En kvinde kørte tirsdag ved 18-tiden på Navervej i Hinnerup.
Men bilen punkterede, så hun trillede ind på Q8-stationen.
Her blev hun kontaktet af en mand, der spurgte, om han kunne hjælpe hende. De talte lidt sammen, hvorefter manden sagde, han desværre ikke kunne hjælpe hende, og gik.
Kvinden opdagede bagefter, at hendes pung med kontanter og diverse kort var blevet stjålet fra hendes jakkelomme.
Manden, der kontaktede kvinden, beskrives som:
Mellemøstlig af udseende
35-40 år
Almindeligt bygget
Mørk i huden og med sort hår og markerede, sorte øjenbryn
Talte dansk
Var iført mørkt tøj
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.
Kilde: Østjyllands Politis døgnrapport