Gemte ulovlig kniv i sin BH – et kærestepar på køretur løb ind i ikke færre end seks sigtelser

Man har hørt om kvinder, der gemte narko i deres BH, men en ulovlig kniv gemt samme sted må dog siges at høre til sjældenhederne.

 

Det var ikke desto mindre en af mange lovovertrædelser, en politipatrulje kunne notere i blokken, da patruljen blev tirsdag kl. 17.24 blev opmærksom på en bil uden nummerplade, der kørte på Grenåvej ved Tammestrup i Randers SØ.

 

Betjentene fik standset bilen og tog kontakt til den 30-årige mandlige fører, der blev bedt om at vise sit kørekort.

 

Og så blokken hevet frem og kuglepennen kom på arbejde

Det viste sig, at han var frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Da han også virkede narkopåvirket, blev der taget en narkometertest på stedet, der bekræftede mistanken, og han blev anholdt og sigtet for narkokørsel.

På passagersædet sad mandens 42-årige kæreste, der oplyste, at det var hende, der ejede bilen.

 

Hun blev derfor sigtet for at overlade førerretten af sin bil til en person, der er frakendt førerretten.

 

Hun blev også sigtet for ikke at have tegnet forsikring på bilen.

 

Kvinden blev desuden fundet i besiddelse af to ulovlige knive, den ene havde hun i sin skuldertaske, og den anden var gemt i hendes BH.

 

Hun blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

Det fremgår ikke af døgnrapporten fra Østjylland Politi, hvordan det var lykkedes for betjentene at spore sig frem til BH’ens indhold.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…