Erdogan: Tyrkisk hæroperation er indledt i Syrien – Islamisk Stat kan blive den store vinder

IS fjerner grænsen mellem Irak og Syrien (arkivfoto fra 2014)

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at den tyrkiske hæroperation er indledt i det nordøstlige Syrien, skriver Reuters.

 

Der er rapporter om, at tre mål er ramt i Syrien. (TV2)

 

Formålet med invasionen er at skabe en 30 km bred buffer-zone ind i Syrien.

 

Her vil Tyrkiet placere op mod to millioner syriske flygtninge ud af de 3,5 millioner, der lige nu bor i Tyrkiet.

 

Samtidig kan Erdogan bekæmpe kurderne i dette område op til den tyrkiske grænse. Han frygter, at kurderne vil alliere sig med kurdere i Tyrkiet.

 

Kurderne i dette område af Syrien har sagt, at de vil bekæmpe den tyrkiske invasion.

 

Det vil trække ressourcer væk fra deres indsats mod Islamisk Stat.

 

Islamisk Stat er nedkæmpet takket være en alliance mellem kurdiske landtropper og amerikanske luftstyrker.

 

Men Islamisk Stat lever fortsat og kan vende tilbage med fornyet styrke, hvis kurderne bliver svækkede.

 

Der er blandt andet frygt for, at de interneringslejre, der huser op mod 70.000 mennesker knytter til Islamisk Stat, ikke længere vil blive bevogtet effektivt af kurderne. 11.000, der har kæmpet for Islamisk Stat, og 60.000 familiemedlemmer (TV2).

 

USA præsident Trump talte søndag aften i telefon med Erdogan. Derefter meddelte Trump, at han trækker de sidste amerikanere ud af området. Det bliver set som en stiltiende accept af Erdogans invasion.

 

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har netop holdt møde om situationen i området. Trump og især Erdogan bliver kritiseret. Muligheden af at indsætte europæiske troppe til erstatning for de amerikanere, der rykker ud, bliver nævnt.

 

Men indtil videre ser det ud til at Erdogan kan gøre, som det passer ham. Det kan her og nu få uhyggelige konsekvenser for kurderne. På lidt længere sigt kan det styrke Islamisk Stats magt i området. En magt der kan få dybt ulykkelige konsekvenser for Europa.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…