Modig idrætsleder kaldte det muslimske tørklæde kvindeundertrykkende – så blev hun fyret

Ulla Gustavsson (Foto via Sammnytt.se

Idrætsforbundet i Sverige bringer fotos af børn, der dyrker idræt. På flere af dem er der i dag muslimske piger med det islamiske tørklæde, hijab.

 

Senest viste Idrætsforbundet en muslimsk pige med hijab, som skød med luftgevær.

 

Det oprørte formanden for det svenske svømmeforbund, Ulla Gustavsson. Hun mener det er et svigt at børn, der bliver undertrykt.

 

Det sagde hun med klare velvalgte ord i et interview til Sportsbladet.

 

“Sløret er en religiøst, politisk og sexistisk klædedragt. I Idrætsforbundet værdigrundlag er ligestilling vigtig og sløret står for noget andet. Når man viser sådanne fotos, er de med til at normalisere undertrykkelsen”, sagde Ulla Gustavsson.

 

Ulla Gustavsson mener, at det er godt, at muslimske piger med tørklæde deltager i sport. Men man skal ikke vise billeder af dem.

 

“Man skal ikke vise alt. Hvis man vil vise piger med indvandrerbaggrund kan man gøre det, uden at de har slør på. Nu kommer Idrætsforbundet til at bifalde og opmuntre til æresrelateret undertrykkelse og vold, omskæring og børneægteskaber. Det oprører mig. Børn skal være børn”, siger hun.

 

Så brød helvede løs.

 

Bestyrelsen i svømmeforbundet underkendte hende totalt.

 

“Hendes personlige opfattelse og udtalelse står i kontrast til Svømmeforbundets strategi og grundsyn, at alle børn skal være med i organisationen på lige vilkår”, sagde næstformanden Stefan Persson torsdag i en udtalelse.

 

Ulla Gustravsson blev tvunget til at gå af som formand.

 

Selv den svenske kulturminister Amanda Lind, blandede sig. Hun mente, det var helt rimeligt, at vise fotos af børn med hijab, og at Ulla Gustavsson naturligvis måtte gå af.

 

“Det er ikke urimeligt at hun går af”, sagde kulturministeren. (Fria Tider)

 

Islamiseringen vinder frem

Sagen viser, at der sker en islamisering af Sverige – ligesom det sker i Danmark og det øvrige Vesteuropa. Det går bare særlig stærkt i Sverige.

 

Antallet af muslimer vokser og en stor del bliver ikke integrerede. De holder fast i blandt andet islams undertrykkende syn på kvinder. Kvinder og piger skal generelt være tildækkede og de er underlagt mænd.

 

Svenske politikere, medier og andre instanser vil ikke se i øjnene, at det forholder sig sådan.

 

De lukker af for en debat om islam som en politisk, autoritær ideologi, der står i modsætning til vestlige demokratiske og frihedsorienterede værdier.

 

I stedet for tilpasser man samfundet den muslimske kultur. Muslimske piger med tørklæde skal betragtes som alle andre piger.

 

Derved kommer man til at legitimere den massive undertrykkelse, der finder sted. Det er et kæmpe svigt af pigerne.

 

Og de svenskere, der forsøger at rejse en debat bliver ligesom Ulla Gustavsson fyret degraderet eller socialt udelukkede.

 

Det rammer ikke kun dem. Det er også med til at disciplinere andre, der er kritiske over for den muslimske kultur.

 

Og således kan islamiseringen fortsætte uden de store forhindringer alt imens den vestlige kultur smuldrer.

 

Samnytt.se,  Nyheteridag.se

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…