Hvis du har været til fest – hvornår kan du så køre bil dagen efter?

Colourbox

I sin døgnrapport i dag beskriver Nordjylland Politi et mindre sammenstød, der fandt sted i torsdags ved otte-tiden om morgenen.

 

Sammenstødet skete, efter at føreren af den ene bil, en 22-årig mand, trak mere og mere over i den forkerte vejbane med det resultat, at begge biler mistede et sidespejl ved sammenstødet.

 

Den 22-årig forlod stedet uden at videregive personlige oplysninger, men blev senere på dagen fundet af politiet på hans adresse.

 

Han havde aftenen forinden været til fest, men havde stadig en spirituspromille på over 0,5 og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

I den forbindelse giver Nordjyllands Politi her et par gode tip til folk, der har været til fest om aftenen og måske har planer om at køre bil dagen efter:

 

Hvornår må du køre dagen derpå?

Lad os tage en mand på 65 kilo som et eksempel: Manden er til fest og får den første genstand kl. 19.15 som velkomstdrink.

 

Resten af aftenen drikker han følgende:

  • Til forret: 2 glas hvidvin (2 genstande)
  • Til hovedret: 2 glas rødvin (2 genstande)
  • Til dessert: 1 glas portvin (1 genstand)
  • Efter middagen og frem til natmad kl. 02:00: 2 øl og 1 gin & tonic (3 genstande).
  • I alt: 9 genstande.

 

Manden vejer 65 kg og forbrænder derfor 1 genstand på ca. 1 time og 45 minutter. Forbrændingen går dog først i gang efter ca. 45 minutter. Det betyder, at mandens promille først vil ramme 0 kl. 11.45 næste dag. Kører du bil om morgenen efter, du har drukket, er du stadig spritbilist!

 

Så lad hellere bilen stå dagen derpå, hvis du har drukket, skriver Nordjyllands Politi

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…