Af Martin Henriksen (DF)
Islam og ramadanen skal åbenbart ind i højskolesangbogen. Det er absurd, at en gruppe mennesker som skal sidde og passe på vores fælles sangskat får den slags ideer. Det er meget elitært, og beslutningen er gennemsyret af politisk korrekthed. Ideen må enten bunde i kulturel dovenskab eller et uforklarligt kulturelt selvhad fra de pågældende personers side.
Hvad i al verden er der sket med os, når vi forarges over “Den danske sang er en ung blond pige” samtidig med at vi skal til at have ramadan-sange i højskolesangbogen?
Det er rigtigt, at aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Man mister simpelthen gradvist troen på elitens evne og vilje til at passe på folkets kulturarv.
Men det er ikke kun eliten, for alt for mange danskere glemmer at passe på Danmark. Og det er uklogt, for der kommer ikke nogen og gør det for os.
Højskolesangbogen er ikke et politisk principprogram, men er og bør være udtryk for de sange, vi synger sammen og som repræsenterer vores fælles kulturarv. Det tager man et opgør med, for nu skal den nye højskolesangbog kun være for dem, der er positivt indstillet overfor islam og indvandring. Nu skal højskolesangbogen bruges til at føre kulturradikal værdikamp.
Jeg ved godt, at nogen mener at det faktum at ramadanen kommer ind i højskolesangbogen er udtryk for en vellykket integration. Men hvis man er velintegreret, så synger man med på de danske sange sammen os andre istedet for at forvente at vi synger med på deres sange. Det må være logikken, for ellers er det os danskere der bliver integretet ind i de fremmedes kultur.
Tillad mig afslutningsvis at slå det indlysende fast: Højskolesangbogen er en vigtig og uundværlig del af dansk kultur, og den er og skal være forbundet med kristendom, fædrelandskærlighed og med de traditioner der stikker dybt i det danske folk. Det skal vi allesammen respekterer, for ellers mister vi danskere snart den sidste snert af selvrespekt.
