En sag om 9 kroner kom til at koste Københavns Lufthavn næsten en halv million kroner i erstatning

En banal sag om ni kroner afslører et helt utroligt bureaukrati i Københavns Lufthavn, hvor overordnede skal kontrollere medarbejderne ned til mindste detalje.

 

Selv når det drejer sig om sølle ni kroner.

 

Ni kroner, som endte med, at lufthavnen nu skal betale en medarbejder intet mindre end 400.000 kroner i erstatning for ulovlig bortvisning.

 

Manden, der nu har fået en erstatning på 400.000 kroner for ulovlig bortvisning, var ansat i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn hvor han havde arbejdet i 13 år, skriver Fagbladet 3F.

 

Her glemmes der ofte penge, og han fandt ni kroner, som han tog med sig og senere puttede i en bøsse i lufthavnen til velgørenhed.

 

En kollega havde set de ni kroner

En kollega til den bortviste havde også set de ni kroner ligge fremme, og da vedkommende konstaterede, at de pludselig var væk, slog han alarm.

 

Sagen blev undersøgt via overvågningsbilleder, som viste, at den nu bortviste medarbejder havde taget pengene, hvilket han ikke benægtede, da han blev konfronteret med videooptagelserne, men fortalte, at han havde lagt pengene i den omtalte bøsse.

 

Det var han imidlertid ikke kompetent til at gøre på eget initiativ, idet handlingen ifølge lufthavnens regler først skulle godkendes af en overordnet.

 

Derfor blev han bortvist med den begrundelse, at han garanteret havde puttet de famøse ni kroner i egen lomme.

 

Blev i retten frikendt for tyveri

Den ansatte hævdede, at han ikke kendte den regel, og under en senere retssag blev han da også frikendt for tyveri med blandt andet den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke havde instrueret ham ordentligt om reglerne.

 

Som altså går ud på, at hvis man finder så meget som en krone, skal man henvende sig til en overordnet, som herefter åbenbart selv skal putte den fundne krone i den omtalte bøsse til velgørenhed.

 

Herefter havnede sagen endnu engang i retten, som dømte lufthavnen til at betale den bortviste medarbejder i alt 400.000 kroner i erstatning, skriver Fagbladet 3F.

 

Tilbage står så blot at konstatere, at det overordnede personale i Københavns Lufthavn åbenbart har mange ansvarsfulde opgaver såsom at anbringe ni kroner i den rette bøsse.

 

Læs hele historien i Fagbladet 3F her.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…