DF: Uddelingen af danske statsborgerskaber skal bremses – kommer med opsigtsvækkende forslag

Nørrebro København (Arkivfoto: Privat)

I Dansk Folkeparti har man endnu ikke opgivet kampen for at få sat en stopper for Folketingets uddeling af mellem fem og seks tusinde danske statsborgerskaber om året.

 

Efter at partiet ingen vegne er kommet med sit forslag om et loft på uddeling af maksimalt ét tusinde statsborgerskaber per år, forsøger man sig nu med et nyt forsøg på at bremse uddelingen af statsborgerskaber.

 

Denne gang handler det om at indføre at krav om ægteskab med en dansk statsborger som en yderligere betingelse for at komme med på den indfødsretsliste, der efter vedtagelse i Folketinget giver dansk statsborgerskab.

 

I forvejen skal ansøgerne bestå en sprogprøve og en indfødsretsprøve for at komme i betragtning.

 

Ægteskab i mindst tre år og en imam-vielse gælder ikke

Der er tale om et såkaldt beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti nu vil forsøge at for flertal for i Folketinget.

 

Ifølge forslaget skal ægteskabet have varet i mindst tre år og fortsat bestå på det tidspunkt, hvor der indgives ansøgning om statsborgerskab.

 

Desuden skal ægteskabet være gyldigt ifølge dansk lov, og det betyder, at en imam-vielse ikke kan bruges som argument for, at parret er gift.

 

”Derudover er det et absolut krav, at parterne har boet sammen i hele perioden, så vi undgår de her vanvittige proforma ægteskaber, hvor en kvinde bliver betalt for at gifte sig med en mand, som hun kun ser én gang i sit liv, nemlig når de står over for giftefogeden,” siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, til Den Korte Avis.

 

Skal sikre bedre integration

Officielt begrunder Dansk Folkeparti sit forslag med, at det at være dansk gift med en herboende dansker ”formentlig er et godt udgangspunkt for at blive velintegreret i det danske samfund.”

 

Som forholdene er nu, mener Dansk Folkeparti ikke, at opnåelse af dansk statsborgerskab i sig selv er ensbetydende med vellykket integration:

 

”I dag kan en ansøger sagtens have levet et langt liv i et parallelsamfund i Danmark og blot have tilegnet sig de kundskaber, der skal til, for at vedkommende kan bestå kravene til at blive dansk statsborger, f.eks. danskprøven og indfødsretsprøven,” skriver partiet i sin begrundelse og fortsætter:

 

”I sådanne tilfælde er et dansk statsborgerskab ingen garanti for en vellykket integration i Danmark.”

 

På den baggrund konkluderer Dansk Folkeparti, at:

 

”Kravet om, at man skal være dansk gift, er et konkret og objektivt krav, og det indebærer, at en herboende dansker ved indgåelse af ægteskabet siger god for udlændingen.”

 

Der er endnu ikke fastsat nogen dato for, hvornår forslaget skal førstebehandles i Folketinget.

 

Næsten halvdelen af ikke-vestlige har dansk statsborgerskab

Folketingets tilbagevendende tradition med to gange om året at uddele flere tusinde rødbedefarvede pas har nu fået store konsekvenser for befolkningens sammensætning.

 

Således havde næsten halvdelen af samtlige ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark dansk statsborgerskab den 1. januar 2018.

 

Det det drejer sig om en lille kvart million eller i alt 227.395 personer ud af i alt 493.468 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

 

Tallene for vestlige indvandrere er noget mere beskedne.

 

Her havde i alt 42.941 fået dansk statsborgerskab ud af i alt 276.929 vestlige indvandrere og efterkommere.

 

Det svarer til blot 15,5 procent med dansk statsborgerskab mod de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor som nævnt næsten halvdelen eller i alt 46,1 procent nu har dansk statsborgerskab.

 

Uanset om det på en eller anden måde skulle lykkes for Dansk Folkeparti at få bremset uddelingen af danske statsborgerskaber, er der gennem de sidste tyve – femogtyve år skabt en udvikling, der ikke står til at bremse.

 

De børn, der nu bliver født af indvandre og efterkommere med dansk statsborgerskab, vil automatisk blive registret som danske borgere, blot den ene af forældrene er det.

 

Og deres børn igen vil blive registreret som værende af dansk oprindelse, uanset om der er tale om muslimer fra Somalia eller ej.

 

Så i fremtiden vil det at være dansker blive et endnu mere diffust begreb, end det er i forvejen, hvor der ikke mere blot står Andersen og Jespersen i de rødbedefarvede pas, men også El-Hassan og Abdul-Mujib.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2018/kvart-million-ikke-vestlige-har-nu-dansk-statsborgerskab-selv-de-mest-kriminelle-kan-efterhaanden-ikke-udvises/

 

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…