Den 30. oktober 2017 blev en 35-årig irakisk asylansøger ved Retten i Hillerød idømt tolv års fængsel og udvisning for drabet på en 47-årig somalier på Center Sandholm, hvor de begge var indkvarteret.
Den 35-årige iraker er ikke den eneste. Udover irakeren blev endnu en asylansøger det år dømt for drab, og de udgjorde dermed 10,5 procent af samtlige nitten drabsdømte det år.
I forhold til det antal asylansøgere, der var registreret i de danske asylcentre ved slutningen af 2017, er asylansøgere mildt sagt stærkt overrepræsenterede ved de danske domstole.
Blot 0,1 procent af befolkningen over femten år
Ved slutningen af 2017 boede der 5.278 asylansøgere i de danske asylcentre.
De udgjorde dermed 0,1 procent af den samlede befolkning i alt 4.095.964 personer alderen 15 – 70 år den 1. januar 2017.
De samlede udgift for driften af asylcentrene løb i 2017 op i 1,6 milliarder kroner netto, hvilket svarer til en nettoudgift på små 242.000 kroner netto per asylansøger.
Men det beløb dækker langt fra samfundets udgifter på asylansøgere det år, hvor over ét tusinde asylansøgere holdt politi, domstole og forsvarsadvokater travlt beskæftiget alene inden for straffelovsområdet.
Helt præcist drejer dig sig om 1.271 asylansøgere, der det år var tiltalt for overtrædelser af straffeloven, og af dem fik de 204 en ubetinget fængselsstraf.
Det svarer til 3,2 procent af samtlige 6.417 kriminelle, der det år blev idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelser af straffeloven, som altså ikke omfatter hverken færdselsloven, våbenloven eller de øvrige særlove.
Næsten ti procent af voldtægtsdømte var asylansøgere
Et af de områder, hvor asylansøgere virkelig har gjort sig gælden, er i den gruppe, der går under betegnelse ”Seksualforbrydelser i alt”, der blandt andet dækker voldtægt, befamling, blufærdighedskrænkelse med videre.
I 2017 blev der afsagt i alt 89 ubetingede fængselsdomme alene på voldtægtsområdet, og heraf var ikke færre end syv af de voldtægtsdømte asylansøgere.
Det svarer til 7,9 procent af samtlige voldtægtsdømte i en situation, hvor asylansøgerne som nævnt blot udgjorde 0,1 procent af den samlede befolkning i alderen 15 – 70 år.
Dertil kommer, at yderligere tre asylansøgere i 2017 blev idømt fængsel for befamling, medens fire slap med en betinget dom.
Læg der til to asylansøgere, som blev idømt fængselsstraf for ”Seksualforbrydelser i øvrigt” plus én, der kom i fængsel for seksualforbrydelse mod et barn under tolv år og endnu én, der skulle ruske tremmer for blotteri.
Over tre procent af voldsdømte
I 2017 fik i alt 2.232 personer en ubetinget frihedsstraf for vold, og af var de 75 asylansøgere, hvilket svarer til 3,4 procent.
Ligeledes blev der i 2017 afsagt 2.893 betingede domme for vold, og af dem udgjorde asylansøgerne 71 personer eller i alt 2,5 procent.
I øvrigt var i alt seks af de asylansøgere, der i 2017 fik en betinget dom for vold, kvinder.
Røverier og butikstyverier – asylansøgerne holder fanen højt
Også når det gælder røverier og butikstyverier, trækker asylansøgerne deres spor og fortsætter med at holde fanen højt med deres lidt over tre procents kriminalitet på trods af, at de i 2017 som nævnt kun udgjorde 0,1 procent af befolkningen i alderen 15 – 70 år.
I alt blev 13 asylansøgere i 2017 idømt ubetingede fængselsstraffe for røveri. Det svarer til 3,8 procent af samtlige 341 ubetinget dømte for røveri.
Når det kommer til butikstyverier, er billedet meget broget. Der er et hav af variable straffe for butikstyverier, så her har vi udvalgt to.
Ubetinget frihedsstraf. Her blev der i 2017 afsagt i alt 319 domme for butikstyveri mod henholdsvis 248 mænd og 71 kvinder.
Af dem udgjorde asylansøgere ikke færre end 9,4 procent med 30 domme med ubetinget frihedsstraf fordelt på 17 mænd og tre kvinder.
Bødestraf. I 2017 blev i alt 8.094 butikstyverier afgjort med bødestraf fordelt 5.216 mænd og 2.878 kvinder.
Af dem udgjorde asylansøgere med i alt 362 domme 4,4 procent fordelt på 314 mænd og 48 kvinder.
Det er ikke altid muligt at udvise
Selvom den 35-årige irakiske asylansøger, der blev dømt for drabet på en somalisk asylansøger, fik en udvisningsdom oveni de tolv års fængsel, er det alligevel ikke sikkert, at han kan udvises, når det kommer til stykket.
Behandlingen af hans asylansøgning fortsætter på trods af dommen, og viser det sig, at han af den ene eller anden grund har krav på asyl eller risikerer tortur eller dødsstraf i hjemlandet, kan han ikke udvises.
Han vil i stedet komme på såkaldt tålt ophold og være en af dem, der med tiden skal anbringes på øen Lindholm.
Konventionerne spænder ben
Takket være de konventioner, som Danmark gennem årene har tiltrådt, er det således ikke muligt uden videre at sende kriminelle asylansøgninger ud af landet.
Her er det først og fremmest Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention, der spænder ben for, at Danmark kan føre en selvstændig udvisningspolitik.
Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder forsøgt at få Danmark frigjort fra disse konventioner eller dele af dem, men er hver gang stødt imod en mur bestående af samtlige øvrige partier i Folketinget.
Den 12. april skal slaget stå om endnu en forhadt konvention.
Det er FN’s Statsløsekonvention, som forhindrer Folketinget i at fratage IS-terrorister deres danske statsborgerskab, hvis det vil medføre, at de bliver statsløse.
Dansk Folkeparti har derfor fremsat et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af denne konvention, og det er det forslag, der skal førstebehandles i Folketinget den 12. april.
Og det bliver garanteret endnu engang en løben panden imod en mur.
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
http://www.statistikbanken.dk/STRAF42
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK 2)
http://uim.dk/publikationer/tal-og-fakta-pa-udlaendingeomradet-2017