Grænsekontrollen ved Frøslev stoppede bus – resultat blev en straksudvisning af somalier og meget mere

Foto: Gunner Hede

Der er åbenbart ingen grænser for mængden af den narkotika og de smuglere, grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland i øjeblikket afslører og pågriber.

 

Her i avisen skrev vi forleden, at grænsekontrollen i løbet af sidste uge blandt andet afslørede narkosmuglere med seks kilo ectasy, 30,5 kilo amfetamin og 39,5 liter metadon.

 

Det viste sig således også at være en rigtig gode idé, at medarbejdere fra Toldstyrelsen natten til torsdag gik ind i en rutebus på grænsen ved Frøslev.

 

Bussen blev taget med til en undersøgelseshal, hvor alle passagerer og al bagage blev taget ud.

 

Hollænder og somalier med fulde kufferter narko

En 46-årig hollandsk mand havde fire tunge kufferter med sig. I dem lå der i alt 64,444 kg af det euforiserende stof khat.

 

To andre kufferter tilhørte en 47-årig somalisk mand med bopæl i Holland. I dem lå der 32,7 kg khat.

 

En 46-årig svensk mand havde to sportstasker med. I dem lå der 1716 piller, som er på dopinglisten og altså ulovlige at indføre i Danmark, samt 110 ampuller til indsprøjtning.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest, UKA Vest, efterforsker de tre sager. Den svenske mand har erkendt indsmuglingsforsøget. Han er blevet afhørt, erkendte og blev løsladt. Han vil senere skulle i retten.

 

Somalieren blev udvist med indrejseforbud i seks år

Den somaliske og den hollandske mand er torsdag eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

 

Den hollandske mand blev af dommeren varetægtsfængslet i fire uger. Den somaliske mand tilstod i retten og fik en straksdom på 30 dages fængsel. Efter afsoning vil han blive udvist med indrejseforbud i seks år.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…