Vegetarer, fleksitarer eller veganere? Kært barn har mange navne. Fælles for dem er, at de mere eller mindre systematisk udelader at spise kød og i stedet spiser en plantebaseret kost – med undtagelse af få animalske fødevarer såsom mælk og æg. Veganere er i den gruppe, der konsekvent udelukker enhver form for animalske produkter til fordel for at spise vegetabilske fødevarer – det vil sige fødevarer, der ikke indeholder kød, fisk, æg og mælkeprodukter.
Hvad er forskellen på en vegetar og veganer?
Selvom betegnelserne vegetar og veganer ligger meget op ad hinanden, så er der nogle markante forskelle foruden det, at de begge udelukker kød fra deres kost. Veganere er mere konsekvente i deres kost, hvilket betyder, at de også skal overveje, hvad forarbejdede produkter indeholde. F.eks. så indeholder visse fødevarer, såsom marmelade, is og margarine, animalske tilsætningsstoffer som gelatine. Derfor kan den veganske levevej virke som et større projekt med mange fravalg. Men heldigvis findes der et hav af lækre alternativer, som kan erstatte vigtige energikilder såsom mælk, æg og kød.
Vegansk mad er fyldt med saft og kraft
Når man lever en vegansk livsstil, skal man være opmærksom på, at man udelukker en stor proteinkilde ved at undlade at spise kød. Men dermed ikke sagt, at man ikke kan få samme proteinrige kost andetsteds fra – for det kan man! Fødevarer, som bl.a. bælgfrugter, kornprodukter, nødder, grove grøntsager og sojabaserede produkter, er vigtige produkter for veganere for at sikre den nødvendige mængde energi.
Det handler om at finde de erstatninger, der kan gøre det ud for de fødevarer, vi normalt ser i kosten – såsom sojamælk, plantebaseret smør og ost og kokosolie. Derudover så findes der et hav af frugter, grøntsager, bælgfrugter og nødder, der er sprængfyldt med masser af saft og kraft lige fra naturens hånd.
Har du prøvet af bage vegansk uden æg? Hvor æg typisk bruges som et bindemiddel, kan man i stedet bruge lecithin naturligt udvundet af solsikker eller sojabønner til at blande og binde sine ingredienser sammen med. Sagt med andre ord, så behøver det at leve vegansk slet ikke at føles som en kulinarisk begrænsning. Tvært imod. Verdens planter er fulde af smag, konsistens og fylde, som netop er det, du skal bruge i køkkenet.
Veganske retter
Svampe- og kartoffelragout med boghvede
Hjemmelavede baked beans
Cremet bagt pasta med svampe og spinat
Chili sin carne
Nudelsalat
Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt
Pommes Anna med peberrodspuré og ramsløgsbearnaise
Sous vide pure
Linsedeller
Bagte hvidløg
Hurtig kimchi
Kålterrin
Grøntsagsfrikadeller med linsemel
Khichri med brune ris
Spelotto med ærter
Miso suppe med svampe
Nordisk tzatziki
Grillet squash
Saltbagt spidskål
Bagte jordskokker med æble- og hasselnøddedressing
Vegansk bagværk
Brød med purpurhvede og kerner
Manitobaboller med øl og grov ølandshvede
Sunde boller
Veganske desserter
Veganske æbleskiver med passionsfrugt og hvid chokolade
Rabarbertærte med vaniljeiscreme og citrusurter
Vegansk citronfromage
Vegansk risalamande
Pandekager af blomkålsris
Dehydrerede kakaobrud
Veganske kødboller
Kransekagesnitter