Fremtiden: Antallet af ikke-vestlige indvandrere med stemmeret til Folketinget stiger nu hurtigere end antallet af danskere

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

Det kan ikke herske megen tvivl om, at valgplakater på eksempelvis tyrkisk og arabisk for slet ikke at tale om urdu i fremtiden vil blive en del af det danske bybillede, når der kaldes til stemmeurnerne.

 

Udviklingen er så småt startet.

 

Ved regions- og kommunalvalget i 2017 kunne man således i Albertslund se en valgplakat fra Liberal Alliance med en tyrkisk tekst, hvor der oversat til dansk stod: ”Der er plads til forandring”.

 

Og forandring er på vej.

 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere med stemmeret er eksploderet

Siden årtusindskiftet er antallet af ikke-vestlige indvandrere med stemmeret til Folketinget blevet mere end tredoblet.

 

Medens de den 1. januar 2000 udgjorde i alt 51.840 stemmeberettigede, er antallet af stemmeberettigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere den 1. januar 2018 steget til ikke færre end 166.869.

 

Der er her tale om en stigning på i alt 115.029 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med stemmeret til Folketinget.

 

Danskerne bliver til gengæld færre og færre

Medens antallet af stemmeberettigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommee således er steget voldsomt siden årtusindskiftet, ser det noget anderledes ud, når det gælder tilgangen af indfødte danske vælgere.

 

Her er antallet stagnerende.

 

Således lå antallet af indfødte danske vælgere den 1. januar 2000 på i alt 3.905.084 stemmeberettigede.

 

Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 3.996.412 stemmeberettigede danskere.

 

Altså en stigning på i alt 91.328 mod stigningen i antallet af ikke-vestlige stemmeberettigede indvandrere og efterkommere på i alt 115.029.

 

Udviklingen forstærkes, når børn og unge når valgretsalderen

Den udvikling, der nu er i gang, vil ubønhørligt forsætte.

 

Den 1. januar 2000 udgjorde de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 1,3 procent af de stemmeberettigede, medens den danske andel af de stemmeberettigede var på 97,6.  Vestlige indvandrere udgjorde 1,1 procent.

 

Den 1. januar 2018 er de ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres stemmeandel steget til 4,0 procent. Danskernes andel er faldet til 95,1 procent, medens vestlige indvandrere og efterkommere nu er helt nede på 0,9 procent af de stemmeberettigede.

 

Denne udvikling vil blive forstærket, når de 0 -17 årige når valgretsalderen.

 

Den 1. januar 2018 udgjorde denne gruppe i alt 1.078.323 personer.

 

Her er danskernes andel nu faldet til 94,0 procent medens ikke-vestlige efterkommeres andel er steget til 5,6 procent. Vestlige indvandreres efterkommere er nu helt nede på 0,4 procent.

 

Fødsler og statsborgerskaber

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med stemmeret til Folketinget stiger ubønhørligt, medens antallet af danske vælgere lige så ubønhørligt falder.

 

Der er tale om en udvikling, der ikke blot forstærkes af børnefødsler, men også af Folketingets to årlige uddelinger af danske statsborgerskaber.

 

I 2017 uddelte Folketinget minus Dansk Folkeparti i alt 7.272 danske statsborgerskaber, og af dem gik langt hovedparten eller i alt 5.096 til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

 

I 2018 lå uddelingen af danske statsborgerskaber under protester fra Dansk Folkeparti på i alt 3.178 rødbedefarvede pas med indbygget forsørgelsesgaranti resten af livet.

 

Desværre foreligger der for 2018 på nuværende tidspunkt endnu ikke en samlet oversigt vedrørende fordelingen på henholdsvis vestlige og ikke-vestlige.

 

Tyrkere og somaliere – ti muslimske lande

Det er ikke uventet indvandrere fra muslimske lande, der dominerer totalt blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab i alderen 18 år og opefter.

 

Alene indvandrere fra blot ti muslimske lande repræsenterer således omkring 100.000 af de ikke-vestlige stemmer.

 

I den flok dominerer tyrkerne med ikke færre end 26.009 stemmeberettigede den 1. januar 2018.

 

Somalierne ligger inde med 6.853 stemmer, medens libaneserne med 15.895 stemmer har over det dobbelte.

 

Ikke-vestlige står til ni mandater

Antallet af ikke-vestlige stemmeberettigede til det kommende folketingsvalg vil formentlig ligge på omkring 170.000 som følge af dels nye tildelte statsborgerskaber i 2018 og dels takket være unge med dansk statsborgerskab, der har nået valgretsalderen.

 

Ved valget i 2015 fik Alternativet i alt 168.788 stemmer og opnåede dermed ni mandater.

 

Som tankespind kan ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opnå samme resultat, hvis de alle stemte på et parti bestående af deres egne politikere.

 

Blot lige for at sætte det store vælgerpotentiale, der her ligger, i et lidt uhyggeligt perspektiv.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…