Video: Denne mand råber “åben kassen – åben kassen!” – men der var noget han havde glemt at tage højde for

Fredag den 5. juli kom han styrtende ind i den Danske Banks afdeling på hovedvejen 109 i Glostrup, og medens han fægtede med to knive, råbte han:

 

”Åben kassen – åben kassen!”

 

Men det fik han dog ikke meget ud af.

 

Personalet i banken havde dog ikke umiddelbart adgang til kontanter og gerningsmanden måtte forlade banken uden udbytte.

 

Ifølge vidner løb han derefter formentlig ned til parkeringspladsen ud for Glostrup Bibliotek på Kildevældets Allé, hvorfra han kørte fra stedet i en mindre blå personbil.

 

Se røveriet på video – kan du genkende mandens stemme?
I overvågningsvideoen (se længere nede) kan man røveren råbe og politiet hører derfor gerne både fra vidner kan genkende manden eller hans stemme.

 

“Det er heldigvis efterhånden sjældent, at vi oplever forsøg på bankrøveri, og vi håber at offentligheden kan hjælpe på baggrund af lyd eller billeder”, siger politikommissær Andreas Mollerup i en pressemeddelelse

 

Københavns Vestegns Politi udsender dette signalemnt

Mand, dansk af udseende og talte dansk uden accent, 25-35 år, 175-180 cm, umiddelbart almindelig af bygning, men beskrives af flere vidner som fedladen og rundkindet.

 

Han beskrives som hvid/lys i huden og havde mellemlangt lyst hår, kortklippet i siderne.

 

Under røveriet var han iført mørkt tørklæde eller lignende for underansigtet, mørkeblå eller sort trøje med hvide prikker eller stjerner på forsiden og tallet ”78” med store typer på ryggen, samt lysegrå joggingbukser og mørke sko.

 

Gerningsmanden bar lysegrå handsker og truede med to røde knive, formentlig køkkenknive med både rødt skæfte og blad.

 

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefon 4386 1448 døgnet rundt.

 

Se video her:

https://www.facebook.com/watch/?v=2310653449019869

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…