Sverige: Ingen ville tale med SD’s leder Jimmie Åkesson – men nu er de borgerlige blevet bange og har holdt et historisk møde

Jimmie Åkesson (skærmprint fra valgvideo)

I mere end 20 år har Sverigedemokraterne advaret mod konsekvenserne af den store indvandring til Sverige.

 

Og i alle årene er de blevet hængt ud og kaldt racister. Ikke kun af venstreorienterede og politisk korrekte. Men også af stort set alle borgerlige.

 

Men i går vendte billedet 180 grader.

 

Jimmie Åkesson meget positiv

Klokken 13 meddelte Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson, at han sammen med partiets gruppeleder i Riksdagen havde holdt et møde med Ulf Kristersson, der er leder af Moderaterne. (Samnytt.se)

 

I et indlæg på Facebook skriver Åkesson, at de blandt andet diskuterede, hvordan man “skal håndtere den alvorlige kriminalitet i vores land, som regeringen helt har fejlet i at løse”.

 

Han skriver også, at mødet var givende og konstruktivt, og at det lover godt for “et fremtidige samarbejder i et nyt politisk landskab”.

 

Ulf Kristersson meget positiv

Ulf Kristersson var efter mødet lige så positiv.

 

sin Facebook-side beskriver Kristersson samtalen som konstruktiv.  Han skriver, at man blandt andet drøftede spørgsmålet om livstidsstraf for banderelaterede mord, og hvordan Sverige kan afskaffe ungdomsrabatten og indføre adgangsforbud til butikker. Og indvandringspolitikken blev også drøftet.

 

Det er historisk.

 

Det er uholdbart ikke at samarbejde

Hidtil har alle partier afvist at danne regering på grundlag af Sverigedemokraternes stemmer i Riksdagen.

 

De borgerlige partier havde efter sidste valg i september 2018 et flertal med Sverigedemokraterne – men det flertal ville de ikke bruge til at danne en borgerlig regering.

 

Derfor kunne socialdemokraten Stefan Löfven igen danne regering på venstrefløjens stemmer.

 

Men det har vist sig helt uholdbart.

 

Problemerne med kriminalitet er vokset dramatisk. Omkring 200 eksplosioner alene i år. Og et meget stort antal skydelrier med mange dræbte.

 

I nat blev to dræbt i skyderier i Norrköping, og der var en ny eksplosion i Helsingborg. I Gøteborg blev en håndgranat kastet ind i en bil og eksploderede.

 

Kommunerne er voldsomt presset på økonomien på grund af de store udgifter til forsørgelse, boliger, tolke og meget andet til de mange indvandrere.

 

Velfærden på hospitaler, i ældreomsorgen og i foleskolen er voldsomt presset. Den ny måling fra PISA (se andetsteds i avisen) viser en katastrofal udvikling for de mange tosprigede elever.

 

Og samtidig tager islamiseringen af det svenske samfund til.

 

Denne udvikling reagerer svenskerne på.

 

Sverigedemokraterne har flere gange ligget på linje med eller over socialdemokraterne og været Sveriges største parti.

 

Der er netop kommet en måling fra Sveriges Statistiske Bureau, SCB, som har vakt opsigt. SD går frem og henter en del af fremgangen fra Moderaterne. (DI.se)

 

Flere store meget politisk korrekte aviser er også begyndt at sænke paraderne og tale åbent om det helt uholdbare i situationen.

 

Og nu er der så omsider varslet nye tider i det politiske liv.

 

Ulf Kristersson siger, at Man ikke skal forstå det sådan, at Moderaterne nu udgør en konservativ blok sammen med SD.

 

Men dermed siger han reelt også, at Moderaterne og Kristendemokraterne er parate til at danne en regering med Sverigedemokraterne som støtteparti. De to borgerlige partier er indstillet på at tælle SD’s stemmer med.

 

Det er historisk.

 

Premierminister Stefan Löfven (S) er kritisk og kalder SD for ‘de brune’:

 

– Jeg bemærker, at samarbejdet mellem de brunblå er uddybet. Den politik, der følger af sådant samarbejde, kan aldrig være god for svenske arbejdstagere eller velfærd, siger Löfven til Expressen.

 

Men hans ledelse af landet er katastrofal. Man må så håbe på, at de nye holdninger ikke kommer for sent.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…