Debatmøde om skjulte halal-afgifter: Vi betaler til muslimske foreninger, uden at vide det

De er lige før, det går løs. Fra venstre ses næstformand Lizette Lilleskov Laugesen, MF og byrådspolitiker Claus Kvist Hansen, formand Brian Mørch og historiker, forfatter og debattør Lars Hedegaard.

En stolt formand for den nydannede landsforening Non Halal, Brian Mørch, kunne byde velkommen til folketings- og byrådspolitiker for DF Claus Kvist Hansen og historiker, forfatter og debattør Lars Hedegaard i Fællessalen på Christiansborg til en snak om halal, ikke halal og ikke mindst halalafgifterne.

 

Hvad er ret, og hvad er vrang. Er halal bare et dybfølt religiøst udtryk, er det plat og svindel eller er det et kampmiddel, der får ofrene til at betale for egen undergang?

 

Om det endelige og uomtvistelige svar faldt, da Landsforeningen Non Halal holdt sit første offentlige møde i Fællessalen på Christiansborg, er uvist, men om ikke andet, blev der sat fokus på begrebet fra to, der ved, hvad halal handler om. Landsforeningen havde inviteret folketings- og byrådspolitiker i Horsens, Claus Kvist Hansen og historikeren, forfatteren og debattøren Lars Hedegaard til at give deres bud.

 

Hvor er dyreværnsorganisationerne?

Claus Kvist Hansen slog fast, at der er delte meninger om slagtemetoden, men han anser den metode, der bruges her i landet for acceptabel. Altså at dyr skal være bedøvet inden aflivningen. Hvad han ikke forstår er, at dyreelskere af alle slags bliver rasende, hvis der kan rejses den mindste tvivl om, at et dyr har lidt overlast, men ingen – absolut igen dyreværnsorganisation belejrer slagterierne og forlanger halalslagtning stoppet.

 

Styr på hvidvask og sort arbejde men slet ikke på halalafgifterne

– Vi lever i en tid, hvor der er øget fokus på pengestrømme, på hvidvask, på sort arbejde, på ulovlig udførsel af penge, men ingen vil bekymre sig om halalafgifter. Det er da mærkeligt, og det siger mig, at noget er galt.

 

Og hvad så med de vedvarende rygter om, at de penge, der kræves ind for certificeringerne, ender i World Muslim League, hvorfra de kan kanaliseres ud til støtte for terror?

 

– Vi ved det jo ikke med sikkerhed. Det er sandsynligt, at det hænger sådan sammen. Jeg har ikke kunnet finde noget bevis, og hvis der er nogen, der kan dokumentere det, vil jeg gerne vide det. Men det er da en tanke, man let kan få.

 

– Jeg har stillet virkelig mange spørgsmål, og jeg har da også fået en slags svar på mange af dem, men lige så snart spørgsmålene handler om halalafgifter til Islamisk Kulturcenter og World Muslim League, er svarene som en halalkylling, sagde Claus Kvist Hansen.

 

Halal er et kampmiddel

Lars Hedegaard var helt klar i spyttet. Halal er et kampmiddel – en måde at føre krig på ligesom andre muslimske særkrav. Jihad som vi plejer at se som noget voldeligt, behøver slet ikke være det. Vold er endda ikke det mest effektive. Det er mere virkningsfuldt at føre krigen på en måde, så de vantro, der skal undertvinges, ikke opdager, de bliver angrebet.

 

– Det er utydeligt, hvad Koranen tillader muslimer at spise. Der står skrevet, at Allah forbyder de troende at spise selvdøde dyr, blod og svinekød samt kød, der er udtalt en anden navn over en Allahs.

 

Og hvorfor ser vi så, at alt muligt skal halalgodkendes – fra kosmetik til cornflakes?

 

– Det er jo ikke fordi, den slags spørgsmål bør komme os ved. Folk må leve efter de regler, de vil. Det er deres egen sag. Vi kan på ingen måde være forpligtet til at respektere deres kostregler i danske institutioner. Hvis muslimer ikke vil spise, hvad der sættes på bordet, må de tage madpakke med.

 

– Hvis forretninger vil sælge produkter, der appellerer til halalsegmentet, må de gøre det, men betingelsen må være, at der på pakningen tydelig bliver gjort opmærksom på, at varen er fremstillet i overensstemmelse med retningslinjer fra lokale eller internationale islamiske institutioner, sagde Lars Hedegaard.

 

Politikerne vi ikke snakke om halal

Claus Kvit Hansen gav udtryk for, at han er noget loren ved halalafgifterne, som ikke sådan lige lader sig spore. Producenterne er tavse som graven, når de spørges om beløb. Enten vil de ikke svar, eller også får man en sludder for en sladder om, at parterne har indgået en aftale om gensidig tavshedspligt, hvilket Claus Kvit Hansen finder er lige lovligt smart, og det siger ham, at der er luk i affæren.

 

Lars Hedegaard mindede om, at det i islams 1400-årige historie er det ikke lykkedes nogen civilisation noget sted at integrere en muslimsk befolkning, der ikke er kommet for at blive integreret men for at dominere. Og så længe, befolkning, politikere, præster og eksperter ikke bemærker det, kan muslimske ledere rolig fortsætte kursen med muslimske særkrav. Herunder halal.

 

Claus Kvist Hansen og Lars Hedegaard stillede sig sammen med formand Brian Mørch og næstformand Lizette Lilleskov Laugesen til rådighed for deltagernes spørgelyst.

 

De fleste spørgsmål handlede om, hvor mange penge i alt, der opkræves på verdensplan i halalafgifter. Men det er netop problemet, at man ikke hvem, hvor meget der kræves ind og hvad pengene går til.

 

Mærkningsordninger og hvad der er tilladt og forbudt, var også oppe at vende. Claus Kvist Hansen kunne fortælle, at EU forbyder at pålægge virksomheder at mærke deres produkter med halal eller ikke halal. Men virksomhederne kan på eget initiativ vælge at mærke.

 

Nogle ville også gerne vide, om der hen ad vejen oprettes lokalafdelinger af landsforeningen, og Brian Mørch svarede, at det gør der, men en lokalafdeling skal dække et rimeligt geografisk område.

 

Landsforeningen Non Halal blev stiftet midt i august og har på nuværende i omegnen af 300 medlemmer – og et par tusinde likes på Facebook. Formand Brian Mørch lover, at foreningens næste offentlig møde bliver mindst lige så spændende som det første har æret. Men hvem, hvad og hvor kan han ikke sige noget om endnu.

 

Link til foreningen her.

 

Opdateret 15.27 …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…