Nu kan Michael sige nej til halalslagtet kød – han vil ikke hylde islam og støtte islamiske organisatoner

Michael Nedersøe har længe været vred over, at han har være nødt til at spise halal-slagtet kød.

 

“Når man spiser halal-slagtet kød, tvinges man samtidig til indirekte at hylde islam, og gennem en certificeringsafgift betaler han til islamiske organisationer, og det er han godt træt af”, siger han til Den Korte Avis.

 

Men fra den 1. januar er det slut. Nu kan Michael og hans familie bede om at få kød, der ikke er halal-slagtet.

 

En mærkesag for Dansk Folkeparti

Michael Nedersøe er medlem af Horsens Kommunalbestyrelse for Dansk Folkeparti.

 

Sammen med Claus Kvist Hansen (DF) har han i flere år arbejdet for at forbyde rituelt slagtet kød i de offentlige institutioner, der serverer mad for borgerne.

 

Det kunne de ikke komme igennem med i byrådet.

 

Men i efteråret kom der alligevel et gennembrud.

 

Michael Nedersøe og Claus Kvist Hansen foreslog, at den enkelte borger skulle have mulighed for at få serveret kød, der ikke er halal-slagtet.

 

Det forslag sagde hele byrådet ja til. Forslaget blev en del af budgetforliget i Horsens, og det trådte i kraft den 1. januar. (Den Korte Avis)

 

Horsens viceborgmester, Martin Ravn fra Venstre, godt tilfreds med initiativet.

 

Vi har tilbud til for eksempel allergikere, veganere, folk, der ikke vil spise svinekød og andre. Derfor er det helt rimeligt, at vi også har tilbud til borgere der ikke vil spise kød fra rituelt-slagtede dyr, siger han til TV2Syd.

 

Halal-slagtning

Halal-slagtning betyder, at dyret dør ved at forbløde. Det får halspulsåren skåret over mens det er i live og dør ved at forbløde.

 

I Danmark bliver det betragtet som dyremishandling eller uetisk. Derfor blev det for flere år siden indført ved lov, at dyr skal være bevidstløs, når halspulsåren skæres over. Kvæg slås for panden, og kyllinger sænkes ned i elektrificeret vand.

 

Samtidig fremsiger en muslimsk bøn, af en muslimsk medarbejder eller over en højtaler. Her indgår udtrykket “Allahu akbar”, der betyder Allah er størst.

 

“Kødet bliver så at sige islamisk”. Det hører da ingen steder hjemme!”, siger Claus Kvist Hansen.

 

“Man skal ikke påtvinge ikke-muslimer at spise kød, hvor der er læst en religiøs bøn over deres kød. Så hvis ikke man sympatiserer med islam, skal man kunne fravælge halalslagtet kød. Og den mulighed for borgerne i Horsens nu”, siger Michael Nedersøe.

 

Desuden betaler virksomheder en religiøs afgift til Islamisk Kulturcenter for at få et såkaldt halalcertifikat.

 

For eksempel betaler Danpo i Farre cirka 100.000 kroner årligt for sådan et certifikat.

 

“Men man kan ikke få klar besked om, hvem disse organisationer eller, eller hvad pengene bliver brugt til”, siger Michael Nedersøe.

 

“Islamisk Kulturcenter samarbejder med Muslim World Leaque, der er en rabiat islamisk organisation med forbindelse til Saudi-Arabien.”

 

“Jeg vil ikke støtte noget, der er forbundet med kvindeundertrykkelse og sharia. Derfor er det vigtigste for mig, at jeg ikke skal betale halalafgifterne. Folk skal kunne fravælge at betale til foreninger, der tjener penge gennem halal-certificeringer, fordi de risikere at betale til organisationer, der er ekstremt friheds og demokratifjendske”, siger Michael Nedersøe.

 

Michael Nedersøe har allerede selv benyttet sig muligheden for at fravælge halal-slagtet kød.

 

“Jeg har snakket med de andre byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, og vi var enige om at skrive til kommunaldirektøren og frabede os halalslagtet kød på Rådhuset. Jeg har også kontaktet mine børns skole og sagt nej til halalkød, fortæller Michael Nedersøe.

 

Hvordan institutionerne helt konkret vil få sat tilbuddet i værk, er op til dem selv. Men det skal være muligt på en måde at kunne tilvælge ikke-rituelt slagtet kød.

 

“Jeg tror ikke, det bliver dyrere eller mere bøvlet for institutionerne, end hvis jeg var muslim og ikke ville have svinekød”, siger Michael Nedersøe.

 

“Halal-tanken er et angreb på vort sekulære samfund. Tanken om religiøs mad er forkastelig, så det er godt, at borgerne nu kan fravælge det”, siger Claus Kvist Hansen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…