Hvorfor er Rusland overhovedet involveret i Venezuela?

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo vil i margen af mødet i Arctic Council i den finske by Rovaniemi tirsdag den 7. maj 2019 mødes med sin russiske kollega, Sergei Lavrov. Ifølge kilder er hovedemnet for deres drøftelser situationen i Venezuela.

 

USA’s interesser

Interessen i Venezuela for USA er oplagt. Venezuela er praktisk talt baghaven til USA, og klart omfattet af Monroe-doktrinen, der opkaldt efter den amerikanske præsident James Monroe, der i en tale den 2. december 1823 til Kongressen, erklærede, at europæiske stater ikke længere skulle tillades at kolonisere eller intervenere og blande sig i de nye selvstændige amerikanske nationers i Nord- og Sydamerika.

 

Dertil kommer olien. Citgo Petroleum Corporation (eller bare Citgo) er et raffinaderiselskab der med hovedkvarter i Houston, Texas, er majoritetsejet af Petróleos de Venezuela, S.A. eller PdVSA – en virksomhed kontrolleret af regeringen i Venezuela.

 

Ruslands interesser

Men hvorfor er Rusland overhovedet involveret i Venezuela?

 

Vladimir Putin er den mest magtfulde udenlandske sponsor for den venezuelanske Maduro-regering. Russiske investeringsstrømme i Venezuela har siden 2005 udgjort omkring 17 milliarder dollar. Et politisk skifte i Venezuela ville betyde et økonomisk tab, men tillige at Rusland ville miste en af ​​sine mest trofaste internationale allierede.

 

En del af de russiske investeringer i Venezuela er foretaget gennem det russiske olieselskab Rosneft. Rosneft ejer også en del af Citgo i USA. Siden 2016 har Rosneft lånt omkring 6 milliarder dollar til PdVSA i form af forudbetalinger til olieleverancer. Rosneft ejer også minoritetsposter i fem olieselskaber med PdVSA som ejer.

 

Den russiske støtte til præsident Nicolas Maduro opfattes af medlemmer af Trumpadministrationen som en klar overtrædelse af Monroe-doktrinen. I sidste uge gik udenrigsminister og ex-CIA-direktør Mike Pompeo langt for at give russerne skylden for at Maduro stadig sad i Caracas, selvom Maduro angiveligt personligt var parat til at gå i eksil i Cuba.

 

Ruslands udenrigsministerium kaldte det ”fake news”. Når udenrigsminister Sergei Lavrov mødes med Pompeo i denne uge i Finland vil Venezuela være hovedemnet for ​​deres samtaler.

 

Set fra et amerikansk synspunkt adskiller Ruslands rolle i Venezuela sig ikke meget fra Vladimir Putins beskyttelse af Basar Assad i Syrien. Det amerikanske Senat gik langt for at stramme sanktionerne mod Rusland på grund af Putins støtte til Assad. Hvis ikke for Rusland, ville Assad formentlig være faldet.

 

Fra et russisk synspunkt er Venezuela et allieret land og ligesom Syrien i Mellemøsten vigtig for Rusland. Et standpunkt for Maduro er et standpunkt mod et regimeskifte. Putin har sagt mange gange, at landene selv skal vælge deres egne ledere og deres egen skæbne. Ruslands Venezuela-politik er i overensstemmelse med denne opfattelse.

 

Maduros styre er ikke legitimt

For USA og mange venezuelanere blev Maduro i maj 2018 ikke genvalgt til sin anden embedsperiode. Maduros højesteret havde forbudt centrale ledere fra at kandiderede mod ham. Mange boykottede valget. Maduro’s rating er den værste for alle regeringschefer i Sydamerika. Landet befinder sig på 3. år i en stor depression. Hundredtusindvis af mennesker har i årevis protesteret mod regeringen, og over tre millioner er flygtet ud af landet.

 

Pompeo vil når de to mødes forsøge at overbevise Lavrov om at situationen i Venezuela er uholdbar.

 

Pompeo er selvfølgelig opmærksom på Ruslands økonomiske interesser i Venezuela, og han vil kunne tilbyde Rusland forsikringer om, at Rosneft ikke vil miste deres tilgodehavender, hvis Maduro opgiver magten.

 

På den anden side vil Pompeo true Lavrov med, at hvis Rusland fortsætter med at beskytte Maduro, så vil USA gå efter Rosneft og Citgo. Rosneft er allerede omfattet af amerikanske sanktioner, og derfor kan Treasury Department i USA nemt gøre livet surt for Rosneft som ejer af Citgo-aktiver i USA.

 

Ud over hensynet til Citgo vil Venezuelas konkurs betyde, at russerne vil tabe penge. Enhver finansiel omstrukturering af Venezuela vil kræve, at regeringen træffer beslutninger om, hvor meget der skal betales til eksisterende obligationsejere, der siden 2017 ikke har fået renter og afdrag. Afhængigt af strukturen af ​​det lån, de har hos russerne, er det sandsynligt, at de må acceptere et såkaldt ”haircut” i tilfælde af en konkurs.

 

I Sydamerika er der betydelig modstand mod Maduro og Venezuela. Modstanden ledes af af Brasilien og Colombia – to lande Rusland står på god fod med.

 

Cuba er dark horse

I forhold til Venezuela er problemet snarere Cuba. Raual Castro, Fidels bror i Havana, vil næppe ændre holdning. En ændring i Cubas stilling er usandsynligt, da det i årevis har været en vigtig allieret, der har modtaget enorm støtte fra Venezuela. Hvis militæret i Venezuela skifter til fordel for et regimeskifte, vil Cuba dog ikke kunne forhindre det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…