Indlæg fra læserne 10. januar: Tilbage til 1950’erne # Psykose

Tilbage til 1950’erne

Af Mogens von Jessen

 

Som mange andre har jeg fulgt debatten om Christine Cordsen’s udtalelse i forlængelse af Lars
Løkkes nytårstale. Megen fokus har der været på udsagnet om, at vi er grisefarvede, lidt mindre på
udsagnet om DF’s illusion, efter hendes mening, om at de ønsker det danske samfund sættes tilbage
til 1950’erne. Endnu har jeg ikke set en kommentar der sammenkæder 1950’erne med rationeringsmærker – jeg selv fangede den med det samme og fandt det værende en usagt sammenligning, selvom C.C. som sagt Ikke direkte udtrykte en mening herom.

 

C.C taler om landets næststørste parti, hvilket er ensbetydende med mange danske vælgere, hvor hun
som politisk kommentator stikker DF og deres vælgere indirekte i skoene, at de ønsker samfundet
tilbage til en tid, hvor rationeringsmærker var dagligdags – og så skulle vi selvfølgelig også lige
beskrives som grisefarvede. Morten Messersmidt beskriver ganske fint, at C.C. bestemt ikke er en
kommentator vi betragter som værende “kæk” i sit sprogbrug, hvorfor så lige her?


 

Psykose?

Af Karsten Søberg

Så er Özlem Cekic igen, igen, igen med i et program i DR. Hvilken relevans hun har i forbindelse med et debatprogram om barnemord, er ualmindeligt svært for mig at se. Socialisterne på DR har det tydeligvist svært med at hun røg ud af folketinget ved sidste valg. Hun optræder i hvert fald på DR´s programmer mere end samtlige nationalkonservative debattører – tilsammen.
Sammenholdt med Christine Cordsens rabiate udmelding for nylig må man spørge sig selv, om de ikke er ramt af en kollektiv psykose på DR. Det ville i givet fald falde meget godt sammen med min påstand, at socialisme ikke er en politisk betegnelse, derimod en psykiatrisk diagnose.
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…