Svensk valg
Af Dorte Hansen.
Jeg læser på Den Korte Avis om en meningsmåling i Sverige, som viser, at Sverigedemokraterne nu
samler flere tilhængere end Socialdemokratiet!
Det lyder godt, men er ikke nødvendigvis et udtryk for, at et evt. valg give samme resultat.
Svenskerne har nemlig ikke alle partier samlet på een stemmeseddel, som vi har her i landet!!!! Det
betyder, at man ved valghandlingen skal tage en stemmeseddel fra det parti, man vil stemme på, så
det eneste, der er hemmeligt, er, hvilken person, man sætter sit kryds ved!!!
Kort proces mod vanvidsbilisterne
Af Jørgen Mejrup
Vanvids-bilisterne og (motorcyklisterne) skal stækkes.
Politikerne har fået nok, og i justitsministeriet arbejdes der intenst på at få ændret loven, så de livsfarlige trafikgalninge stoppes hurtigst muligt.
Flere færdselsbetjente fortæller i Berlingske – og i Fyns Amts Avis – om vanvids-bilister, som bliver taget gang på gang, får bøder og frakendt retten til at køre bil, men som alligevel fortsætter med at køre rundt på vejene i årevis og sætte uskyldige menneskers liv og førlighed på spil.
De kan blot bare lade være med at åbne breve fra myndighederne i E-BOKS og undlade at møde op, når deres sager skal for retten.
På den måde kan de trække sagerne i langdrag i årevis, uden at politiet kan stille noget op. Det er først når en dommer har været inde over sagerne, at tosserne kan straffes.
Der er endnu ikke sluppet noget ud om, hvad lovgiverne agter at gøre. Men en mulighed kunne være at give politiet beføjelse til:
1) At anholde bilisten med henblik på fængsling:
2) Konfiskere hans køretøj (”gerningsvåbnet”) og:
3) Tage kørekortet fra ham.
Af Jørgen Bæk.
Boligstøtte
Af Visti Christensen
Hvis man er pensionist, er enhver indtægt særdeles velkommen. Også den månedlige boligstøtte, som Udbetaling Danmark administrerer.
Beregning sker udfra en række faktorer. Noget procentvis. Bl. a. lejlighedens størrelse, antal beboere, lejen, indkomst, vand- og varmeudgift etc.
Et såre indviklet regnestykke, hvor det er svært at kontrollere, om man får for lidt eller for meget. For ikke alle har jo et it-program, der klarer det.
Jeg er den heldige modtager af 3-400 kr. i boligstøtte. Og i anledningen modtager jeg en mail på 11 sider, hvoraf de mange udregninger fremgår.
Og det er fint, at man via digital post, kan blive underrettet i sagen, hvis man ellers har forstået, hvordan man gebærder sig med Nem–idé.
Nu har jeg kun mine pensioner som fast årlig indtægt. Det skulle jo, under normale forhold betyde, at støtten burde ligge rimelig fast. Men det gør den ikke. Husleje, ATP-pension, folkepension, skattepligtig indkomst, og varme- og vand- beløb mv. ændres ofte minimalt.
Det betyder jævnlig modtagelse af nye mails med den 11-sidede boligstøttebegning, som viser de nye beregnede støttebeløb.
Herudover fås en ”årsopgørelse” der viser, om jeg har fået for meget eller for lidt, om jeg skal betale noget tilbage, og næste års støttebeløb.
Jeg har kontaktet Udbetaling Danmark, men svaret er, at der ikke kan ændres i procedurerne, da jeg selv har ansvar for korrekt indberetning.
Fhv. innovationsminister Sophie Løhde og jeg sad kort tid sammen i Amtsrådet. Jeg sender hende tit en tanke. Jeg kunne have hjulpet hende.
Siden 1990erne har det været tilladt at samkøre offentlige registre. Men visse regler spænder altså fortsat – nok utilsigtet – ben for hinanden.
Jeg er glad for boligstøtten. Men 9 breve om året, fordi noget ændrer sig med få hundrede kr. op eller ned, må kunne afbureaukratiseres.
Utrolig uvidenhed om Nationalsocialismen
Af Erik Bach
En ansat i det licensbetalte medie DR. udtalte den 13. nov. for åben mikrofon, at hun da ikke vidste, at Nationalsocialismen er socialistisk.
Jeg tror ikke, at DR-medarbejderen er den eneste, der er blevet manipuleret.
Der er sikkert mange, der heller ikke ved at Nationalsocialismen og islamismen har de vigtigste programpunkter fælles, og at Hitler og muslimernes stormufti sammen planlade den store sejr.
Læs bogen Hagekors og halvmåne.
Dinosaurernes tilbagekomst?
Af Jørgen V. Casse
Det er og har været opfattelsen siden afslutningen af anden verdenskrig, at nazismen ingen gang havde på jorden, den var og blev endegyldigt begravet six feet under.
Det vi oplever i dag, delvis i Danmark delvis i resten af Europa, er at dette fortidsuhyre stikker sit grimme hoved frem. I form af skænding af jødiske gravsteder, og antisemitisme.
Nazismen fik aldrig nogen stor tilslutning i Danmark, heller ikke under besættelsen, ejendommeligt nok med tysk hjælp. Fritz Clausen og hans DNSAP blev kørt ud på et sidespor, Clausen blev aldrig danmarks svar på Norges Quisling, tyskerne havde andre planer med Danmark.
Selv jøde forfølgelsen i Danmark blev forpurret, lige netop af tyskerne selv. Flugten til Sverige, viste med al tydelighed danskernes holdning, både til de danske jøder, men også danskernes holdning til nazismen, lad os ikke glemme det. Det var en handling udført af ganske almindelige mennesker, uden hensyntagen til konsekvenserne.
Så meget desto mere er det en skændsel mod både det danske folk og ikke mindst jøderne i Danmark, at en ubetydelig og ligegyldig selvbestaltet lille nazi organisation står bag gravskændingen i Randers. Dette fossil af en nazi organisation er en reminiscens fra fortiden en uddød race, en dinosaur på lerfødder, eller måske mere passende, en lille ammonit.
Men uanset hvad man vil anvende som sammenligning, så er det en skændig handling mod en gruppe danskere, der til og med har fået tilladelse til at opholde sig i Danmark gående 200 år tilbage i tiden til Frederik d. 6., og det såkaldte ‘Frihedsbrev’ af 29.04.1814, en klar blåstempling fra det officielle Danmark, af jødernes ret til at leve i Danmark.
Danmark og det danske folk bør kraftig fordømme handlinger af sådan en karakter, de hører ikke hjemme i Danmark, ejheller i resten af Europa, sporene skræmmer.
Vi vil fred her til lands.