Et af de mest uforstyrrede områder i Fåborg kommune bliver ramt af en tsunami

Af Lektor em. dr. Gérard Lehmann

 

Mellem Holstenshuus og Brahe Trolleborg store skove forbinder Øxenhaverne (kun lige numre), en fælles privat vej, Grønderupvej med Nyhavevej i Pejrup.

 

En del af Sydfyns Rideruten  på 70 km. ”Et af de mest uforstyrrede områder i kommuner” skriver biologen Jens Aamund Kristensen: et bakkede morænelandskab med fredede jord- og stendiger, små søer og vandhuller, små landbrug, spredt bebyggelse. På nummer 12 byder Ridecencentret Øxenhaverne på gode træningsfaciliteter.

 

Men nu kommer noget helt nyt: Faaborg-Midtfyns udviklingsstrategi går ud på at skabe rammer på virksomheder og iværksætter. Og det gælder Øxenhaverne.

 

 

 

 

 

 

 

 

I pagt med naturen?

Arkitekten Uffe Black-Nielsen har købt en landejendom på 2, 9 hektar. De gamle nedslidte bygninger skal give plads til et Forstbotanisk Center. Ideen er at plante træer, etablere et væksthus, arbejde med konstruktioner i træ for at kunne bidrage og berige fremtidens byggeri gennem udvikling af træ på rod over opskæring og indbygning i det færdige produkt ”huset” og ”anlæg”. Desuden skal den indsamlede viden formidles til en større offentligheden, såvel nationalt som internationalt, tilføjer arkitekten i et interview (Eksperimenterende arkitekt planlægger videnscenter i Pejrup. Fyns Stiftstidende 01.01.2019).

 

Derfor er det rimeligt på grund af projektets landlig karakter, at et sådant center udelukkende kan placeres i landzone (…): med lokalplanen fastsættes områdets anvendelse til offentlige formål af et videnscenter med tilhørende bebyggelse, herunder værksteder, undervisningslokaler, laboratorium og væksthus.(Omfang og placering i Forslag)

 

En tynd kop te?

Derfor undrer man sig når Jens Aamund Kristensen, biolog ved Faaborg-Midtfyn kommune (Plan og kultur), i et Notat på 3 sider om projektet kalder det en tynd kop te. En privat bygherrens erhvervsbyggeri passer ikke med offentlige formål.

 

Og hvordan harmonerer et landskab med landskabets spredte bebyggelse med de 1.600 m2 planlagte bygninger?

 

Af Analysen af landskabs karakter fremgår det, at landskabet er sårbart overfor byudvikling løsrevet fra eksisterende strukturer.

 

Denne faglig vurdering som bryder så klart med den optimisme og velvilje som man fornemmer i Lokalplansforslag (”Forslag”), har tilskyndet mig til en nærlæsning ikke kun af ”Forslag” men også af den relevante dokumentation, mailudveksling, avisartikler fra Fyns Stiftstidende, skrivelsen fra arkitekten til områdets naboerne.

 

Jeg måtte dels komme tilbage til Jens Aamands bemærkninger men også fremdrage flere tvivlsomme punkter i sagen. Den er ikke kun en tynd kop te, den er også skadelig for det lokale naturområde.

 

Jeg har valgt tre kernespørgsmål:

 

Er videnskabeligt Forstbotanisk center til offentlige formål eller privat erhvervsvirksomhed?

Hvad betyder ”at fastlægge vejadgange af vejen og parkeringsarealer til bebyggelse”?

Information eller manipulation?

 

Videnskabeligt Forstbotanisk Center eller erhvervsvirksomhed?

Dette første punkt er vigtigt. Brug af ordet tillader at man implicit tillægger ordet to betydninger: at der er tale om et videnskabeligt foretagende, et forskningsprojekt og tillægger man det karakter af offentlighed? En offentlig forskningsinstitution.

 

Charlottenlund Forstbotanisk have er knyttet til Biovidenskabeligt Fakultet ved Københavns Universitet.

 

Viborg Naturpark er et kampe naturområde med Norden som tema.

 

Det samme gælder Forstbotanisk Have ved Marselisborg.

 

Store offentlige anlæg åbne for offentlighed, drevet med offentlige midler, med videnskabeligt personale. Forskning.

 

Det man husker, det som bliver henvist til, er titlen: Forstbotanisk Center Øxenhaverne. Det er forståeligt t byrådsmedlemmer betragter Forslag fremfor alt som et projekt til skov og skovbrug (Forst).

 

I Kommunalbestyrelsesmøde 2018-21, møde den 10. december 2018, læser man følgende:

 

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen er et ønske om at udvikle et forstbotanisk center, der skal fungere som et fagligt samlingspunkt for oplysning og som forskning i træ som byggemateriale.

 

Vi taler om skov og om skovbrug men også om dertilhørende faciliteter, herunder værksteder, undervisningslokaler, laboratorium, væksthus og lignende.

 

Men der tales ikke om de kvalifikationer som et kommende videnskabeligt personale måtte være i besiddelse af. Uffe Black-Nielsen har i hvert fald en akademisk uddannelse. Han fortæller at han underviser på Arkitektskolen i København. Han har været ansat som lektor i fire år på Arkitektskolen i Århus hvor han blev tilskyndet til at skabe et center som omfatter aktiviteter og udviklingspotentialer som Forstbotanisk Center er påtænkt at favne.

 

Alle ord som henviser til en offentlig institution som for eksempel DTU (Dansk Teknisk Universitet).

 

Men forbavsende skriver journalisten Torsten Cilleborg fra Fyns Stiftstidende (12.02.2019):

 

Uffe Black-Nielsen bekræfter, at der ikke er noget kobling mellem centret og videnskabelig forskning.

 

Der er en betragteligt misforhold mellem den fysiske ramme for Forstbotanisk centret (meget beskeden) og dens betydning for placering i et naturområde og omfang af de såkaldte dertilhørende faciliteter (betragteligt)

 

Den fysiske ramme, dvs. arealet brugt til beplantning er på ca. 3-4 tønder land. Arkitekten Uffe Black Nielsen taler forresten om en samling træ på rod og desuden et væksthus. På denne måde bliver ord botanik retfærdiggjort: virksomhed skal placeres i en landzone.

 

Graden af projektets videnskabelig karakter på højeste niveau fremgår af arkitektens udtalelse:

 

Den indsamlede viden formidles til en større offentlighed, såvel nationalt som internationalt, erklærer Uffe Black Nielsen til Fyns.dK d. 01.01.2019

 

Men hvad så med forskellen mellem 2,9 hektar og 3-4 tønder land? Anlæggenes og bygningernes omfang ifølge Forslag er imponerende:

 

Max. 1600 kv2 etageareal, 8,5 forhøjet efter ønske fra arkitekten til 9,5 meter høj, 200 andre km2 på 3, igen efter ønske fra samme ændret til 4 meter (s. 256 af den udvidede dokumentation). Desuden huggeplads (mon ikke med savværk?), gårdsplads, fredede stengærder, vådområde (med bæk, parkeringspladser), laboratorium, areal til varelevering, cykelskuret, redskabskurer, inkl. et anneks i to dele allerede under opførelse.

 

Dertil kommer et område beplantet med 300 vinstokke. I en mail til kommunen skriver iværksætteren:

 

Det må ikke være et problem at der er en vinmark. Det er del af projektet. (Referat fra en samtale d.29. maj 2018). I en anden mail (17-10-2018) skriver han det ville være gunstigt om der kunne tilføjes, at der er mulighed for opførelse af mindre pavilloner i tilknytning til sø i øst.

 

En nabo gjorde mig opmærksom at der måtte være en forbindelse mellem de to: vinmark og pavilloner. At Uffe tog måske forskud på klimaændringen. Hvad gondolerne på søen, hvad med Lone Kellermans Åh Luigi i måneskin på P5 og dertil et par glas sur vin hjemmefra?

 

Vandløbsloven tillader det ikke. Ingen Luigi.

 

Hvad betyder ”at fastlægge vejadgange til bebyggelse?

Det kan forekomme underligt at stille spørgsmålstegn. Men svaret er ikke det man kunne forvente. Hvad har vi i dag, hvad får vi i morgen?

 

I dag har vi en 3 meter bred og godt 2 km. lang fælles privatvej mellem to landeveje. Den er lukket for gennemkørslen ved en stor sten og tydelig skiltning. Øxenhaverne er blevet alt for tit brugt som gennemrute af uvedkommende.

 

Markvejen bliver til gengæld tit brugt af fodgængere. Ryttere og cyklister.

 

En del af Rideruten Sydfyn. Dens elendig tilstand er ikke nogen forhindring.

 

I morgen: adgangsvejen (på matriklen) vil kun ende på virksomhedens parkeringsplads. Parallelt vil en sti forbinde de to dele af vejen. To meter bred, til den øvrige trafik. I virkeligheden en privatisering af et stykke af den offentlige fælles privatvej. Men hvem vil sikre etablering og vedligeholdelse af den ny struktur? Og hvordan? Vi ved af erfaring at natursti på de gamle jernbanespor mellem Korinth og Ringe består af to stier, med dobbelt belægning, en til cyklister, en til ryttere.

 

Hvad med den 1 km. strækning mellem nr. 10 og Nyhavevej? Skal den også fastlægges? Den skulle gerne være bred nok sådant at to biler vil kunne krydse hinanden. Det ville medføre ekspropriation.   

 

Hvem kommer til at fastlægge hvad?

 

Den projekterede vej vil ikke tjene offentlige formål men private interesser. Med store gener for de lokale beboere. Hvem ville have lyst til et højhus og et savværk i sin baghave?

 

Det er afslørende at Rideruten Sydfyn som i dag løber forbi nr. 4 og videre langs skovbrynet, er totalt ignoreret i Forslag.

 

Det er også bemærkelsesværdigt at denne del af fælles vej er blevet til en mudderpøl takket værd de store maskiner som Uffe Black-Nielsen har bestilt til nivelleringsopgaver på sin ny ejendom.

 

En handling i en ”fait accompli” politik som tager forskud for den endelige byrådsbeslutning.

 

En nabo sagde for nylig til mig: Endelig sker det noget! Det tog pippet af mig.

 

Information eller manipulation?

Misvisende, mangelfuldt, manipulerende, skadeligt: der bør informeres grundigt og ærligt om Forslag til Forstbotanisk Center Øksenhaverne. Det gælder byrådet og den brede offentlighed. Og der skal mere end en time et orienteringsmøde til.

 

Et af de meste uforstyrrede områder i kommunen fortjener bedre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…