Fire ikke-vestlige unge frifundet for grov gruppevoldtægt i Herning – nu er sagen startet i Vestre Landsret med indkaldelse af nitten vidner

Foto: Wikimedia Commons

VIBORG. Den opsigtsvækkende sag om gruppevoldtægt fra Herning, der endte med frifindelse af fire unge mænd af anden etniske herkomst end dansk, er endnu ikke afsluttet.

 

Anklagemyndigheden ankede byrettens afgørelse, og i går onsdag den 24. april tog et nævningeting i Vestre Landsret i Viborg på ny hul på sagen.

 

Det er afsat elleve retsdage og indkaldt nitten vidner i den omfattende sag, der oprindeligt omfattede i alt nitten anklagepunkter, men som anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi i sin anke nu har skåret ned til tre med krav om fængselsstraf og udvisning.

 

De åndede lettet op, men for tidligt

Der var ellers jubel og kram, da et nævningeting ved Retten i Herning den 14. september 2018 frikendte de fire unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk for at have lokket en ung pige til en lejlighed, hvor de skulle have dopet hende og derpå alle fire misbrugt hende seksuelt.

 

Frifindelsen udløste et ramaskrig på de sociale mediers folkedomstol, men det ironiske i sagen er imidlertid, at det var folkets egne repræsentanter, nævningene, der frifandt dem.

 

Derimod mente de tre juridiske dommere, at de var skyldige i tiltalen for gruppevoldtægt, medens tre af de seks nævninge ikke fandt det bevist, at der var tale om doping og voldtægt.

 

Der kæves et flertal på fire nævninge og to juridiske dommere, før en tiltalt kan kendes skyldig af et nævningeting, og det var altså den ene af nævningene, der manglede.

 

Men de åndede som nævnt lettet op for tidligt.

 

Nu starter retssagen forfra i Viborg.

 

De tre tunge voldtægtssager og doping

I forhold til det oprindelige anklageskrift, der blandet andet omfattede ulovlige foto- og videooptagelser af deres ofre samt deling af fotografierne og videoerne til venner, har anklager Jesper Rubow udelukkende koncentreret anken om de tre tunge voldtægtssager.

 

Det drejer sig om gruppevoldtægten, hvor alle fire fortsat er tiltalt for at have deltaget, plus to andre gruppevoldtægter, hvor to af de fire tiltalte deltog.

 

Desuden har anklager Jesper Rubow trukket dopinganklagerne ud af den store gruppevoldtægtssag, da retsmedicinske undersøgelser ikke kunne påvise dopingstoffer, men han fastholder at pigen var påvirket og i en tilstand, hvor hun ikke kunne sige fra.

 

Det er blandt andet dette forhold, landsretten nu skal tage stilling til

Ved gruppevoldtægten i Herning natten til den 8. december 2017 er alle fire tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på en adresse i Herning, hvor de efter forudgående aftale havde bragt en pige til lejligheden.

 

En såkaldt ”klam slotte”, som tiltalte T 2 havde betegnet hende i en snapshotbesked til en af vennerne.

 

I lejligheden blev hun ifølge anklageskriftet udsat for:

 

Beføling af bryster og bagdel samt at udøve oralsex på T 2 og T3.

 

Hun fik sprøjtet en Redbull ind i skeden og blev penetreret kraftigt i skeden med fingrene.

 

Med kraftige og hurtige bevægelser fik hun ført håndtaget af en hårbørste ind og ud af skeden.

 

Og ligeledes med kraftige og hurtige bevægelser fik hun ført en hårbørste ind og ud af endetarmen med blødning til følge, fremgår det således af anklageskriftet.

 

Her behøves der ingen bevisførelse – det hele blev optaget på video

Når anklagemyndigheden så præcist har kunnet beskrive, hvad der skete i lejligheden, skyldes det de videoer, som flere af de tiltalte optog under mishandlingen af pigen, som umiddelbart efter gik politiet og anmeldte sagen.

 

Videoerne med voldtægtsscenerne blev i går vist i landsretten i forbindelse med anklager Jesper Rubows gennemgang af sagen. Dog på en sådan måde, at hverken pressen eller tilhørerne af hensyn til pigen kunne se, hvad der foregik.

 

De fire tiltalte benægter af gode grunde ikke forløbet, men hævder, at det hele skete ad frivillighedens vej. Pigen ville selv, hævder de, på trods af, at hun umiddelbart efter gik til politiet.

 

Med det resultat, at tre af de fire blev anholdt allerede den 8. december, medens politiet fik fat i den fjerde dagen efter. Ved anholdelsen fik de deres mobiltelefoner konfiskeret med alle mobiloptagelser og fotos intakte.

 

De to andre voldtægtssager

Under efterforskningen af voldtægtssagen den 8. december kom det frem, at to af de fire tiltalte, T2 og T3 stod bag en gruppevoldtægt med samleje og andet seksuelt samleje mod to piger på en adresse i Gjellerup ved Herning den 2. juli 2016.

 

Samt ligeledes en gruppevoldtægt mod den ene af de to piger i en lejlighed i Herning den 21. juli 2017.

 

I forbindelse med politiets efterforskning af den store gruppevoldtægtssag anmeldte begge piger de to tiltalte for voldtægt.

 

Den ene af dem, hende der var blevet gruppevoldtaget to gange, har forklaret til politiet, at hun ikke har turdet anmelde det af frygt for repressalier.

 

Den ene blev dog dømt ved Retten i Herning

Selv om alle fire i første omgang blev frikendt ved Retten i Herning for gruppevoldtægt, måtte tiltalte T2 dog forlade retten med en dom på ét år og fire måneder for seksuelt betonet mishandling af sin ekskæreste i nærheden af en parkeringsplads.

 

Han er afghansk statsborger og blev betinget udvist, da han er opvokset i Danmark og ingen tilknytning har til Afghanistan.

 

Til gengæld står han nu som tiltalt i samtlige tre voldtægtssager, hvor han har spillet en afgørende rolle med hensyn til at skaffe piger, eller klamme slots, som han kalder dem.

 

Under gårsdagens retsmøde i Vestre Landsret erkendte han på et spørgsmål fra anklager Jesper Rubow, at han ikke var i stand til at score en sød og smuk pige, men måtte nøjes med sine slots, da han ville have hurtig sex.

 

I øvrigt er alle fire tiltalte velintegrerede, havde fast arbejde og taler et fejlfrit dansk. Den ene af dem, der som den eneste er dansk statsborger, har været afdelingschef i Herning i en landsdækkende forretningskæde.

 

Men det er slut nu. Hans forsvarer, Bettina Antitsch Mortensen, oplyste under retsmødet i går, at han nu er på vej til at få et konsulentjob i et vagtselskab.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2018/fire-ikke-vestlige-maend-tiltalt-for-gruppevoldtaegter-med-mere-en-af-dem-har-vaeret-mentor-i-herning-kommune-og-en-anden-er-afdelingschef/

 

https://denkorteavis.dk/2018/fire-unge-ikke-vestlige-maend-tiltalt-for-gruppevoldtaegter-men-pigerne-ville-selv-og-var-ikke-bedoevede-haevder-forsvarerne/

 

https://denkorteavis.dk/2018/herning-sagen-fire-unge-maend-af-anden-etnisk-herkomst-frikendt-for-gruppevoldtaegt-de-tre-af-dem-slap-med-boede-for-ulovlige-videoer/

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…