En guide til Grundtvig

Grundtvig er stadig aktuel i samfundsdebatten. En ny bog af Ove Korsgaard viser hvordan og hvorfor.   

 

Ove Korsgaard: GRUNDTVIG RUNDT. En guide. Hæftet med flapper. Ill. 302 sider. Vejl. pris 249,95. Gyldendals Forlag.  Udkom d. 28.9.2018.

 

***** fem stjerner ud af seks

————————————————————————————————      

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er en af Danmarks store sønner.  Han bærer et hav af kasketter: Forfatter, teolog, (salme)digter, filosof, historiker, præst, filolog, skolemand og politiker. Han har været så indflydelsesrig, at han ligefrem har lagt navn til en isme: grundtvigianismen – og så var han også en af initiativtagerne til folkehøjskolen.  Grundtvig tilhører sværvægterklassen og regnes i liga med de største samtidige filosoffer: Kant, Herder, Fichte, Rousseau og Stuart Mill.

 

Forfatterskabet er omfattende, ja så stort, at det er nemt at løbe vild i. Også fordi Grundtvig selvfølgelig udvikler sig igennem sit lange liv og ændrer opfattelser om både stort og småt. Den røde tråd i hans liv var dog, at han ønskede at forstå sin samtid. Han var først og fremmest samtidshistoriker.

 

At forstå Grundtvig og hans tid
Et hav af mennesker har beskæftiget sig med, skrevet bøger og artikler om og haft en mening om Grundtvig.

 

Det får Ove Korsgaard til at skrive i indledningen:

 

”Der er sagt meget – men også så meget forskelligt, at man fristes til at spørge: Er det virkeligt den samme person, der behandles og beskrives? Grundtvig omtales som royalist, nationalist og kristen fundamentalist, han kaldes både for liberalist, socialist og anarkist og betragtes som forkæmper for frihed, lighed og demokrati (…)” (s. 12).

 

Korsgaards ambition er dels at forstå Grundtvig og hans tid, dels at bruge Grundtvigs tanker til at kaste lys over en række nutidige problemstillinger. Med aktuelle spørgsmål som: Hvad er en nation? Hvad er et folk? Hvem er de fremmede? Hvordan skal forholdes mellem kønnene anskues? Hvad betyder følelser i politik og pædagogik?

 

Svarene på spørgsmålene tager form af 12 essayistiske kapitler med hver deres tema, som redegør for Grundtvigs syn på det pågældende emne. Som Korsgaard anfører, kunne der skrives bøger om hver af de 12 temaer: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Men her er formålet et andet end at gå i dybden og i detaljer. Bogens vil i stedet give en indføring i, en guided tur igennem, Grundtvigs enorme idéunivers ved at koge det omfattende stof ned til maggiterninger.

 

Er projektet lykkedes?

 

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte

Svaret er ja, og jeg håber så, at mit fornøjethed ikke bare skyldes, at jeg tilhører kategorien meget-let-øvede ud i Grundtvig! Mens en Grundtvig-ekspert ville vende tommelen nedad, fordi Korsgaard sælger ud af kompleksiteten i den pædagogiske oplysnings tjeneste.  

 

I min optik får Ove Korsgaard sat en række vigtige begreber på plads, bl.a. sammenhængen mellem legeme, sjæl og ånd:

 

”Ved sjæl forstår han [Grundtvig] vores forhold til os selv, ved ånd forstår han vores forhold til en usynlig kraft uden for os selv – uden dog at ånd er en sfære for sig selv.” (s. 249)

 

Grundtvig: ”(…)treenigheden af legeme, sjæl og ånd i verden er mennesket.” (s. 249)

 

Korsgaard får også kastet lys over Grundtvigs politiske holdninger og position og vist, hvor fremsynet, facetteret og emanciperet, salmedigteren har været.  Især kapitlerne ”De fremmede” og ”Følelser” var læseværdige. Sidstnævnte bl.a. med definitionen på et folk:

 

”Et folk – en nation – er ikke indbegrebet af den menneskemasse, der på et givet tidspunkt bebor et land; folket er et overindividuelt begreb bundet sammen af folkets fælles sprog og dets dybe minder.” (s. 200).

 

Læs også
Malmø Operaens La Traviata: Helt igennem merveilleux

”Grundtvig rundt” er let at læse og hermed til anbefaling.

 

Faktaboks:

Ove Korsgaard er født 1942. Ifølge Gyldendals Forlag gik han ud af skolen efter syvende klasse. Derpå kom han ud at tjene på forskellige gårde, var på landbrugsskole og højskole. Han valgte at forlade landbruget og blev i stedet uddannet som lærer på Den Frie Lærerhøjskole.

 

Han er ph.d. og dr.pæd. og siden 2007 professor i pædagogik på Aarhus Universitet. Forfatter til en lang række bøger.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…