En kraftpræstation – på alle måder
Det har krævet en kraftpræstation at skrive dette værk, som føjer sig til rækken af væsentlige Hitler-biografier. Næsten 900 sider – alene noteapparat og personregister fylder over 100 – uden en eneste illustration. Sprængfyldt af oplysninger om manden og hans morderiske visioner.
Desværre har det også været en kraftpræstation at komme igennem bogens mange sider. For det første, fordi oversætteren med sin besynderlige kommatering ikke ligefrem gør teksten mere læsevenlig. For det andet, fordi der nok kunne være strammet op på værket med fokus på det mest væsentlige, nemlig hans egen vinkling af Hitlers ærinde og handlemåde.
Fokus på den anglo-amerikanske vinkel
Der er skrevet langt over 100.000 bøger og artikler om Hitler. Hvorfor endnu et mammutværk? Kan der virkelig være noget, som ikke er afdækket, f.eks. nye kilder, der er dukket op? Brendan Simms er historieprofessor i Cambridge. Det meste af det, han fremlægger, er velkendt stof. Men hans vinkling er en anden og kan samles i tre store og indbyrdes forbundne, nye påstande:
Det, som især optog Hitler, var ikke Sovjetunionen og bolsjevismen, men Anglo-Amerika og den globale kapitalisme. Hans syn på det tyske folk var yderst ambivalent og afspejlede en følelse af underlegenhed i sammenligning med ’angelsakserne’. Deraf udsprang hans trang til at hæve det tyske folk op på samme niveau som dem. Altså en ’positiv racehygiejne’, som i eftertiden – af indlysende årsager – har stået i skyggen af den ’negative’, dvs. jødeudryddelsen.
Var verdenskrigene tyske borgerkrige?
En del af Simms’ fremstilling forekommer indlysende rigtig. Tyskland var i Den første Verdenskrig blevet besejret af englænderne og amerikanerne, absolut ikke af russerne. Hitler beundrede anglo-amerikanerne, ikke bare for deres enorme ressourcer, men også for deres race. F.eks. betragtede han englænderne som højerestående i forhold til tyskerne! Og amerikanerne – de bestod jo for en stor del af tyske emigranter, som krævede Lebensraum.
Det kan godt være, at Simms presser citronen lidt vel rigeligt. At han f.eks. overdriver betydningen af, at Hitler som soldat under 1.verdenskrig i egen person havde fanget et par amerikanere, og at deres fysiske og psykiske fremtoning havde imponeret ham i en sådan grad, at han aldrig glemte oplevelsen. Man skal vel heller ikke lægge alt for meget i, at Tysklands erobrere i 2. verdenskrig ofte bar tyske navne. F.eks. en vis Eisenhower.
Et spørgsmål om ressourcer
Hvad med hans Ruslands-felttog og hans jødehad? Det forklares alt sammen med Hitlers ærefrygt for anglo-amerikanerne. Det var frygten for Vesten, som drev ham til hans uforsonlighed i øst. Det lader sig i hvert fald påvise, at Hitler aldrig satte alle sejl til i kampen mod de røde, men at han tværtimod svækkede fronten i øst ved troppeforflytninger til Vestfronten og ved en alt for lille produktion af kampvogne.
Tyskerne blev som bekendt og til de flestes glæde knust under 2. verdenskrig. Ikke på grund af mangel på dygtighed, men på grund af mangel på ressourcer. Hitler kunne udproducere Stalins Femårsplan, men ikke Roosevelts New Deal. Simms bog er bestemt værd at bruge megen tid på.
Brendan Simms, Hitler. Kun hele verden var nok.
Gads Forlag 2019, 896 sider, 400 kroner.