En god dag for Erdogan: Mange tyrkiske familiesammenføringer kan nu være på vej mod Danmark takket være EU

EU-Domstolen har trukket en opsigtsvækkende afgørelse, der rammer den stramme udlændingepolitik.

 

Det drejer sig om tyrkere, der ønsker familiesammenføringer.

 

De stramme danske familiesammenføringsregler er ubegrundede, siger domstolen.

 

Det vækker garanteret glæde hos én bestemt mand.

 

Det er den tyrkiske præsident Recep Erdogan. Han har planer for Europa.

 

”Få ikke tre, men fem børn. Du er Europas fremtid,” lød hans besked til tyrkerne i Europa i marts 2017 ifølge den tyske avis Bild.

 

Men efter EU-domstolens afgørelse den 10. juli, hvor de danske familiesammenføringsregler med krav om større tilknytning til Danmark end til hjemlandet, blev kendt ubegrundede, kan danskerne udover tyrkiske børnefødsler nu også se frem til et hav af tyrkiske familiesammenføringer.

 

Ingen aner præcist hvor mange

Hvor mange afslag på tyrkiske familiesammenføringer, Danmark som følge af afgørelsen nu skal i gang med at gennemgå, er der ingen, der har nogen præcis idé om.

 

Et antal på omkring otte tusinde har verseret.

 

Reglerne om, at tilknytningskravet til Danmark for begge ægtefællers vedkommende skal være større end tilknytningskravet til hjemlandet, trådte i kraft i 2003.

 

Den Korte Avis har kigget på det antal ansøgninger om familiesammenføringer, som Udlændingestyrelsen har offentliggjort årlig siden 2000.

 

Her viser det sig, at i alt 9.294 tyrkere inklusive børn har ansøgt om familiesammenføring i perioden 2003 til og med 2018, men desværre har det for hele perioden ikke været muligt at se, hvor mange dem, der har fået familiesammenføring.

 

Siden 2006 har lidt over ét tusinde fået familiesammenføring

Det er dog muligt at følge udviklingen fra 2006 og frem, idet Danmarks Statistik det år begyndte at registrere antallet af familiesammenføringer.

 

Det fremgår af Udlændingestyrelsens tal, at i alt 7.386 tyrkere ansøgte om familiesammenføring i perioden 2006 og til og med 2018.

 

Af dem fik i alt 1.416 tyrkere ifølge Danmarks Statistik bevilget familiesammenføring. Det drejer sig om 710 voksne og 706 børn.

 

Det betyder dog ikke, at alle, der er blevet nægtet familiesammenføring, vil få det, efterhånden som Udlændingestyrelsen får arbejdet sig igennem de gamle sager.

 

Kun dem, hvor begrundelsen for afslaget har været tilknytningskravet, kan regne med det.

 

Det danske tilknytningskrav blev i øvrigt sløjfet i 2018, og erstattet af seks andre krav, man skal opfylde for at få familiesammenføring.

 

Nu gælder det blandt andet sprogkundskaber, uddannelsesniveau og erfaring på arbejdsmarkedet for begge parter som betingelse for at få familiesammenføring.

 

Sagen startede i 2010 med et afslag på familiesammenføring

Vi skal helt tilbage til 2010, hvor en kone søger om familiesammenføring med sin tyrkiske mand, der er bosat i Danmark. I forvejen var han blevet familiesammenført med parrets fire børn.

 

Sagen er dog noget rodet.

 

I 1998 blev det tyrkiske par skilt og hustruen beholdt børnene.

 

I 1999 gift den tyrkiske mand sig med en tysk kvinde med opholdstilladelse i Danmark og fik selv på det grundlag opholdstilladelse efter de regler, der dengang gjaldt, således at hans fire børn blev familiesammenført med ham i Danmark.

 

Parret blev skilt i 2009 og efterfølgende giftede tyrkeren sig samme år igen med sin første kone, som søgte om familiesammenføring.

 

Det blev nægtet på grund af tilknytningskravet, og sagen havnede i Østre Landsret, som sendte den videre til EU-Domstolen, da landsretten var tvivl på grund af en associeringsaftale fra 1963 mellem det daværende EF og Tyrkiet, og som blandt andet omfatter fri bevægelighed og familiesammenføringer.

 

EU-Domstolen: De danske regler er ubegrundede

I sin afgørelse skriver EU-Domstolen ikke, at de danske regler er ulovlige, men anfører, at Danmark ikke har givet nogen tilfredsstillende begrundelse for dem, ligesom domstolen finder, at de ”hviler på diffuse og upræcise kriterier, som i strid med retssikkerhedsprincippet medfører forskelligartet og uforudsigelig praksis.”

 

Blandt andet på den baggrund har< domstolen afgjort, at:

 

”Artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af Associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at en national foranstaltning, hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat, og dennes ægtefælle, at ægtefællernes tilknytning til denne medlemsstat er større end deres tilknytning til et tredjeland, udgør en »ny[…] begrænsning[…]« i denne bestemmelses forstand. En sådan begrænsning er ikke begrundet.”

 

Du kan læse hele afgørelsen her:

http://curia.europa.eu/juris/document/document_print.jsf?docid=216036&text&dir&doclang=DA&part=1&occ=first&mode=lst&pageIndex=0&cid=1707739&fbclid=IwAR1MVRWAy2LEGGqk4jZIGeGM12vto9iRczOfHl_yglggEjohIXyZeQvN_AU

 

 

Læs også:

https://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkode: VAN66)

 

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)

 

http://uim.dk/publikationer/tal-og-fakta-pa-udlaendingeomradet-2018

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…