Hvad betaler Danmark til EU,  ansatte i EU og vanvittig regel-tsunami fra EU

Danmark betalte 2,391 mia. euro til EU’s budget i 2016 og modtog 1,431 mia. euro retur fra EU-budgettet.

I danske kroner:

* Det svarer til en UDGIFT på 17,8 mia. kr. og

* Danmark får 10,6 mia. kr RETUR via diverse ordninger fx landbrugsstøtte. Kilde 1

Dermed er det en underskudsforretning at være med i EU. Der er et tab på 7,2 mia. KRONER. Det vil sige en det kunne på 5-6 år betale en Kattegat-bro.

Danmark udgør ca 1,1 % af befolkningen i EU og ud af et budget på ca 1000 mia. kr pr år betaler Danmark 17,8 mia. kr dvs 1,78 % . Det beløb, der betales til EU forventes at stige efter Brexit, da EU ikke skærer ned.

Derudover er det fremhævet at der skulle være samhandelsfordele, men Danmark behøver ikke være en UNION for at lave samhandelsaftaler med udlandet og da Danmark tilsluttede sig EU i 1972 hed det EF dvs de Europæiske Fællesskaber.  

Tre forskere har beregnet, at der ikke er fordele ved at være medlem af EU:

”Der er ikke nogen økonomisk fordel ved et EU-medlemskab. Det slår et hold danske forskere fast efter at have analyseret data og statistikker for lande i og uden for EU i alle årene 1961 til 2015. Vi er ude af stand til at vise, at et EU-medlemskab medfører en højere vækst, siger Thomas Barnebeck Andersen til finans.dk. Han er professor ved Syddansk Universitet og står bag analysen sammen med sin universitetskollega, professor Pieter Vanhuysse, samt Mikkel Barslund, ph.d. og ansat ved tænketanken European Policy Studies.

Østlande klarer sig bedre uden EU.

Forskerne har analyseret data og statistikker for op til 205 lande. Og deres konklusion er klar: Uanset hvilke landegrupper uden for EU, de sammenligner med, kan de ikke finde bevis for, at EU-medlemskab har fremmet eller fremmer den økonomiske vækst – snarere tværtimod.

Hvis man ser på udviklingen i de østeuropæiske lande, der er blevet optaget i EU i forhold til de østlande, der står udenfor EU, viser det sig oven i købet, at EU har haft en negativ indflydelse på væksten.

Den gennemsnitlige vækst i de 11 østeuropæiske lande, der fra 2004 blev optaget i EU, faldt fra 3,32 procent til 2,99 procent efter EU-optagelsen. De 18 østeuropæiske lande, der i dag står udenfor EU, oplevede til gengæld at deres vækst steg fra -0,8 procent til 4,7 procent efter 2004.

Forskerne har også fundet bevis for, at den økonomiske vækst i EU er faldet, hver gang EU har optaget nye lande. Om væksten i EU omvendt vil stige, hvis et land som Storbritannien forlader EU, kan undersøgelsen dog ikke sige noget om.” Kilde 2

Læs også

EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Når England udtræder af EU vil udgiften til EU stige med 36 mia. kr og den udgift skal fordeles på de andre medlemsstater. EU regner ikke med at spare. Udgiften til EU samlet er rundt regnet ca 1000 mia. kr pr år. Kilde 3

Antal ansatte i hele EU-administrationen:

Europa-Kommissionen er opdelt i såkaldte generaldirektorater (GD’er), som stort set svarer til ministerier. Hvert GD dækker et specifikt politikområde såsom handel eller miljø og ledes af en generaldirektør, der hører under en kommissær. Der er omkring 32.000 ansatte i Europa-Kommissionen.

I Europa-Parlamentet arbejder der omkring 7.500 ansatte i Generalsekretariatet og de politiske grupper. Dertil kommer parlamentsmedlemmerne og deres ansatte. I Rådet for Den Europæiske Union er der cirka

3.500 ansatte i generalsekretariatet.

I alt omkring 43.000 ansatte.

Læs også

Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Ud af Kommissionens ca 32.000 ansatte er der 391 danskere dvs 1,2 %. Kilde 4

Til sammenligning er der i Folketingets administration ansat 434 ansatte. Kilde 5 (excl øvrige ministerier, som implementerer og administrerer de regler, der kommer fra EU).

EU´s produktion af retsakter

ANTAL GÆLDENDE LOVE, REGLER, DOMME OG STANDARDER

http://eur-lex.europa.eu/search.html?qid=1516363662959&VV=true&DTC=false&DTS_DOM=EU_LAW&type=advanced&lang=da&SUBDOM_INIT=LEGISLATION&DTS_SUBDOM=LEGISLATION

Hvor megen regelproduktion har der været siden 1972:

Hvor mange regler har EF lavet siden 1972 (fordelt på forordninger, direktiver mv).

Læs også

Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

Her et skema over akkumulerede antal retsakter opgjort for hver periode for den sidste dag i de forskellige år.

Tallene er taget fra EUR-Lex’ søgning i register for al vedtaget lovgivning (forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger) i perioden 1958-2015, dog ikke tallene fra 2011-15, der er taget fra EUR-Lex’ statistikker over retsakter. Berigtigelser er ikke medtaget. Alle slags forordninger, direktiver og afgørelser (delegerede og gennemførelses-) er medtaget.

NB Under EKSF-traktaten er der i perioden 1952-57 vedtaget 48 beslutninger og afgørelser, som IKKE er medtaget.

Det her oplyste tal 174.030 oplyses som akkumulerede antal retsakter, men det bliver det ikke mere betryggende af.

Til sammenligning er der pt 1.507 gældende love i Danmark. Kilde 6

Kald lige det retssikkerhed!

Læs også

Europa forsøger at legitimere Irans regime

EU afstemninger siden 1972 (da vi meldte os ind i et HANDELSFÆLLESSKAB)

Folkeafstemningerne om EU her i Danmark fordeler sig således:

Maastrichttraktaten, traktat om den Europæiske Union, underskrevet 7.2.1992 i Maastricht med ikrafttrædelse 1.11.1993.

Ved traktaten blev EF-samarbejdet udbygget med bestemmelser om unionsborgerskab, miljøpolitik, forbrugerpolitik, videreudvikling af ØMUen, forsvarspolitik mv. Parlamentet fik mere magt i beslutningsprocessen, og samarbejdet om retlige og indre anliggender blev traktatfæstet og forankret i unionens samarbejdsorganer.

Efter en folkeafstemning 2.6.1992, hvor et beskedent flertal på 50,7 % stemte nej, fik Danmark en særordning, Edinburghafgørelsen. Et lille flertal af befolkningen på 56,8 % tilsluttede sig særordningen ved en folkeafstemning 18.5.1993. kilde Wikipedia

Amsterdamtraktaten, traktat om ændring af Maastrichttraktaten om Den Europæiske Union, undertegnet 2.10.1997 i Amsterdam med ikrafttrædelse 1.5.1999. Amsterdamtraktaten ændrer og supplerer en række af bestemmelserne i Maastrichttraktaten.

Læs også

EU straffer fattige risbønder i Asien

Det gælder især menneskerettigheder og ikke-diskrimination, overførsel af samarbejdet om grænsekontrol, visum, asyl, indvandring og civilret til det overstatslige samarbejde i EU’s 1. søjle, miljø, herunder den såkaldte miljøgaranti, beskæftigelse, åbenhed og aktindsigt samt nye institutionelle bestemmelser om EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og tættere samarbejde (fleksibilitet).

Amsterdamtraktaten blev vedtaget i Danmark ved en folkeafstemning 28.5.1998, hvor 55,1% stemte for, og 44,9% stemte imod. kilde Wikipedia

Folkeafstemningen 2015 om retsforbeholdet  blev afholdt den 3. december 2015. Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold (i forhold til EU), som betegnes Det nationale kompromis og har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1993. Ved folkeafstemningen skulle danskerne afgøre, om retsforbeholdet skulle afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, idet der kunne stemmes ‘ja’ eller ‘nej’ til Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Danmark fik ved indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 forhandlet sig til en tilvalgsordning på Den Europæiske Unions (EU) retlige- og indre samarbejde, lig den Storbritannien og Irland har. Det danske retsforbehold har dog forhindret regeringen i at gøre brug af denne, og derfor blev der indkaldt til en folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet.  Det overstatslige samarbejde har været til forhandling mellem EU’s institutioner i en årrække, men er med forbehold for “mindre tekniske udeståender” faldet på plads den 26. november 2015.

Afstemningen fandt sted den 3. december 2015 fra 9.00 til 20.00 ved personligt fremmøde på sit valgsted, eller ved at afgive brevstemme. Brevafstemningen påbegyndtes torsdag den 8. oktober 2015 og afsluttedes 1. december 2015.

Da der ikke kunne opnås fem-sjettedele flertal for lovforslaget i Folketinget, var Venstre-regeringen forpligtet til jf. Grundlovens §20 at udskrive en folkeafstemning, idet der med en tilvalgsordning overgives suverænitet til EU. Udover afskaffelsen af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, havde ja-aftalepartierne. Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, givet hinanden løfte om at lade Danmark tiltræde 22 konkrete EU-retsakter hvis et flertal i befolkningen stemte ‘Ja’.  Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fremævede derimod, at i så fald ville det være op til det enhver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde. Dermed ville der på retsområdet være givet køb på grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet til overstatslig myndighed.

Resultatet af folkeafstemningen blev en forkastelse af lovforslaget, idet 46.9% af de afgivne stemmer var “ja”, mens 53,1% stemte “nej”. Af 4.151.381 stemmeberettigede afgav 2.990.261 deres stemme, en deltagelse på 72,02%.  (kilde Wikipedia)

Kald lige det retssikkerhed!

Indbyggertal i de enkelte EU lande (incl England dvs før Brexit):

Kilde: https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/indbyggere_og_areal

Noter:

1. Kilde: https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/eu_budgettet-og-danmark
2. Kilde: https://arbejderen.dk/indland/eu-medlemskab-giver-ingen-%C3%B8konomiske-fordele
3. Kilde: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-28-overblik-det-betaler-medlemslandene-til-eu-hvert-ar
4. Kilde:  https://europa.eu/european-union/about-eu/figures/administration_da
5. Kilde: https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/organisation/folketingets-administration/folketingets-regnskaber/personalet-i-tal/personalet-i-tal-2017.ashx?la=da
6. Kilde: Retsinformation : antal love for hvert enkelt ministerium, pr den 30. januar 2019