EU’s pengeforbrug
Af Visti Christensen
Der er mange gode skattefrie millioner at hente for medlemmer af EU-parlamentet. Udover lønnen er der flere gode ting som gratis flyrejser, taxaer og meget andet.
Der er også noget, der kaldes ”Blyantspenge”. Det handler om den nette sum af 33.600 kr. pr. måned, som hver enkelt MEP’er også modtager.
Beløbet skal dække kontorholdsudgifter i hjemlandet, og nogle aflønner en sekretær. Men to radikale partikammerater er ikke enige om, hvorvidt man skal redegøre for udgifterne.
Karen Melchior vil lægge alle bilag frem. Men Morten Helveg Petersen, der ellers siger, han arbejder for mere åbenhed i EU, vil ikke. Man behøver det nemlig ikke, slog EU-Domstolen fast sidste år.
Tilliden til politikere er i forvejen lav, og Karen Melchior synes ikke, noget bør skjules, når man går ind for åbenhed. Det er jo skattefrie goder.
Fhv. medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari har oplyste, at hun fik ca. 4,75 mio. kr. om året i løn, diæter, blyantspenge, sekretariatsgodtgørelse, partimidler og flere andre ting.
Andre med kendskab til EU, f. eks. Wouter Wolfs, påpeger, at lukketheden og den enorme mangel på kontrol af pengene er yderst problematisk og skaber grobund for fusk med EU-midler.
Men det anfægter ikke store ånder, som synes stolte over det i forvejen uoverskuelige EU-budget, der fremover skal stige, så Danmarks bidrag runder de 20 milliarder kr.
Opgøret med den multikulturelle og –religiøse politiske diskurs
Af Kathrine Krogh Hoffmann, Cand. mag i diakoni og diakon/socialpædagog
Folketingsvalget 2019 Grundlovsdag blev et skelsættende og epokegørende valg for Danmark. Ind på den politiske scene trådte det nye etnonationale parti Stram Kurs, der ville tage et opgør med den multikulturelle og –religiøse diskurs, der i årtier har præget dansk politik og Danmark. En diskurs, som har givet plads for religionen islam og dannet grundlag for en begyndende islamisering af Danmark.
Medierne var på den anden ende, og daværende folkevalgte og kandiderende folketingspolitikere mente, at man måtte tie det nye fænomen ihjel. Med Stram Kurs fik det politiske Danmark et tiltrængt wake-up call. Der blev sat en kæp i hjulet på det selvsving, som dansk politik befandt sig i, og vælgerne fik muligheden for at sætte en tiltrængt ny kurs for Danmark. En Stram Kurs.
Partiet blev betegnet som højreradikale og højreekstreme tilhørende ”den yderste højrefløj”, hvilket siger mest om den politiske tilstand i Danmark. Der er intet radikalt eller ekstremt i at sige fra overfor multikultur og –religiøsitet.
Det danske samfund er funderet i og bygger på et jødisk-kristent grundlag og grundsyn, der står i skarp kontrast til det islamiske grundlag og grundsyn. Ifølge Grundloven har vi i Danmark religionsfrihed og ikke religionslighed (multireligiøsitet). Kristendommen står over alle andre religioner og trosretninger, og jødedommen er kristendommens fundament. De er beslægtede.
Miseren omkring Stram Kurs viser med al tydelighed, at der er et gevaldigt behov for at tage et endeligt opgør med den multikulturelle og –religiøse diskurs i dansk politik. Danmark skal bevare sit jødisk-kristne grundlag og fundament. Med afsæt i dét værdigrundlag må det politiske slag slås og kæmpes. Det er vores værn, skjold og våben imod multikulturen og –religiøsiteten og den begyndende islamisering i Danmark. Vi finder svaret i vores jødisk-kristne rødder.