Den 6. juni 1944 var en tirsdag.
Natten mellem mandag og tirsdag var omkring 130.000 bange og nervøse allierede soldater i engelske havnebyer blevet kommanderet ombord i landgangsfartøjer.
Kursen var sat. Målet var Normandiet
Samtidig gik omkring 24.000 faldskærmsoldater ombord i troppetransportfly for et blive kastet ud over det nordvestlige Frankrig.
Operation Overlord, der havde det overordnede mål at befri Europa for den tyske besættelse, var i gang.
Omkring 6.900 fartøjer, heraf 4.100 landgangsfartøjer, deltog i invasionen. I alt 12.000 fly støttede landsætningen, 1.000 transportfly landsatte faldskærmstropper, og bombefly kastede 10.000 tons bomber over de tyske forsvarsstillinger ved strandene i Normandiet og fløj omkring 14.000 togter.
Dertil kommer syv slagskibe, 23 krydsere, 105 destroyere og 1.073 mindre krigsskibe, som kort før og under landgangen beskød de tyske styrker på kysten. Desuden skulle de sikre invasionsflåden og de efterfølgende forsyningstransporter.
Så snart strandene var sikret, blev der sejlet samlesæt over til bygning af midlertidige interimistiske havne, de såkaldte Mulberry-havne.
På bunden af Den Engelske Kanal blev der samtidig lagt rørledninger, der begyndte at pumpe brændstof over til tropperne på den anden side af kanalen.
Cirka otte hundrede danske sømænd deltog
I selve landgangen, der havde fået kodenavnet Neptun, deltog soldater fra Storbritannien, USA, Canada, Frankrig og Tjekkoslovakiet og række andre lande plus cirka otte hundrede danske sømænd.
Formålet var at danne et brohoved, som var tilstrækkeligt stort til uhindret at kunne danne grundlag for en generobring af Frankrig.
Især var det vigtigt at erobre Normandiets største by, Caen, der var og er et trafikknudepunkt samt Cherbourg med områdets vigtigste dybvandshavn.
Så snart de allierede tropper havde bidt sig fast med tab af cirka 4.000 døde og 7.000 sårede eller tilfangetagende soldater, blev der indsat en enorm armada af skibe, som bragte tropper og forsyninger til Normandiet.
Efter seks dage havde de allierede landsat mere end 300.000 mand og over 100.000 tons forsyninger såsom ammunition, mad og materiel i Normandiet.
Den blodige strand
Landgangen fandt sted på fem udvalgte strandområder, hvor Utah Beach var den østligste. Herefter fulgte Omaha Beach, Gold Beach, Furo Beach og endelig Sword Beach som det vestligste punkt.
Landgangen på Omaha Bech var absolut den mest blodige for de to amerikanske infanteridivisioner, der havde fået opgaven.
I filmen ”Saving private Ryan” har Steven Spielberg leveret en formentlig naturtro beskrivelse af det blodige slag, hvor høje klinter forsvaret af skjulte morterer gjorde det næsten umuligt for amerikanerne at trænge ind i landet.
Det var to kampvante tyske infanteridivisioner, der mødte amerikanerne på Omaha Beach. Den allierede efterretningstjeneste havde overset, at en tysk infanterivision med lav kampkraft var blevet skiftet ud med kamptrænede soldater fra Østfronten.
Dertil kom, at både luft- og flådebombardementerne gjorde ringe skade på forsvarsværkerne, samtidig med at hovedparten af invasionsstyrken på grund af navigationsfejl landede længere østpå og derfor ikke ramte deres udpegede sektorer.
Men amerikanerne klarede den, og den 27. august blev Paris befriet.
Vildledningerne, der narrede tyskerne
I Berlin var Hitler overbevist om, at de allierede ville angreb ved det smalle stræde ved Calais og ikke vælge den suverænt længste rute til Normandiet.
De allierede lod ham blive troen og igangsatte Operation Fortitude med to formål.
Dels som nævnt at lade Hitler blive i troen på Calais, og dels at give ham det indtryk, at man også var ved at forberede en invasion i Norge.
Man opstillede blandt andet en fiktiv amerikansk hærenhed, der udelukkende bestod af radiooperatører, der igangsatte en radiotrafik af den slags man ville forvente fra ægte enheder.
Der blev udsendt falske meddelelser om rekrutteringer af soldater fra forskellige amerikanske stater, der blev udnævnt fiktive chefer, og der blev rapporteret fra baseballkampe og fodboldkampe mellem de enheder, der ikke eksisterede.
På samme måde opstillede briterne en ikke-eksisterende arme i Skotland, og fik ved hjælp af radiotrafik overbevist Hitler om, at der også var fare for en invasion i Norge med det resultat, at Hitler beholdt de tropper i Norge, som der blev så hårdt brug for i Frankrig.
Med i vildledningsmanøvrerne indgik blandt andet også attrapper af landgangsbåde placeret i det østlige og sydøstlige England, og som de allierede gavmildt lod de tyske rekognosceringsfly fotografere. Det forstærkede tyskerne i troen på Calais.
I dag er det 75 år siden, de allierede styrker kæmpede på standene i Normandiet, og i går kunne vi afholde folketingsvalg i Danmark.
Det har kun været muligt takket være deres indsats den 6. juni 1944 – den længste dag, som den også bliver kaldt.
Du kan læse meget mere her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Overlord
https://www.youtube.com/watch?v=2hjNgjPxY9w