Indlæg fra læserne 18. juni: Mosbjerg Folkefest # Danmarks politiske frelser # Muslimer og politik # Blå blok

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Danmarks politiske frelser

Af Visti Christensen

 

Der er ingen ende på, som Det radikale Venstre får plads og taletid for tiden. Partiet fremstilles som valgets store vinder, fordi de fik fordoblet deres mandattal fra 8 til 16.

 

Og Morten Østergaard selv fører sig frem som den nye kongemager og Messias i dansk politik, som ikke behøver svare på spørgsmål om de store uenigheder med Mette Frederiksen.

 

Men han har ikke sejret alene. En smuk treenighed har set dagens lys, bestående af Morten, Sofie og Zenia, mens selveste Martin Lidegaard og Marianne Jelved er placeret i pensionistklassen.

 

Sofie Carsten Nielsen assisterer beredvilligt og sejrsstolt på sidelinjen, mens Zenia Stampe forsikrer alle om, at Folketingsformand Pia Kjærsgaard ikke selv har sagt op, men er blevet afsat af vælgerne.

 

Men gad vide, hvornår luften går af ballonen. Alle kan fornemme fraværet af enighed og substans i de igangværende forhandlinger om en kommende socialistisk regeringsdannelse.

 

Og det uanset hvor ofte de radikale slogans aflires om ny politisk retning, minimumsnormeringer, grøn klimapolitik og en tilbagerullet udlændingepolitik, kemisk renset for DF’s symbolpolitiske fodaftryk.

 

Det radikale Venstre vil gerne igen manifestere sig i politik. Nu ved hjælp af stemmer fra de muslimske miljøer, hvis Imamer i partiets leder har set en ny ghettoblaster i Morten Østergaard.

 

Lige nu hygger de sig på Bornholm. Men det nye frelserpartis mange særkrav kan nemt føre til fortabelse af indflydelse. Et flertal forventer en ny regering, der ikke baserer sig på fremmedkultur og varm luft.


 

Muslimer og politik

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

 

Det, der interesserer den danske befolkning, nu hvor muslimer bejler til Det Radikale Venstre er muslimers tilgang politik. Indvandrernes holdninger og adfærd er lige præcis, hvad det øvrige samfund berøres af, uanset hvor holdningerne stammer fra.

 

Forsker Mona Sheik og  imam Fatih Alev hævdede i bogen “Islam i bevægelse”, at “en meningsfuld debat kræver ikke nødvendigvis en adskillelse af politik og religion, men en skilsmisse mellem integrationsdebatten og den teologiske debat om religion”.
Hvor vil de hen med det? I islam er der jo ikke noget sekulært, alt er sakralt – desværre.Det er jo denne livsforståelse – af at religion,videnskab og politk m.m. er ét fedt-  der giver modtagerlandene bøvl. For vores stater vil så gerne (stadig) tage hensyn til religion.

 

De krav, muslimer stiller for at gå i skole eller passe et arbejde, er jo dermed religiøse og i høj grad med til at hæmme integrationen, hvorved det civile samfund slet ikke kan undgå jævnligt at blive generet af muslimske særkrav. Teologien interesserer som sådan blot et fåtal af etniske danskere.


 

Blå blok

Af Nils Sjoegren

Den Blå Blok findes ikke mere. Men det gør det borgerlige Danmark.

 

Den kunstige opdeling i Rød og Blå har i høj grad medvirket til at sløre det reelle billede af det politiske landskab.Som for eksempel, at det var de borgerlige partier som med tilsammen 56,3% af stemmerne faktisk vandt valget.

 

Og nu skal Socialdemokratiet som gik tilbage og som med 25,9% fik et af de dårligste valg
nogensinde regere landet. Føre socialistisk politik baseret på et socialistisk mindretal. Det er helt
horribelt og det borgerlige Danmark må snart begynde at tage sig sammen og ikke bare smide magten væk.

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…