Ikke nok med at politiet i Malmø skal bekæmpe banderne – nu skal politiet også beskytte sig selv mod angreb fra banderne

(arkiv Sverige)

Da de svenske myndigheder her midt i november erkendte, at kriminaliteten i Malmø var helt ude af kontrol, blev er bevilget forstærkninger til politiet i Malmø.

 

Under kodenavnet Operation Rimfrost blev der udstationeret en større politistyrke fra andre politikredse i den hårdt plagede by.

 

Nu viser det sig imidlertid, at trusselbilledet er så alvorligt, at de hoteller, hvor de ekstraindkaldte politifolk bor, bliver bevogtet af tungt bevæbnet politi for at beskytte dem mod angreb fra banderne, skriver den svenske avis Aftonbladet.

 

”Jeg ved ikke, om der er fremsat nye trusler nu, men generelt findes der et latent trusselbillede ved den slags indsatser,” siger Calle Persson fra politiet i region Syd til Aftonbladet.

 

Også politistationer og retsbygninger skal bevogtes

Og det er ikke blot hotellerne, hvor de ekstra indkaldte politibetjente bor, der skal bevogtes.

 

Således erkender Calle Persson, at der under denne type operationer generelt er et øget trusselbillede mod politistationer, retsbygninger og andre steder, hvor myndigheder holder til.

 

”I forbindelse med denne specielle begivenhed vil vi have øget tilsyn med politistationer og andre steder, hvor politiet holder til, siger Calle Persson til Aftonbladet og fortsætter:

 

”Når presset mod det kriminelle miljø øges, sker det og det er sket før, at trusler om vold rettes mod politiet.”

 

Han understreget, at man vil tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte politibetjentene, så de sikkert kan udføre deres missioner.

 

”Der vil således blive politi med tunge våben omkring visse politistationer,” forklarer Calle Persson.

 

Politistationer er tidligere blevet angrebet

Erfaringerne fra tidligere viser, at når politiet i særskilte operationer sætter hårdt imod hårdt mod banderne i Malmø, så nøjes banderne ikke med trusler mod politiet, men angriber.

 

Således blev en retsbygning i Malm i 2014 udsat for to bombeangreb i henholdsvis februar og november måned.

 

I 2017 blev en politistation i Helsingborg udsat for bombeangreb, og sidste år var det en politistation i den indvandrertætte bebyggelse Rosengård i Malmø, der var målet.

 

Og nu er bandernes angrebsmål blevet udvidet med de hoteller, hvor de tilkaldte politibetjente bor.

 

Så ikke nok med, at politiet i Malmø skal bekæmpe banderne – de skal også beskytte sig selv mod angreb fra banderne.

 

Likvidering af teenager blev startskuddet på Operation Rimfrost

Likvideringen med automatvåben af den 15-årige Jaffer i Malmø lørdag den 9. november, og hvor hans kammerat ved samme lejlighed blev dødeligt såret, blev startskuddet til Operation Rimfrost.

 

Ligeledes denne weekend blev en kvinde hårdt såret, efter at en mand havde angrebet hende

 

Disse begivenheder var dråben, der fik bægeret til at flyde over

 

Mandag den 11. november meddelte myndighederne således på en pressekonference, at man nu vil sætte ind med en særlig målrettet indsats mod bandemiljøet i Malmø, samt at opgaven er overdraget til Politiets Nationale Operative afdeling (Noa)

 

Under pressekonferencen oplyste lederen af Noa, Mads Löfving, at politiet nu har lanceret Operation Rimfrost med fokus på organiseret kriminalitet.

 

”Det er meget sjældent, at vi iværksætter en særlig indsats. Det sker kun i helt særlige tilfælde, forklarede Löfving under pressekonferencen.

 

Han nævnte i den forbindelse terrorhandlingen på Drottninggatan 2017 og skovbrande 2018 som to sjældne lejligheder, hvor politiet nationalt har erklæret, at der er tale om en krisesituation.

 

Og nu er altså også bandeaktiviteterne i Malmø af sådan karakter, at der er tale om en krisesituation, der er så alvorlig, at politiets specialenhed er tilkaldt og har overtaget ledelsen af krigen mod banderne.

 

Læs mere her:

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/JoXkGR/uppgifter-poliser-i-malmo-ska-skydda-inkallade-kollegor-efter-hot

 

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/6jemd3/okad-risk-for-polisattentat-under-rimfrost

 

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/opxG6a/efter-helgens-dodliga-vald-polisen-inleder-operation-rimfrost

 

https://denkorteavis.dk/2019/svensk-politibetjent-til-politikerne-hvad-hedder-det-barn-der-ligger-med-slanger-i-halsen-blod-i-ansigtet-og-kugler-i-kroppen/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…