Jeg blev simpelthen så rasende, da jeg hørte om begivenhederne på Ørestad Gymnasium i sidste uge.
Tænke sig, at eleverne får lov til at ødelægge Undervisningsministerens besøg uden at ledelsen griber ind. De så bare til.
Og bagefter er der lærere, der på sociale medier har givet udtryk for støtte til eleverne.
Det er meget forkert af flere årsager.
For det første: Der skal være orden på en skole, så eleverne kan koncentrere sig om undervisningen.
Der var kaos på Ørestad Gymnasium under ministerens besøg. Råb og skrig og en ubehagelig stemning, der førte til at mødet måtte aflyses.
En ledelses fornemste opgave er at sørge for, at en skole fungerer og kan viderebringe viden til eleverne. Det mislykkedes den dag på Ørestad Gymnasium.
Og på trods af det skandaløse kaos, så man ikke rektor, ledelsen og lærerne løbe rundt og forsøge at skabe orden.
Hvorfor var der ikke nogen, der løftede stemmen og råbte, at de skulle holde bøtte og gå ind i deres respektive klasseværelser?
Hvis en ledelse ikke kan holde orden på en skole, så der kan gennemføres undervisning, kan jeg ikke se, hvad man skal med en ledelse.
Og hvad skal vi med en skole, der ikke kan gennemføre undervisning? Den er ikke meget bevendt.
Så hvis ikke ledelsen kan skabe orden og koncentration om undervisningen på en skole, så er hele meningen med en skole væk. Ledelsen på Ørestad Gymnasium fejlede fatalt i sin manglende evne og vilje til at holde orden i sidste uge.
For det andet: Der skal ikke være politiske demonstrationer på en skole.
Politik og undervisning skal selvfølgelig være adskilte ting.
Det er forkert at lade eleverne arrangere demonstrationer og ophænge bannere på en skole – og så endda i undervisningstiden.
Politisk agitation på en skole skaber splittelse og uenighed. Demonstrationer kan meget let udarte til kampe mellem elevgrupper.
Eller de kan skabe et ubehageligt gruppepres på elever, der ikke har den mest populære holdning på skolen.
Så ledelsen på Ørestad Gymnasium har i mine øjne allerede fejlet ved at tillade demonstrationer ved Undervisningsministerens besøg.
Selvfølgelig skal eleverne i samfundsfag og historie have viden om ideologier, politiske systemer og partier. Og selvfølgelig skal man kunne holde debatmøder med politikere på en skole, hvor eleverne kan forsøge sig med politisk diskussion.
Men herfra og til at tillade demonstrationer på en skole er der meget langt.
En skole fastsætter selv sine ordensregler, så jeg kan som politiker ikke diktere en skole at afholde sig fra at tillade demonstrationer, – men jeg vil kraftigt råde alle skoler til det.
Og forbyd så i samme omgang ophængning af valgplakater og uddeling af valgbrochurer på skolen. Eleverne har så rigelig mulighed for at deltage i valgkampen udenfor skolen og i deres fritid. Det skal ikke ødelægge undervisningen, der selvfølgelig er skolens kerneopgave.
Når jeg hører gymnasielærere og politikere rose elevernes demonstration overfor ministeren, bliver jeg desværre klar over, at det kan tage lang tid, før der bliver skabt orden på alle landets skoler og før alle landets skoler forstår, at politik og undervisning er to forskellige ting, der ikke skal blandes sammen.
Marie Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeprti
