 1. verdenskrig i den engelske hær, som menig soldat i skyttegravene i Flandern. Han pådrog sig de såkaldte ”skyttegravsfødder”, men overlevede rædslerne da han blev indlagt på lazaret i Frankrig. Efter slutningen den 11. november 1918 af denne blodige krig, blev han overført til Haderslev Sygehus. Glæden over at krigen og pinslerne var ovre varede dog kort for denne unge mand. Han døde sammen med 50 millioner andre, især unge mennesker, af ”den spanske syge”, som er navnet på den pandemi, der dengang rasede. Ud af disse mange millioner var der 14.000 danskere. Denne ondartede influenzatype fik sit navn da de første tilfælde viste sig i Spanien og spredte sig til Europa og resten af verden, herunder Danmark.

 

Indenfor de sidste årtier har lægevidenskaben fundet ud af, at nogle sygdomme kommer og går hen over århundrederne og vi har lykkeligvis ikke haft nogen tilbagevenden af ”den spanske syge” siden den hærgede for 90 år siden.

 

Hvad angår nye sygdomme der kommer til, er mange eksperter og danskere, blevet opmærksom på at ”den svenske syge” nu er omsiggribende og spreder sig til Danmark over Øresund. Sygdommens opståen og arnested udspringer fra den svenske regering og størstedelen af den svenske Riksdag som selvudnævner Sverige som ”verdens humanistiske stormagt”.

 

Det svenske sundhedsvæsen er nu så overbelastet af ophobningen af bl.a. muslimske storfamilier og andre tilvandrere, fordi deres behov for behandling for diverse (til tider ukendte) sygdomme betyder, at de svenskere, der står på lange ventelister er begyndt at kalde deres sundhedssystem for ”uhälsosystem” (usundhedssystem)

 

Svenske borgere er nu generelt utrygge, fordi antallet af voldtægter og drab er kraftigt stigende. På kun syv år er antallet af skuddrab steget med 120 procent og svenskerne ved nu efterhånden, at forråelsen skyldes indvandringens uhæmmede hærgen. Bilbrande, talrige skyderier i Malmø og retssager om gruppevoldtægter, har sat sig på en uhyggelig måde i den almindelige svenskers tanker og daglige færden.

 

Nationaløkonom og debattør Tino Sanandaji, som må betegnes som en modig mand, fortæller på humoristisk måde, at svenske kriminologer er blinde på det ene øje og ikke kan se med det andet, fordi de er ekstremt politiske, når det kommer til indvandring. Han mener, at det er umuligt for normale mennesker at ignorere, at Sverige har et meget stort problem, som ikke er løst og måske aldrig bliver løst, trods massevis af dyre sociale indsatser og en naiv tilgang til denne megaproblematik.

 

”Den svenske syge” er aktuelt ved at bide sig fast i Danmark. Se blot på DR, TV2, forlaget Gyldendal og dagbladet Politiken. Dette ”menighedsblad” hævder bl.a. i deres leder den 3. oktober 2019, at visse danskernes almindelige adfærd, i store træk, forulemper religiøse og etniske mindretal. (læs muslimer)

Og sidste nyt er nu, at volden kommet til Danmark og to “svenske” mænd er henholdsvis anholdt og efterlyst for angrebet på Skattestyrelsen og man må spørge sig selv, hvad bliver det næste?

 

Hvordan ser fremtidsudsigterne så ud for at få stoppet og udryddet den svenske syges uhyggelige fremmarch og udbredelse i Danmark? Udsigterne er ret så dystre, hvis der ikke bliver handlet. ”Den spanske syge” ebbede ud af sig selv. Det gør ”den svenske syge” ikke. Visse eksperter og debattører give udtryk for, at der er tale om en dødelig sygdom og at der skal handlekraftige politikere og handledygtige danskere til at dæmme op mod dette sygdomsangreb.


 

Trafikudspil

Af Michael Nedersøe

 

Jeg lader forstå, at transportminister Benny Engelbrecht (S) vil kassere hele det trafikudspil, der tidligere på året blev forhandlet på plads af den tidligere regering samt Dansk Folkeparti. Jeg medgiver gerne, at der kan være elementer i planen, der bør fremrykkes, andre fjernes og nye tilføjet. Men at kassere hele udspillet mener jeg er et overkill og udstiller blot en manglende situationsfornemmelse for de udfordringer, den danske infrastruktur har.

 

Man har i efterhånden rigtig mange år, og under skiftende borgmestre og regeringer, snakket om en ekstra bro i Randers, da hele midtbyen dagligt sander til. Der har været snakket om, at man kunne få statslig medfinansiering, hvis broen blev lavet som en klimabro, men det faktum at den siddende borgmester i Randers Torben Hansen (S) har slået hårdt på en ny bro, samt at han tilhører det samme parti som den siddende minister for området, Benny Engelbrecht (S) gør, at man burde forvente, at der nu kommer til at ske noget. Desuden bør broen helt og ikke kun delvist finansieres af staten

 

Broen bør efter min bedste overbevisning være en af de ting, der får topprioritet. Ligeledes bør udvidelsen af E45 fremrykkes helt fra Randers i nord til Vejle i syd. Ved at få disse elementer ind i et nyt trafikudspil, letter man dagligdagen for borgerne, ikke kun i Randers men i hele Østjylland. Disse knudepunkter skaber dagligt trafikkøer, der forsinker pendlere, der skal på arbejde, sælgere, der kører mellem kunderne, transportere, der skal levere varer til virksomhederne og derfor har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Dertil skal lægges det trafiksikkerhedsmæssige aspekt, der ville være ved at få udbygget Danmarks infrastruktur, så hr. og fru Danmark kan transportere sig sikkert rundt både ud og hjem.

 

E45 skulle have været udbygget for minimum 15 år siden og tidsrammen er i forvejen alt for lang, så når ministeren med dette stunt, forhaler processen, ender det med at vi skal vente lige så lang tid, som Arne (fra socialdemokraternes valgkampagne), der ikke har fået svar på, hvornår han kan gå på pension.


 

Jeg anklager

Af Kjeld Krageskov

 

Mastodontforetagener – som FN`s klimapanel IPCC for at skræmme små piger!

 

Hatten af for små piger som fx den svenske frk. GretaThunberg – som nærmest totalt, (og usundt for hende?) , lader sit unge liv fyldes med katastrofeproblematikker som (evt.) burde foregå hovedsageligt i voksenverdenen!

 

Hun, forekommer mig at være skræmt, som alt for mange andre børn og voksne, af ”climate-deadline-isme” udspredt på kloden af ikke mindst UN/ IPCC-rapporter mv.

 

Men, – jeg forstår at hun, med forældres velsignelse, agter at forstærke sine aktiviteter ved at sejle i sejlbåd (må vinden være med hende) for at tale på UN topmøde i New York til sept.

 

Da jeg deltog i COP 15 i Kbh. var vi en del voksne mennesker som fik tilsagn fra mange embedsmænd samt politiker og journalister fra ind og udland om – ikke at glemme befolkningstilvækst problematikken!

 

Alle tilsluttede sig at det – at vi er på vej med at ”tillade” en fordobling af mennesker på denne klode er et overskyggende stort problem – som de ville ”tage op”.

 

Men de gjorde det ikke.

 

Slet ikke DR!

 

Foreholdt dette senere benægter DR`s journalister! (Jeg kan godt sætte navne på)

 

Befolkningsproblematikken blev ikke (og bliver ikke) overhovedet, seriøst behandlet på COP-møderne.

 

Blev nærmest ikke nævnt i Kbh. end ikke nævnt med megen plads i slutkommunikeet!

 

Jeg drøftede emnet med flere toppolitikere fra ind og udland, og alle bedyrede at dette emner var meget vigtigt at få adresseret!

 

Det skete blot meget lidt!

 

Og, ej hellere på senere COP møder!

 

Kære Greta Thunberg – du opfordres herved til, også, at beskæftige dig med dette vigtige emne – nu du har ”mikrofonen” så meget!

 

Klima- og befolkningstilvækstproblematikken kan ikke, med fornuft, adskilles!

 

NB. Velsignet hvis fx DR journalisterne ville vågnede op, og, ikke kun, gang på gang, sender afdøde svensker Hans Roslings indlæg/film/ seance om befolknings emnet!


 

EU = Europas Undergang

Af Pernille Birkler

 

I 1972 blev vi lokket ind i EF, et handelssamarbejde, og det skortede ikke på store velklingende ord som fred, fællesskab og åbne grænser indenfor Europa − og dermed fri bevægelighed for både varer og arbejdskraft.

 

Men allerede fra starten lå ”Den Europæiske Union” på tegnebrættet, hvad der blev holdt godt skjult for os – ”Unionen er stendød”, som Poul Schlüter sagde på et tidspunkt. Politikerne var godt klar over, at protesterne ville være voldsomme, hvis planen blev kendt.

 

Siden er det gået slag i slag. I 1973 blev ”Den Europæisk-Arabiske Dialog” en realitet. Til gengæld for regelmæssige olieleverancer lovede Europa at ville importere islamisk arbejdskraft samt at udbrede og informere om islamisk kultur, religion og sprog. Og det lød jo alt sammen helt ufarligt, hvad det skulle vise sig absolut ikke at være, tværtimod.

 

I 1995 kom Barcelona-erklæringen. Og i 2003 lover EU så fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og mennesker. Der lukkes nu op for sluserne, og godt 10 år senere bliver Europa oversvømmet af en muslimsk tsunami.

 

I december 2018 konfirmerer Danmarks daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, så i Marrakesh FN-pagten om migration. Islamiseringen af Danmark blev dermed endeligt godkendt. 

 

Ingen af alle disse aftaler kom til folkeafstemning. Europa blev solgt for olie, uden at befolkningerne blev spurgt, og i dag ser vi så resultatet af den handel – et ødelagt Europa. 

 

Siden WW2 har der stort set været fred overalt i Europa, så hvad vi skulle med en union til at skabe fred, får stå hen i det uvisse. Men vi skriver nu 2019, og aldrig har der været så meget ufred overalt i Europa, og mange steder ulmer borgerkrigen. EU har åbnet en ladeport for muslimske besættelsestropper, der nu er i gang med at kolonisere hele Europa. De bliver godt nok kaldt flygtninge, men iflg. FN/EU’s egne rapporter er kun 2,65 % reelle flygtninge, ergo er de over 97 % velfærdsmigranter, og de har taget deres voldskultur, kriminalitet og ufred med sig.

 

Det europæiske fællesskab er i stedet blevet en stadig snævrere og mere diktatorisk union, hvis egen grundlov står over den danske grundlov, hvad nok de færreste er klar over. Vores selvbestemmelse er i dag ikke-eksisterende. Samtidig kommer censuren langsomt krybende, da det også er besluttet, at der ikke må tales/skrives negativt om den muslimske overtagelse af Europa.

 

I dag er befolkningen delt op i den EU-begejstrede ”elite”, dem der tjener fedt og godt på EU, og så alle os andre, den brede befolkning, som blot kan stå med hatten i hånden og se den tidligere velfærd blive brugt på den støt voksende muslimske del af Danmark. Samtidig fosser milliarderne ud af EU’s kasse, mens EU’s parlamentarikere bliver forgyldt med store skattefri goder. Personligt kan jeg ikke acceptere at være tvunget medlem af et foretagende, som gennem den seneste snes år ikke har kunnet redegøre for brugen af utallige milliarder, hvorfor EU’s regnskab derfor ikke har kunnet godkendes.

 

Den fri bevægelighed er der til gengæld sat turbo på, ikke den fri bevægelighed indenfor Europas grænser, i stedet importerer EU i millionvis af såkaldt arbejdskraft fra MENA-landene, en arbejdskraft der for størstedelens vedkommende kun giver arbejde til socialkontorer, politi og retsvæsen. Samtidig har politikernes fatale fejldisposition ført til et utal af ødelagte menneskeskæbner pga. voldtægter, overfald og drab.

 

Så er vores medlemskab af EU en god idé? Mit eget svar er et rungende NEJ.


 

Pop politik

Af Torben Busekist

 

Jeg, og jeg tror mange med mig, har det meget dårligt med statsminister Mette Frederiksens mediestunt i forbindelse med undskyldningen til de såkaldte Godhavnsdrenge.

 

Alt hvad der kunne krybe og gå af medier var tromlet sammen for at dække en nøje planlagt offentlig undskyldning, og statsministeren var selv så berørt over sin egen tale, at hun til mediernes tilfredshed leverede og fremtryllede en lille tåre. Godt show!

 

Godhavnsdrengene fik en undskyldning, og det var helt fint, det var statsministeren, der gav den. Men hvor havde det dog klædt Mette Frederiksen og hendes rådgivere, hvis hun i stedet for at samle hele pressen, anstændigt havde givet undskyldningen hjertevarmt og personligt bag lukkede døre og efterfølgende sendt en pressemeddelelse ud med sin tale til Godhavnsdrengene. De havde prøvet at anlægge en retssag mod staten, men hævder deres advokat, var målet ikke en økonomisk vinding, men en officiel undskyldning fra det offentlige Danmark. Den har de fortjent fået nu. Men Mette Frederiksen udnyttede uanstændigt situationen og mediepressede citronen til den allersidste opmærksomhedsdråbe, så undskyldningen blev et poppolitisk personligt PR stunt i bedste showstil med følelserne blottet hos de implicerede drenge: Ka´ I alle se – de har lidt. Og nu gør jeg det godt igen!

 

Overordentlig usmageligt! Pop hører til i en anden verden end den politiske, og Mette Frederiksens håb om at skabe sympati med sit show ude i de små hjem, vil ramme hende igen og igen i andre situationer, hvor mediedækning igen går forud for sagen, og man må håbe, at der i ABC-bogen for statsministre bliver indført et par alvorsfulde linjer, der kraftigt advarer mod at falde for poppolitisk medieliderlighed.

 

Vi skal næppe forvente, at det bliver sosserne, der skriver dem!


 

Et studie i rødt, magtbegær!

Af Niels V. Casse

 

Et studie i rødt magtbegær er det der tegner sig i dag! Mette Frederiksen er så ivrig med at blive statsminister, at hun sælger sig selv, hovedsageligt til Morten Østergaard. Mette Frederiksen er magtbegærlig udover det sædvanelige, hun tilsidesætter alt for at få posten som statsminister i Danmark.

 

For at kunne danne regering har Mette Frederiksen solgt sin røde (læs sorte) sjæl til Det Radikale Venstre, uden nogen hensyntagen til det samfund hvis interesser hun skal varetage. Hun lader Morten Østergaard regere for sig helt og holdent, en person der i den grad blev valgt ind af migranter og flygtninge, der tilsyneladende ingen interesse har for det danske samfund, men hvis eneste interesse er at omstyrte dette samfund indefra.

 

Regeringstøjlerne er helt åbenlyst i hænderne på Morten Østergaard, han kan sidde i baghånden og bestemme hvad Mette Frederiksen skal sige og gøre, uden at have noget ansvar overhovedet. Det synes at gå efter reglen, at Østergaard siger ’hop’ hvortil Frederiksen svarer ’hvor højt’ Statsministeren har i den grad bundet sig til et parti der gennem de seneste år er blevet mere og mere dansk fjendtlig i sine, skal vi kalde dem, rabiate holdninger.

 

Mette Østeriksen er løbet fra alle de løfter og aftaler hun har fremsat og indgået hidtil for blot at blive statsminister. Det er simpelthen en usmagelig og uanstændig optræden overfor den danske befolkning der skal bærer de utålelige byrder som Østeriksen både nu og i femtiden vil pålægge dem af lidelser. Hvis noget er en skandale så er det den nuværende røde regering, det er en skandale af bibelske dimensioner.

 

Det er et studie i røde magtbegær, lad det være danskerne en lærer både her og nu, samt i fremtiden. Gå til modstand alle danske, alle ægte danske og gør Danmark frit igen, det kan kun gå for langsomt. Det er elementært Dr. Watson, elementært!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…