Hvis Mette Frederiksen freder Forsvarsministeriets chef, vil det være et slag mod det danske tillidssamfund

Da Mette Frederiksen i oktober holdt sin første åbningstale til Folketinget, hyldede hun det danske samfund som et tillidssamfund.

 

Hun understregede, at den høje tillid mellem danskerne betyder, at tingene kan blive gjort på den rigtige måde uden en masse detaljerede regler og forskrifter.

 

Mette Frederiksen havde ret i, at den høje tillid er et meget vigtigt træk ved det danske samfund. Men derfor er det meget skidt, at hun i skandalesagen inden for Forsvaret bidrager til at svække danskernes tillid til systemet.

 

Ministre blev ikke orienteret

De oplysninger, der er kommet frem, kunne tyde på, at Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, har gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser undervejs i sagen.

 

Herunder den forsømmelse, at forsvarsminister Trine Bramsen ikke er blevet holdt behørigt orienteret om sagens udvikling.

 

Siden 13. maj i år har det stået klart, at der var alvorlig mistanke om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES). Den 1. oktober fik Ahrenkiel at vide, at Rigsrevisionen var på vej med alvorlig kritik – og den 4. november blev det oplyst, at sagen drejede sig om svig og dokumentfalsk.

 

Men Ahrenkiel undlod at orientere sine ministre, først Claus Hjort Frederiksen og derefter Trine Bramsen. De vidste ikke, at en større skandale var ved at blive afdækket.

 

Som øverste chef var det departementschefens ansvar, at ministeren blev holdt orienteret. Men han løber fra det ansvar. Og det ser ud til, at han slipper afsted med det – i hvert fald i første omgang.

 

Sparker ansvaret nedad

Hele opmærksomheden – også fra ministerens side – er rettet mod personer længere nede i systemet.

 

To chefer er blevet fritaget for tjeneste: direktøren for Forsvarets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer, og ministeriets nr. 2, koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen. Derudover rammes naturligvis de personer, der er direkte mistænkt for svindel.

 

Men departementschefen går foreløbig fuldstændig fri. Han laver en ’selvkritik’, der mere ligner et forsøg på at fedte hele ansvaret af på sine underordnede.

 

Det er skadeligt for befolkningens tillid til systemet.

 

Departementschef flygter fra ansvaret

Departementschefen står i spidsen for Forsvarets politiske ’hovedkvarter’, departementet.

 

I en redegørelse til Trine Bramsen erkender Ahrenkiel, at hun ikke er blevet behørigt orienteret om sagens udvikling. Der var ellers hele seks lejligheder til at gøre det, må man forstå.

 

Men i samme åndedrag lægger han ansvaret for dette fra sig:

 

Han skriver til ministeren, at det havde været naturligt for departementet at orientere ministeren. Videre understreger han: ”Det er i sidste ende mit ansvar at sikre, at du bliver orienteret rettidigt, og jeg beklager meget departementets fejl i denne sag.”

 

Her forsvinder departementschefens eget ansvar som leder ud i den blå luft! Han tørrer ansvaret af på det departement, som han leder, og som han har ansvaret for.

 

I store afgørende sager skulle det være indlysende, at departementschefen har ansvaret for håndteringen. .

 

Men Ahrenkiel har af al magt forsøgt at fralægge sig ansvaret i forbindelse med den meget alvorlige svindelsag.

 

Man mindes Pinafore-admiralen: ”Og de tanker, andre tænkte, var mig mer’ end nok”.

 

En meget, meget underlig forklaring

Departementschefen synes endog at være gået meget langt i sit forsøg på at holde sig fri af den stærkt betændte sag:

 

Den 4. november modtog han en mail med et vedhæftet notat om sagen. Den kom fra hans næstkommanderende, koncernstyringsdirektøren.

 

Her refereres Rigsrevisionen for, at sagen drejer sig om ”forsætligt regnskabssvig”, hvis ellers Rigsrevisionens oplysninger er korrekte.

 

Men Ahrenkiel siger, at han aldrig åbnede mailen, og at han aldrig læste notatet.

 

Hans begrundelse: Mailen indeholdt klassificerede oplysninger, som han af sikkerhedshensyn ikke kunne læse på sin mobil. Og han var åbenbart ikke i nærheden af sin pc.

 

Undskyld?

 

Departementschefen havde i perioden efter 4. november rig lejlighed til at åbne mailen på behørig vis, læse notatet og orientere ministeren.

 

Den forklaring virker meget, meget underlig.

 

Alligevel har forsvarsminister Trine Bramsen altså valgt at frede departementschefen. Statsminister Mette Frederiksen siger, at hun har været involveret i denne beslutning om at frede ham.

 

Revner i den folkelige tillid

Vi andre må nu vente i spænding på, om regeringen holder fast i denne beskyttelse af Ahrenkiel – og i givet fald, hvad dens argument for det er.

 

Men fredningen af departementschefen er i hvert fald ikke egnet til at styrke den tillid i befolkningen, som Mette Frederiksen så smukt besang i sin åbningstale. Altså her befolkningens tillid til politikere og embedsmænd.

 

Man skal ikke regne med, at danskerne er vildt optaget af dette spørgsmål. Det er alligevel lidt fjernt, og julen nærmer sig.

 

Men hvis Trine Bramsen og Mette Frederiksen fortsætter med at frede Ahrenkiel, kan det bidrage til en folkelig oplevelse af, at toppen i det danske samfund er sammenspist – og at der gælder andre regler for dem højt på strå end for almindelige borgere.

 

Sker det, bliver der slået en revne i den tillid, som vi med god grund er stolte af.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…