Grænsen ud af Gaza er blevet åbnet, og Europa kan forvente en strøm af flygtninge – men danske medier tilslører hvorfor, det er sådan

Grænsen mellem Gaza og Egypten (Arkivfoto: Wikipedia)

Den islamistiske organisation Hamas, som siddet på magten i Gazastriben, har i det store og hele holdt grænsen til Egypten lukket.

 

Men for et par dage siden blev grænsen åbnet en smule. Det skete i kølvandet på, at det lidt mere moderate palæstinensiske selvstyre (PA) har overtaget kontrollen med Rafah, der er den eneste grænseovergang mellem Gaza og Egypten.

 

Det kan til gengæld betyde en strøm ud af Gaza, hvor forholdene er forfærdelige.

 

Således har op mod 30.000 palæstinensere i de seneste måneder søgt om tilladelse til at rejse ind i Egypten, oplyser det palæstinensiske indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

 

Det skrev flere danske medier om. Også Berlingske under overskriften: ”For nylig åbnede grænsen ud af Gaza – for dem, der kan betale. Nu er tusinder af arbejdsløse unge på vej til Europa”.

 

Artiklen, der blev lagt på nettet lørdag 5.10 gav et godt indtryk af de hæslige forhold som palæstinenserne i Gaza lever under. Og den forberedte os på, at vi nu også kan forvente en flygtningestrøm herfra. Artiklen bliver i dag 8.10 fulgt  op af en artikel med overskriften: Tusinder af palæstinensere forlader Gaza – mange med kurs mod Europa. Så langt, så skidt.

 

Men der er en generelt forkert tendens i  fremstillingen af situationen i Mellemøsten, som artikel fra lørdag desværre afspejlede.

 

Problemet med artiklen er, at den ensidigt holder Israel ansvarlig for den humanitære katastrofe, der for indeværende udspiller sig i Gaza. Men det er i strid med kendsgerningerne.

 

Israels bombardementer

Konkret falder det mig for brystet, at journalisten Carolina Kamil skildrer Israels bombardementer af Gaza som uforståelige. Det er så misvisende, som det kan være.

 

Israels bomber er afstedkommet af, at Hamas og Palestinian Islamic Jihad (PIJ), hver dag beskyder Israel med raketter mm.

 

Der findes ingen stat, der ville finde sig i dette.

 

Det korte af det lange er her, at hvis Hamas og PIJ ophørte med deres bombardementer af Israel, så ville enklaven ikke blive bombet. De kan bare holde op, så standser bombardementerne, men den vinkel får CM slet ikke med.

 

Gaza: el og vand

Gaza har el 4 timer om dagen, men skylden for det ligger hos palæstinenserne selv, og det undlader artiklen meget behændigt at gøre rede for.

 

Sagen er, at det er Israel, der leverer el til Gaza. Elektriciteten betales af Palestinian Authority (PA) i Ramallah ud af de midler, som PA og Israel opkræver fra palæstinenserne. Men i takt med at spændingerne mellem Ramallah og Gaza tager til, har PA i Ramallah afvist at betale for Gazas el.

 

Hvad forventer Kamil? Skal Israel blot betale for Gazas el, samtidig med at Israels beboere sidder i deres beskyttelsesrum, fordi de bliver bombarderet fra Gaza. Er det ikke at bede om for meget? Det burde have været med.

 

Ansvaret for Gazas udrikkelige drikkevand ligger også hos Hamas og PIJ. De to organisationer er slet ikke interesserede i at opbygge en funktionsduelig civil administration, og det har nu ført til, at meget af Gazas drikkevand er udrikkeligt. Men det kan man da ikke bebrejde Israel for.

 

Det ville have klædt journalisten at fremhæve dette, hvilket hun kunne have gjort samtidig med, at hun gjorde rede  for det svigt overfor Gazas befolkning, som Hamas og PIJ i al almindelighed gør sig skyldige i.

 

Right to return

Hvorfor nævner Kamil ikke, at påstanden om palæstinensernes right to return er et urealiserbart nummer, som FN har skaffet verden på halsen. De palæstinensiske såkaldte flygtninge omfatter i dag fuldstændigt uhåndterlige 5,1 millioner palæstinensere, der aldrig har været i Palæstina? PA og Hamas opererer tilmed åbelyst med et jøderent Palæstina, når palæstinenserne i tidens fylde realiserer deres ret til tilbagevenden?

 

Artiklen gør detaljeret rede for, hvordan nogle palæstinensere under de af Hamas orkestrerede marcher til den israelske grænse med henblik på en ”spontan” grænsenedbrydning er blevet såret af israelsk magtanvendelse.

 

Men er det israelerne, der må bære ansvaret for disse sammenstød? Hvis Hamas afstod fra at presse og bestikke palæstinenserne til at deltage, så var der intet sammenstød. Hvorfor nævner artiklen ikke noget om den terror, som Gaza med sine angreb har påført folk i det sydlige Israel med ødelæggelse af deres afgrøder mm?

 

Ønsket om fred

Flertallet i Israel besluttede sig i 1994 for, at man ville give freden en chance og oprette en palæstinensisk stat på Israels jord. Det var både modigt og risikabelt, men store israelske ledere som Rabin, Barak og Ehud Olmert var villige il at tage chancen. Det blev imidlertid snart klart, at hverken PA eller Hamas havde nogen vilje til eller ønske om fred.

 

Artiklen burde have fundet anledning til at gøre rede for, at Gazas ulykke og den manglende fred skyldes, at hverken PA, Hamas eller PIJ ønsker fred med Israel, for det vil ifølge dem være et forræderi overfor islam og profeten.

 

Desværre er det meget ofte sådan i medierne, at vi får et fordrejet billede af situationen i Mellemøsten. Hamas bliver fremstillet som offer og Israel, der er det eneste demokratiske land i området, er skurken, der får skylden for alle dårligdomme.

Svend Lindhardt

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…