Han var finansminister i Sverige og gik varmt ind for masseindvandringen – nu prøver han at trække i land

Anders Borg var en politisk superstjerne i Sverige. Finansminister fra Moderaterna fra 2006 til 2014.

 

Sverige havde en regering med fire borgerlige partier, kaldet Alliancen, med moderaterne som det store parti.

 

Sammen med statsminster Frederik Reinfeldt gennemførte Anders Borg store økonomiske reformer og skabte en stærk svensk økonomi.

 

Men Reinfeldt kunne ikke få indvandring nok. Og Anders Borg støttede ham fuldt ud.

 

Men mange indvandrere kom ikke i arbejde, og de kostede den svenske statskasse dyrt.

 

Det svenske mirakel snublede i stor indvandring og højt skattetryk, skrev Berlingske i 2018

 

Og nu angrer Anders Borg den udlændingepolitik han havde medansvar for.

 

Indvandringen blev for stor, siger han i et interview i Aftonbladet.

 

Han er selvkritisk på en række punkter. Og et af punkterne er altså migrationspolitikken.

 

Den var åben i første periode men det blev endnu værre fra 2010 til 2014.

 

– Sverige havde en meget liberal migrationspolitik. Men der er grænser for, hvor mange mennesker du kan integrere i et samfund. Vi skulle have bremset op for længe siden, siger Anders Borg nu.

 

Men det var noget helt andet han sagde i valgkampen i 2014, kort efter Fredrik Reinfeldts budskab til svenskerne om, at de skulle “åbne deres hjerter” for migranter:

 

– Jeg kan se en situation, hvor det svenske folk ser, at det er vigtigt for Sverige, for Sveriges image i verden og for de værdier, vi har, som vi står op, når verden er i krise, fortalte Anders Borg til TV4. (citeret efter Samtiden.nu)

 

Anders Borg er således endnu en fra den politisk korrekte elite, som lægger luft til den masseindvandring denne elite selv har ansvar for.

 

Han lyder næsten som en støtte til det indvandringskritiske parti Sverigedomokraterne.

 

Men er han parat til at samarbejde med Sverigedemokraterne? Det får vi ikke at vide.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…