En dansk konvertit – indblik i det naive håb om reformer af islam

Bog af Nina Rasmussen. Bogens titel: ”Pilgrim i Mekka”, 2017, Lindhardt og Ringhof

 

Bogens forfatter indleder bogen med at sige; ”jeg begiver mig ud på denne rejse, som ikke bare er et eventyr, men også rummer en strålende drøm om Saudi Arabien, om de hellige byer, om ørkenen og om mennesker i fred og forening.

 

Kun muslimer kan deltage i pilgrimsrejsen til Mekka og forfatteren var 2 år forinden konverteret – tilsyneladende for at kunne få lov at deltage i pilgrimsrejsen. Hun havde læst koranen og fundet et muslimsk mellemnavn – som man skal-  og gentaget trosbekendelsen hundredevis af gange. Hun valgte navnet Aisha, der som bekendt var profetens sidste og yngste kone (8 år). Forfatteren fortæller om profetens liv fx a profeten var så uheldig, at han ikke fik mandlige efterkommere, og konflikten mellem sunni og shia udspringer af en konflikt om, hvem der skal efterfølge profeten. Nina Rasmussen håber, at alle retninger indenfor den muslimske tro fx allewier, sufier, wahabitter og andre grene af islam kan deltage i pilgrimsfærden i fred.

 

Forfatteren synes det er ret voldsomt (det uddybes ikke, hvad der synes at være voldsomt, men det er antagelig at læse koranen og lære trosbekendelsen, da det er i den kontekst det skrives, at det er ret hårdt). Hun stiller spørgsmålstegn ved, om hun kan være en demokratisk indstillet muslim ? Hun føler sig noget beroliget af, at ingen af de muslimer hun kender i Danmark er fanatikere.

 

Pilgrimsrejsen er en eftergørelse af profetens valfart. Forfatteren må efterhånden opgive sine 1000-og en-nats forestillinger og se den afløst af oplevelsen med hundrede-tusinde-vis af muslimer, der går rundt om kabaen i Mekka. 

 

Forfatteren  får tildelt et hotel-værelse, som hun skal dele med 3 danskere med udenlandsk baggrund (som hun kalder dem). Det er 3 enker. Den ene har boet i Danmark i 37 år og kan stort set ikke et ord dansk. Værelset er meget beskidt og de er nødt til at klage over skidtet. Intet bliver gjort medmindre der klages.

 

Forfatteren fortæller, at hun har rejst meget i Mellemøsten og købt meget dejligt tøj og det har dejlige farver. Hun skal være helt dækket til og have tørklæde på på pilgrimsrejsen. Der er 5 bønner om dagen og man bøjer sig under bønnen for at underkaste sig islam. Når man bøjer sig under bønnen viser man, at man bøjer sig for islam og alle reglerne i islam. Kvinderne må ikke tale under bønnen – kun mændene siger af og til udråb. Kvinderne må heller ikke se profetens grav. Den ligger på mændenes side af området omkring profetens grav.

 

Forfatteren har fået oplyst, at en del af koranen omhandler helvedets pinsler og det er udpenslet på det modbydligste og hun har også fået oplyst, at de krigeriske dele af koranen stammer fra en tid, hvor profeten skulle overbevise de vantro og samle tilhængere til islam fx at de vantro skal dræbes. Forfatteren kan ikke læse arabisk og forstår ikke de bønner, der oplæses. Som en kuriositet køber hun et glas smøreost, som hun pludselig ser er produceret af Arla i Danmark.

 

Forfatteren får en engelsk folder fra en anden deltager i pilgrimsrejsen. Folderen advarer mod demokratiet og at man ikke må tro, at regler lavet af mennesker er bedre end sharia og man må heller ikke tro, at islam ikke passer ind i det 20. århundrede. Folderen advarer også mod at tro, at islam er årsagen til muslimernes tilbageståenhed. Det siges også i den engelske folder, at islam ikke kun er mellem den enkelte muslim og Allah og at islam også har med andre aspekter af samfundslivet at gøre. Folderen advarer også mod at sige, at Allahs love ikke er passende i dag som fx at hugge en hånd af en tyv og stene for utroskab. Folderen er udgivet af The Agenci of islamic enlightenment in hajj, The Kingdom of Saudi Arabia.

 

Forfatteren nævner, at folderen er udgivet af det saudiske kongedømme, der er wahabitter og de lever efter en meget streng fortolkning af koranen. Hun nævner i den forbindelse, at det var terrorister fra Saudi Arabien, der stod bag terrorangrebet 9/11 2001 i New York. Også Osama bin Laden er wahabit. 

 

Nina Rasmussen bemærker, at kvinder og mænd overalt er adskilt, medmindre de er sammen i familien og at kvinderne skal bære hijab under hele pilgrimsfærden og kun ansigt er synligt. Kvinder må ikke gå alene uden et mandligt familiemedlem, medmindre kvinden er over 45 år og enke eller har fået lov at rejse for sin mand. 

 

Nina Rasmussen beretter, at hun tænker på at tage alle værdier med, når hun forlader hotelværelset. Hun tænker med rædsel på den straf, som en tyv vil få, hvis der sker tyveri. I Saudi Arabien hugges hænderne af. Hun husker et tilfælde i Afganistan, hvor hun havde mødt en mand, der havde fået hugget en hånd af. Det var en slagter, der havde gjort det, da ingen læger ville hugge hånden af. Hun spørger en af de andre danskere med udenlandsk baggrund, hvad de mener, om den straf og svaret er, at tyve er dårlige mennesker.

 

I forløbet beskrives de uendelige mange detaljer og ritualer som skal overholdes ned til mindste detalje. Der er intet overladt til den frie vilje. Da forfatteren går ind til Kabaen i Mekka må man ønske. Forfatteren ønsker sig succes, penge og alt godt for sin familie.

 

Nina Rasmussen funderer lidt over, at hun mener de alle er venlige og menneskekærlige, men at der er mange opgør mellem de enkelte muslimske grupperinger fx dræber shia´er sunni´er og omvendt og unge mænd får at vide, at de kommer direkte i Paradis, hvis de bliver selvmordsbombere. Hun mener, at så længe andre muslimer rundt om i verden ikke protesterer mere højlydt, kommer muslimer let til at fremstå som hadefulde og voldelige. 

 

Desværre bliver forfatteren syg på turen og går glip af en stening af djævelen. Hun deltager dog i de første steninger af djævelen. Det sker under en motorvejsbro, hvor stenen direkte smides i en skakt til en lastbil. Så køres stenene tilbage. Der er dette år 2,6 mio muslimer på pilgrimstur, så der skal nogle sten til. På en af turene får hun set ned af en gyde og ser her nogle fattige mænd sidde i de trøstesløse omgivelser. Hun føler glæde, fordi hun rejser på en behagelig rejse. Hun beskriver også nogle slumkvarterer med nedslidte boliger og uden vinduer til at holde varmen ude. Her er alle indbyggerne migrant-arbejdere fra Afrika, som hun også har set arbejde med at fjerne affald, gøre rent og lave mad på hotellerne, som hun har boet på.

 

De kommer rundt i landet som en del af turen fx retur til lufthavnen. De gør holdt og ser nogle drikkehaner. Ved nogle drikkehaner var der et skilt, der sagde, at den ene vandhane var til mænd og den anden til kvinder, men mændene masede sig frem og var ved begge vandhaner. De skubbede og masede og mange kvinder måtte opgive at få vand. Det gjorde forfatteren rasende og gjorde hende næsten til feminist. Hun læser desuden på et tidspunkt i koranen om, at mænd står over kvinder og hvis de ikke adlyder, må manden slå kvinden. Hun funderer på om koranens ord kan tilpasses en moderne verden og at den muslimske verden er gået i stå og alle opfindelser er lavet i vesten.

 

Hun funderer også over tørklædet. Da en dansk politiker tager tørklæde på i solidaritet med de muslimske kvinder, tager hun sit tørklæde af i solidaritet med de muslimske kvinder, der ikke går med tørklæde. 

Kommentarer til bogen

Alene indledningen af bogen om den strålende drøm om Saudi Arabien, som er en af de værste diktaturer i verden, viser højden af naiviteten og romantiseren (og realitets- resistens). Kan det kaldes skruppelløs naivitet. Det kan ikke være ukendt, at Saudi Arabien er et brutalt diktatur. 

 

Nina Rasmussen beskriver, at hun bærer tørklæde  og tager det af, for at støtte de, som bærer hhv ikke bærer tørklæde: Her bør forfatteren nok være glad for, at hun har valget dvs hun kan selv vælge at tage tørklædet af. Det er ikke alle kvinder og små piger, der har det valg.

 

Forfatteren nævner nogle af de ømmeste steder ved islam: demokrati er ikke foreneligt med islam og at sharia gælder over de menneskeskabte regler, terror, selvmordsbombere, kvindeundertrykkelse og kvinder uden rettigheder som bare at kunne gå alene. Den grusomme sharia fx afhugning af tyves hænder og stening pga utroskab. Hun tænker kort, om der kan ske en tilpasning af islam til et moderne samfund. Hun nævner også at størstedelen af muslimer mener, at allahs ord er lov og det kan ikke ændres. Fatwaerne mod diverse debattører berøres ikke. 

 

Det er påfaldende at alle de danskere med udenlandsk baggrund, som hun møder på turen og har små snakke med, ikke er kritiske overfor islam og sharia. Det bør nok være stof til eftertanke.

 

Forfatteren nævner terrorangrebet 9/11 2001 uden at tage afstand fra den grusomme terrorhandling. Hun nævner også folderen, der advarer mod demokrati og at koranen står over de menneske-skabte regler i et demokrati og at en folder skriver, at sharia er forenelig med det 20. århundrede. Forfatteren er bekymret for, at ikke-muslimer ser muslimerne som voldelige terrorister, fordi der er nogle fanatikere.

 

Bare fordi man sætter pæne ord på og beskriver flagrende klæder og spændende farver på klæder og spændende krydderier, så forsvinder diktatuerne ikke i verden – og heller ikke de religiøse fanatikere. Det er godt at håbe på reformer, men der er ingen tegn herpå.

 

Koranen er på alle områder imod vestlige værdier. Det gælder alt lige fra kvindesyn, syn på jøder og homoseksuelle og synet på demokrati og at demokratisk vedtagne regler står over en lov-religion. Desuden forbud mod Fatwaer.

 

Det er godt at håbe på reformer, men der er 1,6 millard muslimer, der følger koranens bogstav. Dog evt ca 10, der mener, at der kan ske reformer. De kan af og til høres i debatten – og de betegnes som frafaldne muslimer af muslimerne og nogle af Islams kritikere må endog må leve i 24/7 døgnbevogtning fx Salman Rushdie og amerikanske Pamela Geller.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…