Regel-tilsidesættere
Af Visti Christensen
Man har jo alt længe kunnet konstatere, at de mange nye postpakkefirmaers chauffører føler sig hævet over almindelige dødelige bilister, når det gælder kørsels- og især parkeringsregler.
Men første gang jeg bemærkede logoet Just Eat på samme konto, var da jeg blev overhalet af en af de nu mange små biler med logoet. Med høj fart et sted, hvor der ellers var fuldt optrukne dobbeltstreger.
Selvfølgelig kører også andre, som død og djævel. Taxaer i tidnød og de, der ligner udrykningskøretøjer med naturlig forkørselsret. Men deres antal er nu generelt mere beskedent.
Nu bor jeg et sted, hvorfra en daglig udsigt bekræfter, at førerne af de førstnævnte biler synes at have en anden etnisk oprindelse end dansk. Og en helt afstikkende adfærdskultur.
Det er, som om deres grundlæggende, tankemæssige udgangspunkt er, at hvad andre – og især politiet – ikke opdager, det er sådan set bare tilladt og i orden.
Og det gælder både ulovlig parkering foran pakkeudleveringskiosker, slikbutikker, pizzeriaer, frisører og privatbiler på familiebesøg hos ejeres og ansattes fætre m. fl.
Nu har ikke alle de samme leveomkostninger. Nogle kan som bekendt leve på en sten. Men andre synes at have fundet nye muligheder for skjulte indtægter.
I hvert fald afsiges der for tiden flere domme i skatte- og momsunddragelse. Især i virksomheder, der er skudt op som paddehatte i nye nicher. F. eks. i slik- og take-away-branchen.
Der behøver selvsagt ikke at være nogen sammenhæng, men nogen må have set sig gal på Skattestyrelsen og dens hovedsæde.
Kommentar til Arnes fremskudte folkepension og regeringens planer om CO2-reduktioner
Af Børge Jørgensen
Når nu Arne får ret til at gå på fremskudt folkepension til en forventelig månedlig pension på DKK 9.500 til erstatning for han normale månedsløn, så kan han se frem til en pensionist- tilværelse med aflyste Formel1-løb grundet en for voldsom CO2-udledning, og hertil indtagelse af fladt fadøl og postevand uden CO2-bobler ved festlige lejligheder.
Arnes barnebarn kan se frem til en Roskilde Festival med øl uden CO2 , stenalderkost og plante-bøffer med lavt CO2-aftryk. Alt under forudsætning af den nye regerings CO2-mål på 70%´s reduktion af CO2-udledningen over en kort årrække står til troende.
Beskæftigelsesminister forventer hurtig aftale om børnetilskud
Af Morten Dreyer
Citat: “Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regner med, at regeringen hurtigt kan lande en
aftale med støttepartierne om et midlertidigt børnetilskud.”
Hos De Radikale mener man, at det først og fremmest er familier, der er på integrationsydelse, der
skal have gavn af det midlertidige børnetilskud.
Men derimod vil løsningen for Arne trække ud i årevis. Det var Mette Frederiksens 2. vigtigste løfter. En fortsat stram udlændingepolitik, og en variabel
tilbagetrækningsret for Arne og hans kolleger, som er ramt efter mange års hårdt fysisk arbejde.
Nu kan Arne og hans kolleger se frem til forøget hjælp til immigranterne, og at det skal finansieres af
adskillige års ekstra arbejde inden deres pension.
Kan du ikke huske din NEM ID lukker Sankt Peter dig ikke ind
Af Jørgen Mejrup
Hvem husker ikke avisernes Julius-tegning, hvor gamle fru Jensen står ved Himlens Port og gerne vil lukkes ind af paradisets langskæggede dørmand?
Den kære gamle kone bliver ikke lukket ind, fordi hun ikke kan huske sin NEM-IDE kode.
Og mon ikke de fleste PC-brugere har prøvet at fare vild i taljunglen – et lukket land –hvis ikke ”dæmonet” fodres med den rigtige Pinkode/adgangskode.
Går man forkert møder man ofte mystiske ”figurer” som Mailer-dæmonet, Firefox, Postmaster og ”ugyldig kode” m.m.
Computeren forvandles fra et ellers venligt væsen til en tyran og tidrøver, hvis man ikke lige står klar med de rigtige koder.
Man kan endog komme ud for, at bliver nægtet adgang til talverdenens velsignelser, selv om man med sved på panden og på nippet til et hysterisk anfald gør nøjagtig, hvad tjenesten beder om.
Formaster man sig til at ville klage over et eller andet for eksempel fejl i sundhedsvæsenet eller en urimelig parkeringsafgift, ser systemet ofte hellere ens hæl end tåspids.
Der kræves udfyldt et præfabrikeret klageskema og ve den som taster forkert, for så er det YT. Skemaerne er blottet for menneskelige følelser og nuancer går tabt.
Hvis man ikke ved bedre, kunne man let forfalde til den tanke, at klageskemaerne med vilje er bygget op, så de utilfredse må give op og så sorteres fra.
ALTSÅ INGEN KLAGER – INGEN PROBLEMER!
Systemet er ekskluderende. Tag for eksempel Parkeringsbranchen, der hvert år skovler mia. ind på dårlig skiltning og bilisters glemsomhed.
De fleste utilfredse afgiftsmodtagere giver op og betaler. De resterende – bortset fra nogle få – afvises nærmest pr. automatik. Og de få, der går hele vejen via klagenævn og til retten. spilder deres tid.
Klagenævnene er en fis i en hornlygte. Taber P-firmaet en sag kan det blot meddele, at det ikke godtager afgørelsen.
Så er der kun domstolene tilbage, men hvem orker at skulle igennem endnu en tidrøvende proces?