Gunnar Sandelin har afsløret indvandringens konsekvenser – nu viser han, hvordan Sverige er blevet et angiversamfund

Gunnar Sandelin

Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet

 

Der er sikkert ikke mange i Danmark, der kender Gunnar Sandelin, men interesserer man sig en smule for, hvad der sker i Sverige nu og hvilke konsekvenser det vil få i fremtiden, er han et absolut must.

 

Den Korte Avis har skrevet om Gunnar Sandelin HER  HER  HER  –og flere HER

 

Den svenske socionom og journalist har nemlig i årevis lavet et kæmpe arbejde og ved hjælp af myndighedernes egne tal og statistikker eksponeret et regulært, præcist og frem for alt faktabaseret billede af tilstanden i broderlandet. Og det er, ikke overraskende, et studie i spirallerende, nationalt selvmord: da Trykkefrihedsselskabet sidste år afholdt en Sveriges-debat, kunne Sandelin fremlægge tal fra Migrationsverket, der viste, at ud af 10 millioner indbyggere, har ca. 2 mio. rødder i den ikke-vestlige (muslimske) verden, og at Sverige i løbet af de næste 4 år forventes at give opholdstilladelse til yderligere 375.000 – eller 476.000, hvis man medtager dem, der forventes at gå fra midlertidig til permanent opholdstilladelse.

 

Det svarer til mere end 4 gange så mange opholdstilladelser som resten af de nordiske lande tilsammen, og det er overflødigt (igen) at opremse de fatale problemer, der er fulgt med denne befolkningsudskiftning, der ud over de mere håndgribelige som eksplosionen i kriminaliteten og nedgang i kvaliteten af de sociale ydelser – tæller den langt farligere udskiftning af den kultur og de værdier, der har været bærende den svenske rets- og velfærdsstat.

 

Det sidste kan det være vanskeligt at dokumentere ved hjælp af tal og statistikker, men nu har Gunnar Sandelin alligevel fremlagt tal, der indirekte siger noget om den løbende udskiftning af den svenske kultur, nemlig antallet af anmeldelser for overtrædelse af den svenske lov om ”Hetz mod folkegruppe”, som svarer til vores racismeparagraf i straffelovens § 266b.

 

I 1990 var der i Sverige 44 anmeldelser om overtrædelse af Hetz mod Folkegruppe. I 2018 var tallet steget til 2508. En stigning der er hinsides eksorbitant og som direkte anskuet siger noget om, at Sverige har udviklet sig til et angiversamfund, hvilket i sig selv er rystende, for angiveri er en af de vigtigste byggeklodser i totalitære samfund. Så meget desto mere, som dette angiveri har fuld opbakning og medløb fra regering og myndigheder: således udtalte den socialdemokratiske bistandsminister i 1997, Pierre Schori, at ”…Racisme og fremmedhad skal kriminaliseres og jages. I et demokrati er det udelukket, at der kan findes undskyldninger for at sige, at der er noget galt med flygtninge- eller indvandrerpolitikken”

 

Den rene totalitarisme udtalt for mere end 20 år siden af en socialdemokratisk minister. Og Sandelins tal viser, at det siden kun er gået én vej: den gale. Hvordan siger udviklingen i tallet om anmeldelser for Hetz mod Folkegruppe så noget om kulturudskiftningen i Sverige? Ja, den siger i hvert fald noget om, at kritikken mod masseindvandringen er steget voldsomt de senere år – og faktisk eksploderet siden 2014, hvor Sverige for alvor gik all in i bestræbelserne på at blive en såkaldt Humanitær Stormagt og åbnede grænserne for muslimsk migration. Det fik, helt naturligt, flere svenskere til at lufte bekymringen for deres land – og dermed indløb der også flere anmeldelser for Hetz mod Folkegruppe.

 

Angiversamfundet i kombination med politiske magthavere, der kriminaliserer kritik af masseindvandring og islams fortrængning af svenske værdier illustreret ved eksplosionen i antallet af anmeldelser for Hetz mod Folkegruppe, viser hvor stort presset er mod svensk kultur – og den politiske vilje til at holde protesterne nede. Og som jeg har skrevet før, så viser erfaringen, at vi skal betragte Sverige som kanariefuglen i mineskakten, hvor grotesk det end kan synes i øjeblikket.

 

Aia Fog

cand. jur.

Formand for Trykkefrihedsselskabet

 

www.trykkefrihed.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…