Af Brian Mørch, Folketingskandidat Dansk Folkeparti
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv. Nu er den lukket.
Men nogle drenge i Brønshøj chikanerede og truede ejeren så voldsomt, at hun gav op. (Den Korte Avis)
Så nu er det slut med at snuppe et par indianere med bæ og kage på Brønshøj Torv. Eller en ristet hund med det hele plus en kold Cocio.
Det er også slut med en fastboende folkekirkepræst i Tingbjerg. Og værtshusholdere på Nørrebro gør klogt i at betale beskyttelsespenge, selv om de faktisk betaler skat og moms, der nok kan dække udgifterne, hvis de har behov for beskyttelse.
Supermarkeder i indvandrertunge områder gør klogt i at fyre danskere medarbejdere og ansætte arabere, hvis de ikke vil have smadret deres forretninger.
Både små danske skolepiger og pensionister må tåle at blive råbt luder efter af halvstore knægte, der knækker sammen af grin, når de kan få hunkøn til at skynde sig væk med blikket stift rettet mod jorden.
Kan man se et mønster? Ikke bare af årlig opførsel og utålelig adfærd men af en ideologi, der arbejder sig ind, hvor den faktisk ikke har noget at gøre?
Den canadiske professor i adfærdspsykologi, Gad Saad – jøde fra Libanon, der sammen med familien måtte flygte over hals og hoved, da islam blev dominerende i det kristen dominerede Libanon, der blev betegnet som Mellemøstens Venedig. Han sammenligner islams fremmarch med hvepsen, der lammer edderkoppen med sin gift, trækker den ned i jorden og lægger sin æg i den levende edderkop, hvorefter æggene klækkes, og larverne spiser den stadig levende edderkop.
Ikke bare pølsevognen men også områdets supermarkeder
Hvis vi skal være lidt pragmatiske, så kan vi jo sige, at det jo ikke betyder det store, om der er en pølsevogn på Brønshøj Torv eller ej. Men der er en tendens, der ikke sådan lige er til at overse. Nemlig at det ikke kun handler om pølsevogne men også om supermarkeder og andre butikker.
Unge knægte med hættetrøjer, ghettokasketter og tørklæder foran underansigter, stormer ind i butikker og tager helt åbenlyst det, de vil have.
Biblioteket, en Netto, en Aldi, en Fakta og et pizzeria har oplevet de unge knægte. Drenge tager magten i Brønshøj og lukker butikker, skriver B.T.
Fælles for de steder er, at, at de ikke kan stille noget op, selv om de har en ganske god fornemmelse af, hvem knægtene er. Men politiet kan ikke identificere dem på overvågningskameraerne.
Man kan skænke sig en frisklavet kop kaffe, nappe en romkugle eller to og give sig til at filosofere over udviklingen. Helt sikkert er det, at knægtene har opbakning fra forældre, den øvrige familie, netværket og ikke mindst de regerende imamer.
Og hvorfor er det gået, som det er gået?
Det er der mange bud på, og en del af dem går i retning af uvidende politikere, der gerne vi opfattes som varmhjertede parret med emigrationsbuddet i Koranens sure 2, vers 100, der gør det til en næsten hellig pligt at bryde op og slå sig ned i de vantro lande og arbejde for troen.
Drop tonen
Hvordan vi vender udviklingen? Det er der flere bud på, men intet ændres, hvis vi af hensyn til den gode tone og paradisforestillinger om græssende løver og lam bilder os ind, at en erobringsideologi kan slå sig ned i frie og demokratiske samfund.
Mange har sagt det gennem lang tid, og nogle har sagt det på knap så pæne og urbane måder, og vælgere i det ene europæiske land efter det andet har næsten råbt sig hæse uden at kunne få politikernes opmærksomhed. Nok er der blevet nikket og lovet forandring, man ikke så snart de magtfulde og vellønnede positioner er indtaget, før at hele fortsætter som intet er hændt og klapjagten på de formastelige, der højt siger, hvad de ser, fortsætter.
Nu er det så pølsevognen på Brønshøj Torv, der har måttet lukke, fordi ejeren ikke magtede at stå imod de evindelige chikanerier og slet skjulte trusler. Jeg gad forresten godt vide, hor mange pølsevogne, der er tilbage på Nørrebrogade, hvor der i mine forældres generation lå en på hvert et gadehjørne. Nu ligger der kebabsteder.
Ikke at der er noget galt med kebab og shawarma. Slet ikke. Bortset fra det halalslagtede kød, men ideen med at fylde et frisk brød med kød, salat og en masse krydderier er fremragende. Næsten lige så fremragende som en stegt pølse i et brød med sennep, ketchup og remoulade monteret med løg og agurkesalat.
Præsten i Tingbjerg
Kan nogen huske præsten i Tingbjerg, der blev chikaneret og magtesløst måtte se til, mens hans hjem var udsat for det ene indbrud efter det andet, hvor hans mest personlige ejendele blev rodet igennem for at finde beviser på mistanken om, at han var bøsse?
Hvorfor blev han ikke beskyttet i døgndrift, og hvorfor fik det ikke nogen konsekvenser for de chikanerende ungersvende? Danske politikere og myndigheder trådte sig selv og hinanden over skosnuderne og påstod, at der ikke rigtigt var noget, de kunne gøre. Præsten gav op og flyttede langt væk, mens de halvstore knægte noterede sejren og gjorde den erfaring, at de kan te sig, som det passer dem uden konsekvenser.
Hvad jeg foreslår? At vi udviser alle, der på et eller andet tidspunkt har formet læberne til et allahu akbar? Næ, det er ikke min tanke. Men lad os komme af med de kriminelle og alle ballademagere og bøller. Hvor de skal rejse hen? Det er jeg ret ligeglad med, men de har forlængst overtrådt sidste anvendelsesdato.
Det er på høje tid og nærmest en smule for sent til, at Tingets fremmeste mænd og damer giver sig til at arbejde for den befolkning, der har valgt dem.
