EU-Vejsidebomberne under dansk udlændingepolitik: Nu vil Dansk Folkeparti have kulegravet, hvor meget EU blander sig

Fotograf: Carsten Lundager
Morten Messerschmidt (Arkivfoto: Dansk Folkeparti)

Den stramme danske udlændingepolitik har gang på gang været udsat for rystelser i form af indblanding fra EU-systemet.

 

Tidligere på året gik nuværende integrationsminister Matthias Tesfaye (S) endda så vidt, at han i en sag om EU-indblanding i danske familiesammenføringsregler brugte militær terminologi.

 

”Det er en vejsidebombe, som ligger og kigger på os,” sagde Tesfaye i januar til Berlingske, da det stod klart, at Danmark ville tabe en sag ved EU-domstolen om tyrkiske familiesammenføringer.

 

Den endelige dom blev afsagt den 10. juli, men det er endnu uvist, hvor mange sager om tyrkiske familiesammenføringer, der nu skal tages op til ny behandling.

 

I august nævner udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye, at antallet er 138, men ifølge lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Peter Starup, er det alt for lavt sat.

 

”Ministeren er kommet med en stram og konservativ fortolkning af EU-dommen. Det er tydeligt, at man ikke vil give den en betydning udover det absolut nødvendige. Min vurdering er dog, at mere end 138 sager kan gå helt om. Helt op til tusinde,” sagde Peter Starup til Kristeligt Dagblad den 4. september.

 

Dansk Folkeparti vil nu have lokaliseret vejsidebomberne

Nu skal det være slut med overraskelser som den med de tyrkiske familiesammenføringer, lyder fra Dansk Folkeparti.

 

Derfor har partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt, i Folketinget nu fremsat et forslag, der skal forpligte regeringen til at igangsætte en udredning af EU’s indvirkning på dansk udlændingepolitik.

 

I forbindelse med afgørelsen i tyrker-sagen bad Morten Messerschmidt udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye om at udarbejde en redegørelse over alle de områder, hvor EU-retten påvirker dansk udlændingelovgivning.

 

Det afviste Tesfaye med den begrundelse, at det ville kræve en meget tids- og ressourcekrævende gennemgang, der ”ikke står mål med det resultat, der kan forventes at komme ud af arbejdet,” hed det i svaret til Messerschmidt.

 

Af samme grund hedder det i beslutningsforslaget, at gennemgangen skal udarbejdes af et universitet og være afsluttet inden udgangen af 2021.

 

Ifølge forslaget skal der afsættes fem millioner kroner til udredningen.

 

Ikke acceptabelt, at Danmark ikke kan lave sin egen lovgivning

I begrundelsen for beslutningsforslaget anføres det blandt andet, at:

 

”Siden systemskiftet i 2001 har et ansvarligt folketingsflertal – årene 2011 til 2015 undtaget – ført en stram og fair udlændingepolitik, der har fået rettet op på en del af de problemer, som indvandringen af især flygtninge og familiesammenførte til flygtninge siden 1983 har medført. Som en selvstændig og suveræn nation burde Danmark kunne føre en politik, der til fulde løser de problemer, vi står over for.”

 

Og videre hedder det:

 

”Det er imidlertid ikke altid tilfældet. En række internationale forpligtelser – herunder ikke mindst igennem medlemskabet af EU – forhindrer Folketinget i at gennemføre det nødvendige, ligesom de til tider ruller stramninger med stor parlamentarisk opbakning tilbage.”

 

”Det er selvsagt ikke acceptabelt, at et flertal i et demokrati afskæres fra at føre den politik, man finder retfærdig og nødvendig for landet.”

 

Retsforbeholdet undermineres

Videre anfører Dansk Folkeparti, at en lind strøm af nye EU-regler påvirker Danmark direkte, medens den aktivistiske EU-domstol påvirker dansk lovgivning og tvinger Danmark til at rette ind.

 

Det sker på trods af retsforbeholdet, ”der med al ønskelig tydelighed ikke har vist sig at være nok til at værne om dansk udlændingeret,” som det formuleres i beslutningsforslaget.

 

Endvidere påpeges det, at:

 

”Det er umådelig svært på forhånd at forudsige, hvilke nye EU-tiltag der måtte komme og som engang i fremtiden kan påvirke dansk udlændingepolitik,” hedder det i begrundelsen, som fortsætter:

 

”Historien er fuld af eksempler på, hvordan en retstilstand, som Danmark troede var klar siden vores indmeldelse i EU (daværende EF) i 1973, og som ligger til grund for tusindvis af retsgyldige afgørelser i dansk forvaltning, pludselig er blevet ændret.”

 

Det er alt dette rod og EU’s infiltrering i dansk udlændingelovgivning, som Dansk Folkeparti nu vil have klarhed over.

 

Men det kræver, at et flertal i Folketinget også er indstillet på det.

 

Dansk Folkepartis beslutningsforslag blev fremsat skriftligt den 8. oktober.

 

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår det skal førstebehandles i Folketinget.

 

Læs også:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/eu-dom-kan-stadig-faa-betydning-over-1000-afviste-tyrkere

 

Læs hele beslutningsforslaget her:

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B9/20191_B9_som_fremsat.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…