Journalistisk Venstreparti, som dominerer danske medier, har gjort, hvad de kunne for at kvæle udlændingedebatten i dansk politik.
Under valgkampen blev klimaet det altdominerende emne i medierne, mens udlændingepolitikken blev nedtonet eller fortiet.
Efter valget har Journalistisk Venstreparti fortsat disse bestræbelser.
Men nu får to begivenheder igen udlændingedebatten til at eksplodere i dansk politik.
Danskernes holdning til muslimsk indvandring
Den første begivenhed var opsigtsvækkende nye oplysninger om befolkningens holdning til indvandring, specielt muslimsk indvandring. Disse oplysninger kom i en undersøgelse, som mediet mandagmorgen offentliggjorde i oktober.
De store danske medier – både TV-stationer og dagblade – fortav fuldstændig sagen.
Ifølge undersøgelsen giver mere end hver fjerde dansker sin tilslutning til synspunktet: ”Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.” Under halvdelen af danskerne erklærede sig direkte uenige i dette synspunkt. En del svarede ”hverken/eller” og ”ved ikke”
Man skal ikke se opbakningen til at ”sende muslimske indvandrere ud af landet” som et krav om deportation eller lignende.
Den udtrykker derimod en bekymring over, at en kraftigt voksende del af befolkningen har ikke-vestlig, specielt muslimsk baggrund – og et ønske om, at denne udvikling skal bremses.
Befolkningens budskab – og mediernes fortielse
Men mange medier forsøgte simpelt hen at kvæle denne bekymring ved at lade være med at fortælle om den. Den Kort Avis var i begyndelsen ret alene med at informere om undersøgelsen.
Dette kvælertag på den frie information ser dog ikke ud til at være lykkedes.
Politikere i både blå og rød blok har nemlig noteret sig, hvad undersøgelsen fortæller dem om befolkningens holdninger til udlændingepolitikken. Det gælder statsministeren, og det gælder Dansk Folkeparti, hovedparten af Venstre og andre dele af blå blok.
De kan mærke et folkeligt oprør. Danskerne vil ikke have et land, der i stigende grad bliver præget af islam.
Ahmed el-Hajs danske statsborgerskab
De politikere, der hørte beskeden fra befolkningen, var således oppe på mærkerne, da IS-krigeren Ahmed el-Haj skulle sendes tilbage til Danmark.
Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Kristian Thulesen Dahl, Naser Khader, Pernille Vermund og andre erklærede prompte, at el-Haj var uønsket i Danmark.
Allerede inden det blev offentligt kendt, at Tyrkiet sendte Ahmed el-Haj til Danmark, var S-regeringen parat med et forslag til en hasteprocedure:
Integrationsministeren skulle administrativt kunne fratage for eksempel IS-krigere det danske statsborgerskab, hvis de havde såkaldt dobbelt statsborgerskab.
Børnenes statsborgerskab
Samtidig kom regeringen med et andet og mere vidtgående udspil:
Børn, der fødes af forældre med dansk statsborgerskab i såkaldte forbudszoner, hvor en terrororganisation fører væbnet kamp, skal ikke længere automatisk få dansk statsborgerskab. I bemærkningerne til lovforslaget står der blandt andet:
”Disse børn fødes af forældre, som har vendt Danmark og de danske værdier ryggen, og børnene vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt samhørighed med Danmark og de danske værdier.”
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kræver yderligere stramninger.
Dansk Folkeparti vil også kunne fratage en indvandrer det danske statsborgerskab, selv om vedkommende ikke har dobbelt statsborgerskab. Man mener, at de så slet og ret må være statsløse.
Samtidig ønsker partiet, at også børn, der allerede er født, skal kunne udelukkes for dansk statsborgerskab, hvis deres forældre er aktive i en ”forbudszone”.
Mette Frederiksen og Jakob Ellemann
To ting har altså fået udlændingepolitikken til på ny at brage igennem i dansk politik:
For det første de opsigtsvækkende tal om danskernes holdning til muslimsk indvandring. For det andet IS-krigeren Ahmed el-Hajs tilbagevenden til Danmark.
Det nye folkelige oprør har fået statsminister Mette Frederiksen til at lægge sig på en skarpere kurs, end man før har set fra Socialdemokratiet.
Udover de nye konkrete initiativer er hun også kommet med bemærkninger om, at ”konventionerne beskytter de forkerte” – til stor forargelse hos De Radikale.
Men Mette Frederiksen er overbevist om, at hun har befolkningen med sig. Samtidig er hun bevidst om, at hendes rival til statsministerposten, Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen, har nogle interne problemer i en sag som denne.
Venstre har en af de stærkest profilerede hardlinere i udlændingepolitikken, nemlig Inger Støjberg. Men partiet har også folk i den modsatte ende – ikke mindst Jan E. Jørgensen.
Samtidig synes Ellemann at have visse vanskeligheder med at bevæge sig fra sin tidligere rolle som en af de bløde i udlændingepolitikken til en kurs, der er på højde med de folkelige reaktioner.
De røde vrider og vender sig
I S-regeringens røde støttepartier vrider og vender de sig. De prøver at forklare, at de taler ”børnenes sag”, når de vil beskytte IS-krigeres mulighed for at slå sig ned i Danmark med familien.
Men den er meget svær at sælge til danskerne. De vil ikke dele samfund med IS-krigere. Og de vil ikke have et mere muslimsk Danmark. Derfor gør de oprør.